Fritidspas, frivilligkonsulenter og GDPR: Her er Venstres tre forslag til styrkelse af civilsamfundet

Tre uger inde i den længste valgkamp i nyere tid blev civilsamfundet torsdag sat på dagsordenen.

Det skete, da Venstre i skikkelse af Bertel Haarder og Kristian Jensen inviterede til pressemøde i vindfanget i DGI-Byen i København.

Menuen stod på tre konkrete forslag, som skal styrke frivillige fællesskaber og sikre bedre vilkår for foreningerne med mindre bøvl og bureaukrati.

Foreningerne binder samfundet sammen
Men først en lovprisning af den danske foreningskultur fra Venstres 74-årige alderspræsident Bertel Haarder, der 5. juni stiller op til endnu en tur i den parlamentariske manege.

“De danske foreninger kan noget helt specielt, når det gælder om at skabe glæde, fællesskab, demokratisk dannelse og sammenhængskraft. Og så det personlige netværk, som er det allervigtigste ved at komme med i en forening,” forklarer han.

Torsdagens udspil fra Venstre står på tre ben:

• Fritidspas til børn, unge og voksne i lavindkomstgrupper: Et klippekort til børn, unge og voksne, som ellers ikke deltager i foreningslivet. Tilbuddet kan gælde 1.000 kroner for voksne og 2.000 kroner for børn og unge.
• Flere kommunale frivilligkonsulenter: Mange kommuner har dedikerede medarbejdere, der fungerer som blæksprutter i forhold til at hjælpe foreninger med at søge tilskud og tilladelser til forskellige aktiviteter. Den ordning ser Venstre gerne bredt ud til flere kommuner i Danmark.
• Mindre bureaukrati for foreningerne: Foreningslivet er underlagt mange krav, bureaukrati og besværlige regler. Nedsætning af en task force for regelforenkling, som skal inddrage de frivillige organisationer og rydde op i uhensigtsmæssige regler.

Læs hele udspillet fra Venstre i faktaboks til højre for artiklen

Tanken med tiltagene er at gøre det lettere for civilsamfundet at skabe den attråede sammenhængskraft på tværs af Danmarks kulturelle skel.

“Hvis der er noget, der kan løfte børn fra fattige familier, så er det at få et netværk og blive del af de fælles oplevelser i foreningerne,” forklarer Bertel Haarder.

Venstre henter også pengene i reserven
Han er klædt i dynamisk sweatshirt med “Denmark” trykt hen over brystet, mens Kristian Jensen er mere traditionel i det - trods alt - slipseløse jakkesæt.

Partiet afsætter 50 millioner kroner til fritidspasset, som kan finansiere alt fra kontingenter til fodboldtøj og -støvler. Hvad den præcise indtægtsgrænse for at modtage økonomisk støtte bliver, har Venstre ikke lagt sig fast på. Man satser på, at godt 20.000 personer skal nyde godt af tilbuddet. Og vil så sætte grænsen på baggrund af efterspørgslen.

Er ønsket også, at foreningslivet i højere grad bruges som et integrationsredskab?

“Ja. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Tilskuddet skal derfor heller ikke regnes med i kontanthjælpsloftet,” siger Haarder.

Altinget kunne torsdag afsløre, at Socialdemokratiet vil bruge det økonomiske råderum efter satspuljen til at finansiere partiets socialudspil. Men også Venstre har set sig lun på pengene i den såkaldte reserve.

“Man kan ikke forestille sig noget bedre formål at bruge pengene til,” siger Haarder.

Gram Pinsemarked som skrækeksempel
Hvad finansieringen af de øvrige tiltag angår, er Venstre noget vagere i spyttet.

“Haderslev er et godt eksempel på en kommune, som har en konsulent ansat til at hjælpe foreninger med bøvl, tilladelser og fødevarekontrol. Det kan kræve helt op til 40 tilladelser at afholde et arrangement i en forening. Vi vil forsøge at begrænse bøvlet, men der vil blive lidt bøvl tilbage, og det bøvl vil vi have, at kommunerne skal hjælpe foreningerne med.”

Partiet ønsker, at alle kommuner ansætter en tilsvarende frivilligkonsulent. Og er efter Haarders udsagn klar til at forhandle med kommunerne om, hvordan den kommende økonomiaftale kan sikre, at der bliver råd til det.

Og så mangler vi kun opgøret med bureaukratiet: Hvad er det konkret for noget bøvl, som Venstre mener, at der er for meget af i civilsamfundet?

“Gram Pinsemarked forudsætter efter sigende 26 tilladelser,” forklarer Haarder og lader sætningen stå lidt.

“Vi vil også gøre det lettere for spejderne at sætte telte op. Jeg ved godt, at reglerne blev skærpet efter en dødsulykke for nogle år siden. Men de er blevet meget firkantede. Og spejderorganisationerne beder nu også om, at de bliver lempet. Helt konkret betyder det, at vi vil øge antallet af kvadratmeter uden ekstra tilladelser.”

Dansk alternativ til databureaukrati
Meget af bureaukratiet stammer fra EU’s persondataforordning. Betyder det, at I vil ændre GDPR, så foreninger mødes med andre krav end institutioner og virksomheder?

“Vi vil foretage et nabotjek, i det omfang at det ikke er sket i forvejen. Vi skal selvfølgelig beskytte folks data, men hvis nu Roskilde Folkedanserforening har et medlemskartotek med billeder, tror jeg ikke, at der sker noget ved at dele det uden at skulle indhente tilladelse fra alle danserne.”

Men er GDPR et område, som Danmark kan gå enegang på?

“Vi skal ikke gå enegang. Men vi vil gerne indfortolke noget sund fornuft. Det kan ikke være hensigten, at regler, som er rimelige for store organisationer og foreninger, også skal gælde for små foreninger, som alene eksisterer i kraft af frivillig arbejdskraft.”

“Det danske foreningsliv er ret specielt. Man ser ikke noget lignende i andre lande. Og derfor mener jeg, at det er os, der skal gå i spidsen. Det er fint med databeskyttelse, men der skal også være plads til at kommunikere med hinanden på en enkelt måde.”

red@altinget.dk