Socialprofiler: Lad os fejre frivilligheden

Af Robert Olsen og Jesper Christensen (S)
Henholdsvis formand for Rådet for frivilligt socialt arbejde i København og socialborgmester i Københavns Kommune

I dag er Frivillig Fredag – en national hyldestdag, hvor vi fejrer de tusinder af frivillige landet over. For os er frivillighed det, der samler byen og forhindrer, at den knækker midt over. Frivillighed og kommunalt socialt arbejde er to størrelser, der går hånd i hånd.

Det ene kan ikke fungere uden det andet – i hvert fald ikke hvis det skal være virkningsfuldt og bæredygtigt. Uanset hvordan vi vender og drejer det, hverken kan eller skal kommunen erstatte det frivillige arbejde. Kommunen kan for eksempel ikke være borgerens ven og netværk, og det er svært at opbygge en fuldstændig ligeværdig relation mellem en borger og en kommunalt ansat. Men det er heller ikke kommunens primære opgave.

Kommunen skal være leveringsdygtig på den hjælp og støtte, en borger lovgivningsmæssigt har ret til. Den hjælp og støtte skal naturligvis leveres med omsorg og pædagogisk ekspertise, men venskabsrelationen og fortroligheden skal overlades til nogen andre. Og her kan civilsamfundet tage over. 

De frivillige kan alt det, kommunen ikke kan
I de frivillige organisationer og fællesskaber kan selv de allermest udsatte, ensomme og isolerede opleve, at der også er en plads for dem – og at der er mennesker, der sætter pris på lige netop deres selskab. Der er ingen ubalance i magtforhold og chancen for, at der altid er nogen tilstede, der har tid til en snak eller en kop kaffe er stor. For grundprincippet i frivillighed er, at vi er der for hinanden, når der er brug for os.

I de frivillige fællesskaber er chancen for, at du kan finde én, du kan spejle dig i, eller én, der kan inspirere dig til at arbejde hårdere mod at nå det liv, du ønsker for dig selv, stor. I det frivillige rum kan man få sagt nogle af de ting højt, som man ikke nødvendigvis finder anledning til at sige på sit bosted, eller når man ses med sin kontaktperson.

Vi har begge set mange eksempler på, at det er den slags frivillige rum, der giver udsatte, isolerede og ensomme borgere det sidste skub ud i at genetablere kontakten til et netværk, opdyrke nye eller genvinde mod og lyst til at komme i beskæftigelse eller uddannelse.

Det sker for eksempel i Team Mod på Livet i Socialforvaltningens Center Nordvest, hvor tidligere brugere af socialpsykiatrien rykker ud på de socialpsykiatriske tilbud til en snak om drømme, frygt og livet på et bosted, eller når udsatte børn og unge via deres sagsbehandlere får kontakt til Børns Voksenvenner og bliver tilknyttet en frivillig voksen, der har lyst til at gøre en forskel for et fremmed barn.

Samarbejdet mellem kommuner og frivillige skal styrkes
Samhørigheden mellem de frivillige kræfter og den kommunale forvaltning er tydelig, men vi skal dyrke den endnu mere. For der er ingen tvivl om, at samarbejdet kan blive smidigere og mere naturligt. Vi skal blive bedre til at bruge hinanden – også i de tilfælde, hvor udfordringerne endnu ikke har vokset sig tårnhøje, men hvor indsatsen bare kan blive stærkere og bedre, hvis vi er flere om at løfte.

Derfor er vi også begge rigtig glade for, at Socialudvalget i Københavns Kommune i 2017 valgte at afsætte midler til nedsættelse af et egentligt råd for frivilligt socialt arbejde og dermed satte en tyk streg under, at man i kommunen – og i Socialforvaltningen i Københavns Kommune i særdeleshed – vil frivilligheden.

At man afsætter midler til et organ, der kan være talerør for de mange frivillige organisationer og mindre foreninger i København, der ønsker at yde en ekstra indsats, for at vi som kommune og som samfund kan levere bedst muligt på vores forpligtelser overfor hinanden. 

Vi glæder os begge til fremover at samarbejde endnu mere om at styrke dialog og samskabelse mellem kommunen og de frivillige organisationer. 

Med ønsket om en god frivillig fredag!

debat@altinget.dk