Civilsamfundsorganisationer med opråb: Vi har akut brug for en ny finansiel model til at sikre civilsamfundet

I sensommeren kom vi som en enig arbejdsgruppe, der stod for udarbejdelsen af et sæt anbefalinger til en ny civilsamfundsstrategi til regeringen og partierne bag reserveaftalen, med en klar anbefaling om, at der skal findes en ny model for finansieringen af driften af kerneopgaverne i civilsamfundsorganisationerne.

Vi foreslog helt konkret, at der skal findes en pulje til finansieringen direkte på finansloven, og at midlerne fremover skal uddeles efter transparente kriterier.

Forslaget er i vores optik et helt afgørende element i forhold til at sikre gode rammevilkår til civilsamfundet fremover. Og derfor er det også med skuffelse, at vi har konstateret, at der ikke er kommet en løsning på finansieringsspørgsmålet på trods af et konkret og godt forslag.

Det er hverken blevet adresseret i den netop indgåede aftale om SSA-reserven eller omsat til virkelighed i selve finansloven. Vi ved, at der er politisk forståelse for at den nuværende situation er uholdbar. Vi havde derfor håbet på politisk handling allerede i år. Fordi der er brug for handling.

Økonomisk usikker mosaik

Dag ud og dag ind kæmper mange af landets civilsamfundsorganisationer, der leverer vigtige indsatser til mennesker i vanskelige livssituationer, sig igennem en tung økonomisk situation. Fra pulje til pulje, fra fondsbevilling til fondsbevilling, fra det ene projekt til det næste.

Økonomien er ekstremt fragmenteret, og usikkerheden er stor både for ansatte, frivillige og for de mennesker, som organisationerne er sat i verden for at give et fællesskab, en stemme og en hjælpende hånd.

Økonomien er ofte blevet betegnet som "mosaikøkonomi" med henvisning til de mange forskellige finansieringskilder, der sammen skaber et noget skrøbeligt billede og i øvrigt kræver enormt mange ressourcer at holde ved lige og styr på. Det er uholdbart. Og efter at satspuljen blev afskaffet i 2019, er billedet kun blevet værre for organisationerne.

Værdien ved netop den indsats som civilsamfundsorganisationerne og de mange frivillige, der er rygraden i organisationerne, leverer, er, at den baserer sig på ligeværdighed og på at være med i et fællesskab.

Det er noget helt særligt. Og det tror vi faktisk der er bred enighed om – både blandt de mange danskere, der bakker op om organisationernes arbejde på den ene eller anden måde og blandt de politiske partier i Folketinget.

Det civile sikkerhedsnet

Ikke mindst efter nu snart to år i coronaens tegn, er det blevet tydeligt, at vi har brug for et civilsamfund, der kan træde til og er en helt central del af det sikkerhedsnet, vi leverer til mennesker i udsatte og sårbare positioner.

For at kunne yde den indsats og for hele tiden at kunne være omstillingsparat og sikre, at civilsamfundet er lige der, hvor der er behov, kræver det, at organisationerne har et solidt fundament at bygge ovenpå. Det er det fundament, der er forudsætningen for at det hele kan fungere.

Helt konkret består det fundament af den daglige drift i organisationerne, som skal til for eksempelvis at sikre, at aktiviteterne, som de frivillige skal udføre, bliver planlagt, at der er en professionel kommunikation med både frivillige og med de relevante målgrupper, at indsatserne bliver dokumenteret, udviklet og udbredt og at økonomien hænger sammen.

Der skal være styr på tingene og et langtidsholdbart, stabilt fundament under organisationerne. Det kræver samtidig en langtidsholdbar og stabil finansiering. 

Problemerne forsvinder ikke af sig selv. Så derfor forsvinder vores klare ønske om en mere langsigtet, stabil og transparent finansiering af civilsamfundsorganisationerne hellere ikke.

Uret tikker, og vi i civilsamfundsorganisationerne bidrager gerne med alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi når i mål med en ordentlig og langtidsholdbar finansieringsmodel hurtigst muligt.

{{toplink}}
 

debat@altinget.dk