DUF: Vores rolle er ikke at uddele midler til alle

DEBAT: Alle organisationer mener hver især, at deres måde at gøre tingene på er den rigtige – og sådan skal det også være. Men det er ikke DUFs rolle at uddele midler til alle, skriver DUFs formand Kasper Sand Kjær i forbindelse med debatten om nye tilskudsregler.

Af Kasper Sand Kjær
Formand, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Det er ingen hemmelighed, at bølgerne i debatten om DUFs nye tilskudsregler på nogle dage har skvulpet mere end ellers – især her på Altingets civilsamfundsplatform.

Forløbet og diskussionen viser to ting:

1) For det første er det tydeligt, at forvaltningen og fordelingen af tilskuddet til de frivillige børne- og ungdomsorganisationer fortsat er et ansvar, DUF og de demokratisk valgte beslutningsorganer tager særdeles seriøst.

Det er mere end et år siden, at vi satte gang i den demokratiske proces omkring nye tilskudsregler til landets ungdomsorganisationer. Vi har gennemført en så åben og demokratisk proces, som det er muligt, med mere end 70 organisationer omkring bordet – blandt andet gennem en omfattende forundersøgelse, åbent dialogmøde, bredt indstillede repræsentanter i arbejdsgruppen og en bred høringsproces. Det viser tydeligt, at når vi reviderer vores regler, så gør vi det grundigt.

Med det grundlag har vi gennem en god og sober debat i vores arbejdsgruppe og i to styrelser nået et kompromis. Jeg kan som ny formand ikke tage æren for hele processen. Men jeg er på fællesskabets vegne stolt over, at det er lykkedes.

2) For det andet viser debatten om tilskudsmodellen, at vi som foreningsaktive unge brænder for vores foreninger og de forskelle, vi skaber i samfundet.

Helt nye opgørelser på tværs af DUFs medlemsorganisationer viser en markant fremgang på næsten 16.000 flere børn og unge i foreningerne på blot et år. Det er positivt, at flere unge vælger det idébaserede og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde til, og at nye organisationer kommer med i DUF-fællesskabet. Det udvikler vores paraply og gør den stærkere og mere mangfoldig.

Og det giver større kraft bag ordene, når vi siger, at vi fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Vi er Danmarks største gruppering af unge og favner 72 vidt forskellige medlemsorganisationer. Og det er vigtigt, at der er plads under paraplyen til alle de foreninger, der lever op til de grundlæggende krav om medlemsdemokrati og udbredelse.

Et fair og kompetent system
Selvfølgelig giver det også udfordringer. Alle organisationer mener hver især, at deres ide, formål og samfundsforandringer er de rigtige – og sådan skal det også være, når det handler om ægte foreningsengagement og hjerteblod. Der foregår så mange fantastisk gode ting for og med børn og unge i Danmark, både i idrætsforeningerne, i private initiativer og i den sociale sektor. Men det er ikke DUFs rolle at uddele midler til alle - ellers gode – initiativer for unge.

Og når det kommer til netop uddelingen af midler, er det vigtigt for mig at understrege værdien af, at det er DUF selv, der har ansvaret. Det armslængdeprincip i forhold til Christiansborg og Slotsholmen, som er blevet cementeret igennem næsten 40 år, er godt og fornuftigt og sikrer blandt andet, at det ikke er op til politikerne at bestemme, hvordan finansieringen af de frivillige børne- og ungdomsorganisationer skal skrues sammen.

Det er en stor styrke, at det er repræsentanter fra vores egne foreninger, der fastlægger reglerne for uddeling af tilskud, og som også fordeler dem. Samtidig bliver der ført nøje tilsyn med DUFs forvaltning af midlerne via blandt andet Tipsungdomsnævnet, som man kan klage til, hvis man som organisation ikke mener, at DUF har fulgt sine egne regler.

Alt i alt har vi et system, der sikrer, at alle organisationer bliver behandlet fair og rimeligt efter de samme standarder og regler - af kompetente folk, der både ved, hvad det vil sige at være frivillig ude i frontlinjen, og som ved, hvad det vil sige at drive en stor landsorganisation med mange hundrede eller tusinde aktive og passionerede medlemmer.

Vi skal værne om foreningen som struktur
Foreningsmodellen er rygraden i det danske civilsamfund på trods af skiftende trends og bølger af individualisering. Det er de organiserede fællesskaber og foreningen som struktur, der skaber sammenhængskraft. Vi har blandt andet til opgave at værne om foreningen som struktur. Men det betyder ikke, at vi er stivnet i én organiseringsform.

Vi arbejder vidensbaseret og undersøger lige nu med forskningsprojektet "Fremtid i forening?", hvorfor foreningen igennem generationer har haft succes, hvilke styrker foreningen har som organiseringsform, og hvor foreningerne har potentiale til at udvikle sig.

Jeg glæder mig over det enorme engagement, jeg oplever i børn og unges foreninger. Og jeg glæder mig fortsat til at være med til at udvikle det aktive foreningsliv, hvor børn og unge finder fælleskaber, får demokratisk indflydelse og udvikler sig som mennesker.

Forrige artikel ALT: Den offentlige sektor bør lade sig udfordre af civilsamfundet ALT: Den offentlige sektor bør lade sig udfordre af civilsamfundet Næste artikel Kystbenyttelse giver kystbeskyttelse Kystbenyttelse giver kystbeskyttelse