Friluftsrådet: Grønne frivillige er også guld værd, Mercado
DEBAT: Frivilligbegrebet og en civilsamfundsstrategi skal omfatte flere sektorer end den sociale. Frivilligt arbejde i naturen kan nemlig også være en vej til at føle sig værdifuld og en del af et meningsfuldt fællesskab, skriver Lars Mortensen.
Af Lars Mortensen
Formand, Friluftsrådet
Børne- og socialminister Mai Mercado har store ambitioner og gode intentioner med en civilsamfundsstrategi, der blandt andet skal sikre frivillige foreninger gode vilkår. Når der tales om et aktivt civilsamfund og involvering af frivillige, er det oftest billeder af besøgsvenner eller frivilligcentre på det sociale område, der dukker op på nethinden – mennesker, der hjælper andre mennesker ud af ensomhed.
Det er også fra denne sektor, at størstedelen af pladserne i Frivilligrådet blev besat tidligere på året og den sektor, der trækker en stor del af finanslovskronerne til civilsamfundet. Og al respekt for det og dem, der yder et vigtigt stykke frivilligt socialt arbejde, og de organisationer, der står bag!
Dog er der også andre sektorer, herunder den grønne, hvor frivillige gør en stor indsats for noget, der rækker langt ud over dem selv.
Og hvor dét at være engageret i sit lokalområde giver ny mening i tilværelsen.
Frivillige i naturen er værdifulde aktører
Der er frivillige, der plejer naturområder, skaber mødesteder i det fri eller udvikler naturen og anlægger friluftsfaciliteter, der er åbne for, at alle kan bruge dem. Det skaber meningsfulde fællesskaber for dem, der er med, og naturen - ja den har ærlig talt altid brug for både arbejdende hænder og brændende hjerter.
Samtidig er naturen et rum, hvor der er højt til loftet og plads til alle, og vi ser masser af eksempler på sociale gevinster og stærke fællesskaber i naturen. Både mennesker, natur og samfund får altså noget godt ud af frivilligt engagement i naturen.
Vi ved i Friluftsrådet, at de ’frivillige i naturen’ er værdifulde aktører. Både når det gælder udvikling og pleje af lokale natur- og friluftsområder, og når det kommer til at styrke social sammenhængskraft og sikre adgang til fællesskaber i naturen på tværs af sociale, økonomiske og fysiske skel.
Naturen engagerer mennesker, der bliver en del af lokale arbejdsfællesskaber. Dertil kommer, at naturen også viser sig som en glimrende ramme om sociale indsatser for udsatte mennesker.
Lad civilsamfundsstrategien række ud og på tværs
Friluftsrådet har et ambitiøst mål om at femdoble antallet af frivillige, der er involveret i udvikling og pleje af naturområder, friluftsliv og faciliteter. Det kræver, at der findes nye måder at involvere og engagere på, og at denne viden gøres brugbar på tværs af sektorer.
Vi har i tre år fulgt frivillige brugergrupper i naturen og på baggrund af erfaringer herfra starter vi nu et nyt projekt med ambitionen om i endnu højere grad at udforske det store potentiale, der ligger i den grønne frivillighed og samarbejder med naturen som det fælles tredje.
Målet er at styrke det frivillige initiativ og skabe fællesskaber om opgaver, der går på tværs af den sociale sektor, sundhedsområdet og naturområdet
Derfor mener jeg, at det er afgørende, at der fra politisk side anlægges et bredere perspektiv på frivillighed og sektorer, hvor frivillige har en stor værdi. Ikke mindst skal en civilsamfundsstrategi favne frivillige og foreninger på mere end det sociale område.
Det er derfor min klare opfordring til Mai Mercado, at civilsamfundsstrategien bliver et redskab, der rækker ud til andre sektorer og kommer hele den frivillige sektor til glæde. Det har vi brug for, hvis flere skal inkluderes i fællesskaber og færre skal sidde alene derhjemme.
Mødrehjælpen: Partnerskaber giver bedre velfærd
Klumme: Når frivillige tager arbejdet fra ansatte
