DFUNK: Der mangler støtte til at løfte ansvaret som unge frivillige ledere
DEBAT: Frivillige ungdomsorganisationer som Dansk Flygtningehjælp Ungdom mangler fagfolk, sparring og råd til at løfte ansvaret som unge ledere, skriver de aftrædende ledere af DFUNK Marina Janell og Julie Frøkjær.
Af Marina Janell og Julie Frøkjær
Aftrædende landsforkvinde og næstforkvinde, DFUNK, Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Vi bestemmer vejen. Vi leder lederen. Vi har ansvaret. Men hvem hjælper os?
Bestyrelsesmedlemmer i ungdomsorganisationer er oftest bemandet af ildsjæle. Vi er vokset op i organisationen, har været frivillige i den lokale ung-til-ung gruppe, været regionsforperson eller praktikant, iværksat en aktion eller noget helt femte.
Vi har lagt vores hjerte i netop denne organisation og er med tiden blevet klar til at tage et større organisatorisk ansvar og derfor trådt ind i bestyrelsen.
Vi er de rette til at besidde pladserne, fordi vi repræsenterer og er valgt af vores medlemmer. Vi kan derfor lave en strategi, som skaber vejen for organisationen, vi kan planlægge workshops for vores regioner, og vi kan gå sammen med andre ungdomsorganisationer og skabe forandringer i samfundet.
Stort ledelsesansvar
Men med bestyrelsesposten kommer også et andet ansvar. Et ledelsesansvar. I en tidlig alder bliver vi ledere - ikke "bare" for organisationen, men for direktøren, sekretariatslederen eller generalsekretæren.
Vi skal sikre at vores ansatte trives og udfordres i det daglige arbejde - og hvad betyder det så? Jo det betyder at afholde MUS, lønforhandling, ansættelse og afskedigelse, barsel, sygemelding, stressforebyggelse og så videre.
Det ligner jo på mange måder andre virksomheder - dog med to store forskelle: 1. Vi er frivillige og 2. som ungdomsorganisation har man oftest ikke råd til en HR-afdeling eller andre, som kan rådgive os. Det er et problem.
Mangel på støtte til frivillige ledere
I Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DFUNK, har vi de seneste år prøvet lidt af hvert, og det har krævet mange kræfter at gøre det så professionelt som muligt, selvom vi ikke var i besiddelse af de nødvendige kompetencer.
Vi har været heldige at kunne trække på gode råd og sparring fra familie og venner - også organisatoriske venner i vores moderorganisation, Dansk Flygtningehjælp.
Det har været altafgørende for, at vi kom nogenlunde sikkert i havn med vores ledelse. Men det mener vi bør kunne gøres anderledes.
For hvorfor er der ikke en fagforening for ungdomsbestyrelser? Hvorfor findes der ikke et hold af fagfolk, som forstår vores organisering og mandat, som vi kan trække på når lortet brænder?
Vi træder af nu efter henholdsvis 2,5 og 4 år og håber, at vores efterkommere vil blive tilbudt den hjælp i en samlet pakke, som vi selv har skulle stykke sammen fra gode mennesker.
Lad os hylde ildsjælene og give dem den hjælp, som også gør dem til gode ledere.
Kooperationen: Nærhed er ikke kun et offentligt anliggende
Social kapitalfond: Vi skal turde blande blod mellem det offentlige og private
