Ekspert i filantropi: Fonde skal turde vove pelsen

Fonde har helt unikke muligheder for at tage chancer og eksperimentere. Og det forpligter.

Det mener den amerikanske ekspert i filantropi Richard Marker, som driver firmaet Wise Philanthropy og underviser i filantropi ved New York University.

”Alt for mange fonde glemmer, at de har en unik mulighed for at fejle. En regering kan begå visse fejl, men ingen ønsker, at en regering regelmæssigt sætter penge i ting, der ikke er succesfulde og ikke har befolkningens opbakning. Det kan private fonde gøre,” siger Richard Marker.

Han understreger, at det er helt legitimt for en lille, lokalt forankret fond at beslutte kun at støtte for eksempel kulturelle formål i sit lokalområde.

”Men hvis en fond siger, at den vil gøre en forskel og forandre ting, så synes jeg, at den har en forpligtelse til at sørge for, at i hvert fald en del af den kapital, fonden sender ud i samfundet, er risikovillig,” siger Richard Marker.

AIDS, malaria og integration
Han nævner som eksempel, at grunden til, at vi i dag har en HIV-vaccine, er, at private fonde trådte til på et tidspunkt, hvor AIDS stadig var socialt stigmatiserende, og medicinalfirmaerne ikke var villige til at forske i sygdommen.

Tilsvarende nævner han Gates Foundation, som har besluttet sig for at udrydde malaria.

”En fond kan sommetider eksperimentere med løsningsmodeller, der kan adressere problemer, som regeringer ikke er i stand til at gå ind i af politiske årsager,” siger Richard Marker. Han peger på et eksempel fra Hamborg, som er særligt aktuelt nu, hvor der kommer mange udlændinge til Danmark.

”For 25 år siden – længe før den tyske regering – opdagede Körber Stiftung, at der var problemer med integrationen af den tyrkiske del af befolkningen og begyndte at eksperimentere med måder at integrere dem på. Nogle af forsøgene gik galt, mens andre var vellykkede,” fortæller Richard Marker:

”Men der, hvor fonden virkelig spillede en rolle, var i den offentlige debat, hvor man hidtil havde undveget at tale om, hvordan tyrkerne skulle integreres, og i stedet havde foregivet, at de en dag ville vende tilbage til Tyrkiet. Det var en slags selvbedrag,” siger han og konkluderer:

”Det er et eksempel på, hvordan en fond kan udvikle nogle modeller, der starter i et lokalt miljø – i dette tilfælde i Hamborg – og som i sidste ende kan tilpasses samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt, at fonde tager chancer – vel vidende at når man gør det, så er der også en større sandsynlighed for, at noget af det ikke vil fungere,” siger Richard Marker.

Offentlige og private må dele byrden
Ifølge den amerikanske professor gør det økonomiske pres på velfærdssamfundet det endnu vigtigere, at fondene overvejer deres risikovillighed.

”Hvis man går tilbage til Napoleons tid, var der ingen, der havde forestillet sig, at der ville komme en tid, hvor der er flere mennesker, som er afhængige af at modtage penge fra staten, end der er mennesker, som betaler ind til den. Så det er helt legitimt at spørge, hvor langt staten skal gå i forhold til at sørge for borgerne? Og en del af svaret handler formentlig om at dele byrden med filantropien,” siger Richard Marker.

Men han understreger, at private midler aldrig kan stå i stedet for offentlige midler.

”Der vil aldrig være tilstrækkelige private midler til at erstatte de penge, staten har til rådighed. Og løsningen med at sige 'Nu kan staten ikke gøre mere, så vi retter blikket mod filantropien' vil aldrig være tilfredsstillende, fordi filantropi er baseret på frivillighed, og noget, der bygger på frivillige bidrag, er påvirkeligt af, hvad der er populært, og hvad der ikke er,” siger Richard Marker.

Men han er overbevist om, at der er ubetrådte stier at gå, hvor offentlige og private midler kan mødes med frugtbare resultater til følge.

”Der kan sagtens være en bedre kombination af frivilliges indsats, filantropiske bidrag og offentlige midler. Jeg kender ikke den rigtige balance, men den kan privat filantropi hjælpe til med at udvikle. Fonde kan eksperimentere med helt anderledes veje til at nå i mål, som regeringer af helt åbenlyse årsager ikke kan tage i brug,” siger Richard Marker.

red@altinget.dk