Dansk Folkeoplysnings Samråd: Algoritmer splitter den offentlige debat
Algoritmer styrer os hen imod det, der ligner eller afskyer os, hvilket svækker demokratiet. Derfor skal vi værne om mødet i det fysiske rum, der giver mulighed for at rykke til fastlåste holdninger og dermed rykke samfundet fremad, skriver Per Paludan Hansen.
De fleste af os kender følelsen. Man forvilder sig ned i et digitalt feed fyldt med indhold og kommentarer, der enten tiltrækker os eller frastøder os.
Uden at ænse det bliver vi præsenteret for det, vi enten er helt enige eller helt uenige i.
Som professor på RUC og forskningsleder for algoritmer, data og demokrati-projektet, Sine Nørholm Just, skriver i Politiken:
"(…) algoritmerne polariserer debatten. For du engagerer dig ikke kun i det, du kan lide, men også i det, du er imod. Alt det, der groft sagt bringer dit pis i kog. Det skaber hadsk konflikt. Og når de to processer, den samlende og splittende, former debatten, bliver der mindre og mindre plads til at mødes om uenighed og udveksle synspunkter."
Selvom mekanismen er velkendt, ændrer det ikke på, at det er et kæmpe problem for vores demokrati.
Algoritmer polariserer den offentlige debat
Facebook, X, Instagram, TikTok og LinkedIn fungerer i dag som digitale arenaer, hvor store dele af den offentlige debat foregår.
Arenaer, hvor politikere, eksperter, borgere og interessevaretagere – mig selv inklusiv – bruger vores grundlovssikrede ret til at ytre os og sige vores mening om det, vi mener, der er rigtigt og sandt.
Det er som udgangspunkt fantastisk.
Det rummer potentialet til at styrke den demokratiske samtale, til at flytte holdninger og til at gøre os klogere i fællesskab.
Forhåbentligt kan det også bidrage til at skabe et bedre samfund for os alle.
Men når algoritmerne polariserer den offentlige debat og styrer os hen imod det, der enten ligner eller afskyr os, taber vi bid for bid en helt central komponent af demokratiet på gulvet.
Nemlig mødet med dem, som vi er delvist uenige med.
Måske det er anekdotisk, men de mennesker, jeg har været delvist uenige med, er i hvert fald dem, som oftest har ændret på, hvad jeg har ment om noget.
Det er de mennesker, der ikke bare har givet mig ret, men som har mødt mig med respekt, udfordret mig og debatteret med mig i en ordentlig tone.
Hvor vi til sidst har fundet et fælles ståsted.
Fysiske møder rykker ved fastlåste holdninger
De mennesker findes heldigvis overalt ude i "virkeligeheden".
De findes i aftenskolen og på højskolen. De findes i det lokale amatørkor og i kulturhuset. De findes på efterskolen og på folkeuniversitetet.
{{toplink}}
De findes de steder, hvor vi lærer at tage ansvar for os selv og hinanden.
Der, hvor vi lærer at søge indflydelse og bruge vores stemme og gå i dialog. Der, hvor vi lærer at tale på vegne af andre end os selv. Og ikke mindst der, hvor vi netop lærer at samarbejde med dem, som vi er uenige med.
De findes overalt i disse folkeoplysende rum, hvor 1,6 millioner deltagere hvert år er en del af det aktive og levede demokrati. Og det er vigtigt, at vi møder de mennesker.
For selvom den digitale offentlighed også bringer meget godt med sig, så er den fysiske offentlighed stadig afgørende for, at vi kan rykke ved hinandens fastlåste holdninger, som i sidste ende rykker vores samfund fremad.
Derfor synes jeg, at vi skal hylde og fremme de fysiske møder og den offentlige debat mellem de delvist uenige, som er uden for algoritmernes rækkevidde.
De møder var afgørende for demokratiets udvikling, da grundloven trådte i kraft for 175 år siden. Og det er de stadig i 2024 - måske mere end nogensinde.
DM Civilsamfund: Ngo'er skal ikke være talerør for det politiske flertal
