DM Civilsamfund: Ngo'er skal ikke være talerør for det politiske flertal
Flere ngo'er oplever et tryk fra politikere, når de står på værdier, der går imod det politiske flertal. Den tendens skal stoppes, da det er en trussel mod demokratiet, hvis ngo'er blot bliver talerør for flertallet, skriver Morten Hofmann Rytter.
Med jævne mellemrum popper der historier op i medierne, hvor statsstøttede civilsamfundsorganisationer kritiseres for at have politiske holdninger.
Typisk handler det om, at kritikerne, der oftest er politikere eller andre meningsdannere, proklamerer, at organisationerne ikke både kan modtage statsstøtte og samtidig advokere og arbejde for bestemte politiske sager.
Det er bestemt en fair debat i et demokratisk samfund som det danske. Ligesom det er fair, at ngo'er – statsstøtte eller ej – må give udtryk for politiske holdninger.
Sådan er det i et demokrati. Faktisk er det en styrke, fordi modsatrettede synspunkter og debat er med til skabe fremdrift i samfundet.
Modsatrettede holdninger skal anerkendes
Til gengæld er det ikke fair, når politikere automatisk truer civilsamfundsorganisationer på pengepungen – og dermed levebrødet – fordi organisationerne giver udtryk for politiske holdninger, der ikke matcher de pågældende politikeres.
Det går ikke, at politikere i venstre side af salen truer organisationer med borgerlige synspunkter og omvendt.
For det er naturligvis saglige argumenter, der skal afgøre den slags.
I Danmark har vi en myriade af foreninger, virksomheder og organisationer, der modtager økonomisk støtte, fordi de har en værdi for vores samfund og demokrati.
Også selvom de ikke deler holdninger med det politiske flertal, der tilfældigvis er ved magten.
Desværre oplever en del af medlemmerne i DM Civilsamfund et voldsomt tryk fra politikere, når de involverer sig i politiserede anliggender.
Det kan være trusler om at fjerne bevillinger og deciderede fyringer. Og medlemmerne og deres arbejdspladser kan have svært ved at sige fra af frygt for konsekvenserne.
Ngo'er skal kunne stå på deres værdier
Civilsamfundsorganisationerne og alle de andre, der modtager økonomisk støtte til deres virke, spiller en vigtig rolle i vores samfund. Ikke mindst for sammenhængskraften.
De udfylder sprækker og huller, der altid vil være i et samfund – som for eksempel lektiehjælp til skolebørn, hjælp til flygtninge eller besøgsvenner for ældre ensomme borgere.
Og lige så vigtigt er det, at organisationernes arbejde afspejler befolkningens holdninger.
{{toplink}}
De skaber mening for de ansatte, der ofte er topengagerede i deres arbejde – hvad enten det er som overenskomstdækket i en nødhjælpsorganisation eller frivillig i en sportsforening.
Civilsamfundet har en værdi for vores samfund, der næppe kan overvurderes.
Blandt andet fordi organisationerne står på deres værdier og holdninger. Også selvom de altid vil være upopulære i nogle politiske kredse og populære i andre.
Det er vilkårene. Alternativet er, at vi devaluerer organisationerne til at være et vedhæng til det til enhver tid siddende politiske flertal. Og det går ikke.
Socialdemokratiet: Ngo'ers kritiske stemme skal gøre regeringen klogere
