Danmark skal være vært for det første nordiske topmøde for civilsamfundet

Hvordan løser nordmænd problemer med ensomhed? Og hvad gør finske foreninger for at hjælpe sårbare voksne på kanten af samfundet?

Det skal et stort nordisk topmøde for civilsamfundet gøre os klogere på, når Norden for første gang nogensinde samles til topmøde for civilsamfundet.

”Der er et kæmpe potentiale for tættere dialog, partnerskaber og et sammenhængende virke for civilsamfundet i Norden,” siger Jonas Keiding Lindholm, direktør hos Tænketanken Mandag Morgen, der sammen med Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) leder projektet.

Topmødet skal starte en samtale på tværs af de nordiske lande om civilsamfundets bidrag til de nordiske velfærdssamfund, så de kan blive stærkere og mere socialt bæredygtige. Mødet vil have særligt fokus på udsatte voksne og unge, der står på tærsklen til voksenlivet.

”Civilsamfundet har spillet en afgørende rolle i udviklingen af de stærke og inkluderende nordiske velfærdssamfund og har vist, at vi er stærkere, når vi gør tingene sammen," siger Jonas Keiding Lindholm.

"I en tid hvor sammenhængskræften er under pres, tilliden er svækket og polariseringen vokser, så skal vi orientere os mod civilsamfundets mange foreninger for at finde svar på nogle af de udfordringer."

Ny nordisk nysgerrighed
Topmødet sker i anledning af det danske formandskab for Nordisk Råd, og civilsamfundsorganisationer på det sociale område fra alle de nordiske lande skal mødes til rundbordssamtaler til sommer.

De nordiske velfærdsmodeller er helt særlige, siger Laura Auken, centerchef hos CFSA. Derfor handler topmødet om nysgerrighed og en interesse for, om der er noget, vi kan lære af dem på den anden side af sundet.

”Vi har en klar forventning om, at der inspiration, metoder og viden at hente på tværs at landene for at udvikle civilsamfundets tilbud til udsatte voksne,” siger hun.

Og så handler det om at få sat civilsamfundets betydning for den nordiske velfærdsudvikling højere op på den politiske dagsorden.

”Anerkendelsen af civilsamfundets strategisk vigtige betydning, trænger vi til at få sat på dagsordenen. Nogle af de udfordringer, vi ser i samfundet, vil vi bedre og mere langsigtet kunne gøre noget ved, hvis vi tænkte i civilsamfundsløsninger,” siger Laura Auken.

Både hun og Jonas Keiding Lindholm glæder sig over, at der nu sættes gang i den fælles samtale og at vidensdelingen løftes for at se, hvad vi kan lære af hinanden på det strategisk plan, men også på konkrete operationelle plan.

”Der kan være konkrete indsatser i civilsamfundet og samarbejdsmodeller med myndigheder i for eksempel det nordlige Sverige, som man kan gøre brug af i det sydlige Danmark. Lad os få det på bordet, så vi gensidigt kan inspirere hinanden og finde holdbare løsninger,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Et videnshul
Hele forløbet strækker sig fra en forundersøgelse i foråret, til digitale rundbordssamtaler til sommer og frem til Nordisk Råds 73. session, hvor nordiske parlamentarikere og ministre mødes i København. Herefter udarbejdes et såkaldt roadmap med en række anbefalinger til det videre arbejde.

Der er en guldgrube af inspiration at hente, ved at igangsætte den her samtale og erfaringsudveksling, lyder det fra Jonas Keiding Lindholm. Og der er rigtig meget at lære af hinanden - mere end vi går og tror.

”De nordiske lande har på den ene side alle stærke civilsamfund og høj tillid, men har samtidig udviklet sig forskelligt med unikke modeller for samarbejdet mellem myndigheder og civilsamfund," siger han og fortsætter:

"Ambitionen er at topmødet kan bidrage til at inspirere til nytænkning og dialog om hensigtsmæssige måder at engagere og understøtte civilsamfundet på; om det er partnerskaber, støtteordninger eller et frivilligråd, som vi har i Danmark."

Ud over at sætte civilsamfundets betydning på den politiske dagsorden, så skal hele topmødeforløbet også gerne øge de nordiske civilsamfundsorganisationers samarbejde på tværs, siger Laura Auken.

Men for at kunne drage nytte af hinanden erfaringer, skal vi starte med at kende dem. ”Det er simpelthen så banalt,” siger hun. For der er et videnshul.

”Vi ved, at viden om, hvad der foregår i de andre nordiske lande, er mere og mere efterspurgt. Både politikere, organisationer, fonde, forskere og studerende efterspørger viden om, hvordan civilsamfundet er organiseret i de andre nordiske lande, ikke mindst viden om infrastruktur og samarbejdsformer mellem organisationer og den offentlige sektor," siger Laura Auken og fortsætter:

”Det undrer mig, at vi her under corona ikke interesserer os mere for, om der er erfaringer i de andre nordiske lande om for eksempel forebyggelse af ensomhed, vi i Danmark kan lære af."

Det er ikke for tidligt
Mangeårig minister Bertel Haarder, der ud over at være Venstres ordfører for nordisk samarbejde, er valgt til præsident for Nordisk Råd i 2021. Og han er begejstret for initiativet.

”Civilsamfundet, foreningerne og de frivillige er helt centrale i vores nordiske demokratier,” siger han.

”Den politiske historie i nordiske lande er den tæt sammenkædet med foreningerne og de frivillige. Derfor er det interessant at se på om samarbejdet i foreningsverdenen kan styrkes.”

Han understreger vigtigheden af at skabe kontakter på tværs af landene og at vi bliver klar over, hvordan man bruger civilsamfundet til at løse udfordringer i de andre nordiske lande.

”Vores nordiske velfærdsstater har det til fælles, at der naturligvis er betydelige huller i de sociale netværk, som i alle landene udfyldes af foreninger og frivillige. Og lande, der har fælles kulturer og som møder nogle af de samme problemer, kan altid blive inspireret af, hvordan de andre lande løser problemerne,” siger Bertel Haarder og fortsætter:

”Det er på høje tid, at vi får hævet blikket og set på hele det brogede landskab af foreninger og frivillige, som bærer vores samfund og en stor del af vores sociale indsatser i Norden. Jeg har jo været i politik temmelig længe, og jeg kan ikke huske et tilsvarende arrangement, så det er ikke for tidligt!”

Lyst til at kigge udad
Jonas Keiding Lindholm håber, at topmødet kan være med til at fremme endnu mere effektive civilsamfundsindsatser på det sociale område.

”De nordiske lande har alle kroniske udfordringer med social udsathed og marginalisering, som landene hver for sig ikke formår at finde holdbare løsninger på. Derfor har samtalen om, hvordan vi kan fremme virksomme sociale indsatser med afsæt i velfungerende og inkluderende civilsamfund og stærke myndighedssamarbejder, nærmest aldrig været vigtigere,” siger han.

Roadmappet skal til sidst binde topmødets aktiviteter gennem hele 2021 sammen og vil rumme den væsentligste indsigt fra vidensgrundlaget og praksiserfaringerne fra de mange dialogforløb samt de politiske udmeldinger på topmødet, fortæller Jonas Keiding Lindholm.

"Ambitionen er, at det sammen med de mange kontakter og inspiration bliver startskuddet til at fremme et stærkere fællesnordisk samarbejde på det sociale, civile område."

Og der er et stort potentiale for øget grad af samarbejde. Vi starter her, og vi har store ambitioner, siger Laura Auken.

”Det her er det første skud. Det er vores håb, at det bider sig fast og at bliver besluttet, at vi skal have mere af det, og at topmødet kan skabe grundlag for mere vidensdeling og kendskab,” siger Laura Auken.

Hun håber, at vi vil have stor lyst til at kigge udad, når vi kommer ud af coronaens skygge.

”Vi har kigget meget på os selv det sidste års tid som samfund. Jeg håber og tror, at der vil være stor lyst til at kigge udad og få ny inspiration til efteråret,” siger hun.

simonkjoller@altinget.dk