Forskere: Det er på tide med et fondsregister
TRANSPARENS: Det er uheldigt, at det ikke kan dokumenteres, hvor meget fonde uddeler til forskellige formål, mener CBS-professor.
Hvor mange fonde er der egentlig i Danmark, og hvad støtter de helt præcis?
Svarene blæser i vinden, for der findes ikke et register, der giver en samlet oversigt over danske fonde og deres aktiviteter.
Mens de erhvervsdrivende fonde er under opsyn af Erhvervsstyrelsen, er det frivilligt for de ikke-erhvervsdrivende fonde at lade sig registrere.
Og det er uhensigtsmæssigt, mener juraprofessor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet. Han påpeger, at tiden kalder på transparens, og derfor er det på tide at indføre et sådant register.
“Et register vil gøre det meget lettere for personer og organisationer at få et overblik over, om der måtte være fonde, de kan søge om penge til de formål, de arbejder med,” siger Rasmus Feldthusen.
Derudover vil et register også gøre det lettere for fondene at finde hinanden og samarbejde om projekter, påpeger han.
På Center for Civilsamfundsstudier ved CBS er professor Anker Brink Lund enig i behovet for et fondsregister.
”Mange relevante oplysninger om danske fonde er allerede registreret hos forskellige myndigheder, men vi mangler et samlet overblik. Det er i særlig grad uheldigt, at det ikke autoritativt kan dokumenteres, hvor meget fondene deler ud til forskellige egennyttige og almennyttige formål,” siger han.
Fonde er blevet mere åbne
Danmark har faktisk tidligere haft et fondsregister, men det blev nedlagt i 1991. I sin kommende bog “Dansk Fondshistorie” beskriver Anker Brink Lund det politiske spil, der førte til registrets nedlæggelse.
”I 1982 tvang et flertal i Folketinget justitsminister Erik Ninn Hansen (K) til at oprette Fondsregisteret. Men regeringens politiske venner i fondsverdenen var dengang imod den slags ‘posekiggeri’. Så ti år efter fik hans efterfølger, Hans Engel (K), fjernet fondsregisteret med et pennestrøg,” fortæller Anker Brink Lund.
Den formelle begrundelse dengang var afbureukratisering. Anker Brink Lund mener ikke, at fonde i dag lider af angst for at blive kigget i posen.
”De toneangivende fonde er blevet meget mere åbne, så nu går de fleste ind for mere transparens. Til gengæld er der bureaukratisk register-modstand i forskellige dele af centralforvaltningen, der indbyrdes kæmper om, hvem der skal bestyre broderparten af den nuværende fondskontrol, som ligger spredt ud mellem flere ministerier,” siger han.
Frivillige førtidspensionister syr tøj til genbrugsbutik: “Det er rart at bidrage”
