Fonde: Skævvridning af samfundet er politikernes ansvar
SKÆVT: Store fondsbevillinger risikerer at trække samfundet skævt, frygter Bente Sorgenfrey fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Men fondene afviser, at det er deres ansvar at undgå skævvridning.
Det er ikke fondenes, men politikernes ansvar at sikre, at de uddelte midler fra fondene ikke kommer til at skævvride samfundsudviklingen.
Det var svaret fra to af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, da spørgsmålet kom op på Altingets fondsdebat på Folkemødet lørdag.
Bekymringen blev rejst af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I 2017 gav fondene mere end ni milliarder kroner til videnskabelige formål. Det medfører, at fondsmidlerne fylder godt op i det samlede beløb til forskning. Og dermed kan fondene i den bedste mening vride udviklingen inden for forskning skæv, anførte Bente Sorgenfrey.
"Fonde giver et positivt bidrag til samfundet. Men det kan bekymre mig, at I fylder så meget. Kan man regne med, at de overordnede politiske prioriteringer holder, når I kommer med så mange penge. Jeg frygter, at de politiske prioriteringer går tabt i det regnestykke," sagde hun.
Fonde: Ansvaret er politikernes
De to fondsdeltagere i debatten meldte imidlertid hus forbi.
"Det er regeringen, der bestemmer, hvor mange penge der skal bruges på forskning. Vi er kun et supplement," sagde Marianne Philip, næstformand i Novo Nordisk Fondens bestyrelse.
Og tilsvarende toner lød fra Lene Skole, direktør for en anden af de store forskningsfinansierende fonde.
"Det er politikerne, der har ansvaret for at lægge det samlede udgiftsniveau på tværs. Vores opgave er at give nogle ekstra penge på toppen, så der er nogle områder, som vi kan blive særligt dygtige inden for. Det har jeg intet problem med," sagde Lene Skole.
Samarbejde om den overordnede retning
Ikke desto mindre fastholdt Bente Sorgenfrey sin bekymring og efterlyste et stærkere samarbejde mellem politikere og fonde om prioriteringen af midler.
"Jeg kunne godt tænke mig, at vi ser på, hvordan vi kan få lavet en politisk prioritering af pengene i fællesskab med jer," sagde hun.
Og en smule opbakning fik Bente Sorgenfrey da også af debattens enlige politiker, Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.
Han medgav, at store mængder fondsmidler på specifikke områder kan medføre, at fokus trækkes i en bestemt retning.
"Jeg synes, overprioritering er relevant at diskutere. Det må vi overveje," sagde han.
Fondsmodellen har flere fordele end ulemper
Grundlæggende var Benny Engelbrecht dog ikke klar til store ændringer på fondsområdet.
"Vi har en fondsmodel, som har både fordele og ulemper. Og i betragtning af fordelene kan jeg godt leve med ulemperne," sagde han.
Benny Engelbrecht fremhævede, at fondsejerskabet har sikret, at store virksomheder er blevet på danske hænder.
"Vi har en farmaceutisk sektor i Danmark. Det har man ikke i Sverige. Fondsmodellen har sikret os mod fjendtlige overtagelser," sagde Benny Engelbrecht.
Civilsamfundet anbefaler: Afslutning på årets Folkemøde
Organisationer venter på satspuljens efterfølger
