Fire fonde retter kritik af Danmarks arbejde med verdensmålene: “Hvis resten af verden gjorde som os, ville det gå fuldstændig galt”

Når man taler om verdensmålene i Danmark, bliver det sjældent omtalt som “dine” eller “mine” verdensmål.

I stedet holder vi det ud i strakt arm og kalder det “FN’s verdensmål”. Og det vidner om, at vi endnu ikke helt har fået målene ordentligt ind under huden i Danmark.

Sådan lød budskabet fra fire fonde, der tirsdag eftermiddag var mødt op på Christiansborg for at diskutere dilemmaer og succeser i fondenes arbejde med verdensmålene.

“Vi har gået rundt med et narrativ om, at vi er meget bæredygtige i Danmark. Men virkeligheden er en anden. Derfor skal vi have folk ud af det narrativ, så vi kan få øjnene op for, hvordan det reelt står til,” lød det fra Thomas Hofman-Bang, der administrerende direktør i Industriens Fond, under debatten.

Verdensmål skal blive til konkrete handlinger

Selvom Danmark ifølge en ny rapport klarer sig godt på parametre som uddannelse og ligestilling, har det høje velstandsniveau blandt danskerne også en slagside. Det medfører nemlig et højt forbrug, som har negativ indvirkning på miljø og klima.

Og her skal vi blive mere bevidste om, at Danmark sakker bagud, mener Jesper Nygård, der er administrerende direktør i Realdania.

“Hvis resten af verden gjorde som os, ville det gå fuldstændig galt,” sagde han under debatten og tilføjede:

“Derfor har vi brug for et skift i mindset, sådan at verdensmålene flytter sig fra at være flvyske mål til at blive konkrete handlinger.”

Samme pointe har Helle Øbo, der er administrerende direktør i Askovfonden.

"Vi har behov for at omsætte verdensmålene meget mere konkret i Danmark. Vi skal også gøre det meget mere tilgængeligt for den almindelige dansker at finde ud af, hvad de kan gøre for at bidrage,” sagde hun under debatten.

Hos Tuborgfondet arbejder man også med at gøre verdensmålene tilgængelige for især de yngre generationer. Der er nemlig brug for mere viden blandt ungdommen om, hvad verdensmålene helt præcist indbefatter, pointerede Anne-Marie A. Skov, der er bestyrelsesforkvinde for Tuborgfondet.

“De næste generationer utålmodige. Derfor skal vi involvere og uddanne de unge i højere grad, så de kan komme med i maskinrummet og deltage i debatten," sagde hun under debatten.

Tænk mere langsigtet

Arbejdet med verdensmålene omfatter alt fra politikere til virksomheder til fonde, og hver har de sin rolle at spille i arbejdet med at realisere målene.

En fordel ved at have fondene med som centrale aktører i arbejdet med verdensmålene er ifølge Anne-Marie A. Skov, at det giver mulighed for at tænke i projekter på den helt lange bane.

“Fondene har en mulighed for at tænke langsigtet med de projekter, vi støtter. Det savner jeg, at politikerne i højere grad også gør,” sagde hun til debatten.

Kritikken for Tuborgfondets forkvinde lyder, at man fra politisk hold kun tænker en regeringsperiode frem, når man sætter initiativer med fokus på verdensmålene i søen.

Samtidig efterlyser Jesper Nygård fra Realdania også, at politikerne i højere grad tænker verdensmål ind i alle politiske beslutninger.

“Man bør scanne hvert enkelt lovforslag for, om det bringer os tættere på eller længere væk fra vores mål. Det er vejen frem til at få det ind som en naturlig del af det politiske arbejde,” siger han.

{{toplink}}

En balancegang med rapportering

Det er snart otte år siden, at verdensmålene blev vedtaget blandt FN’s medlemslande, og selvom de fire fonde er bekymret for, at “det ikke går hurtigt nok”, er man alligevel kommet et stykke vej siden 2015.

Og i dag er det store spørgsmål, hvordan man bedst muligt fra kan afrapportere omkring arbejdet med verdensmålene, uden at det bliver et såkaldt “rapporteringshelvede”, som moderator Lisbeth Knudsen kalder det.

“Vi er stadig ved at finde en balancegang. Det er vigtigt at rapportere omkring effekterne af vores initiativer, men det er også noget rod, hvis det bliver rapporteringen og ikke handlingen, der ender med at blive det vigtige,” lød det fra Jesper Nygård under debatten.

Ifølge. Helle Øbo fra Askovfonden skal man dog ikke underkende betydningen af, hvad en grundig rapportering kan betyde for arbejdet med verdensmålene fremadrettet.

“Udsigt kræver indsigt. Vi er nødt til at have en god baseline at arbejde ud fra, hvis vi skal handle der, hvor der er brug for det,” slog hun fast til debatten.

Hos Tuborgfondet er Anne-Marie A. Skov ikke overrasket over, at man er nået til et svært stadie, siden verdensmålene blev udformet i 2015.

“Verdensmålene gav os en fælles måde at diskutere verdens store udfordringer på. Nu er vi nået til implementeringsfasen, og det er helt naturligt, at det gør folk lidt trætte.”

mariemm@altinget.dk