Røde Kors og LB Foreningen: Det kan få store konsekvenser for udsatte unge, at regeringen har sat civilsamfundspulje i bero
Regeringen har sat den civilsamfundspulje, der oprindeligt indgik i Kriminalforsorgens flerårsaftale, i bero. Det kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser, skriver Marie-Louise Gotholdt og Mikkel Klausen.
Kriminalforsorgen er under pres. Der er for få betjente til for mange indsatte.
Samtidig modtager næsten hver tredje ny dom igen inden for to år efter løsladelse, blandt andet fordi de mangler støtte og alternativer til den virkelighed, der fik dem i fængsel i første omgang.
Den virkelighed har vi sat os for at ændre. Med indsatsen 'Kickstart' giver vi varetægtsfængslede under 25 år et særligt fokus med hjælp og støtte fra dedikerede frivillige.
De frivillige ser mennesket bag
De frivillige følger med i hele processen. De giver omsorg, positive forventninger, motivation til uddannelse og praktisk støtte indtil et år efter løsladelse.
De unge og de frivillige taler om sjove, svære og aktuelle ting. De diskuterer bøger og fodbold. Helt normale samtaler mellem to mennesker, som indgår i en gensidigt frivillig relation. Og så taler de om fremtiden.
Tilbagefaldsprocenten for unge, som ender med at modtage en dom, er desværre endnu værre end for andre indsatte. I 2021 modtog 42 procent af de 18-20-årige ny dom igen inden for to år efter løsladelse.
Det giver en dårlig bundlinje for samfundet og den enkelte. Økonomisk og menneskeligt. Men en evaluering af 'Kickstart' viser, at de unge får fornyet håb for fremtiden gennem relationen til den frivillige.
83 procent bliver mere bevidste om deres fremtidsmuligheder og motiverede for at lægge en plan for fremtiden.
En ung siger eksempelvis: "Det giver en form for håb. Det er måske et for stort ord. Han (den frivillige, red.) kan se, at der er en anden mulighed end kriminalitet for mig som person. Det gør meget. At man kan noget med sit liv og fremtiden. Han har åbnet nogle døre. Det påvirker mig positivt."
Frivilligheden er værdifuld - for den unge og for samfundet.
Pengene kommer otte gange igen
Forskning viser, at Røde Kors’ løsladelsesstøtte mere end halverer tilbagefaldsprocenten for den mest belastede gruppe af indsatte: fra 67 procent til 29 procent inden for to år efter løsladelse. Det betyder, at hver gang vi investerer en krone i løsladelsesstøtte, så sparer samfundet otte kroner.
Vi kan aflaste og sikre, at prisen ikke bliver for høj for kommende ofre, for samfundet og for den enkelte indsatte. Og så kan vi lette presset på betjentene i Kriminalforsorgen, som i forvejen løber alt for hurtigt mellem alt for mange indsatte.
Vi skal sørge for, at vi ikke gør indsatte til udsatte og indsatte igen.
Indsatsen fra civilsamfundet og erhvervslivsaktører skal ikke erstatte myndighedernes kriminalitetsforebyggende arbejde. Men vi er et nødvendigt supplement.
Regeringen har et ansvar
Et stærkt samspil mellem det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet kan sikre, at flere får den støtte, de har brug for, så vi i fællesskab kan indfri regeringsgrundlagets mål om, at der for dem, der gerne vil vælge fællesskabet til, skal være tilstrækkelige muligheder for støtte og andre forebyggende tiltag, der reducerer risikoen for ny kriminalitet.
For at civilsamfundet kan bidrage til det mål og være med til at sænke presset i Kriminalforsorgen, må regeringen prioritere midler til den civilsamfundspulje, der oprindeligt indgik i Kriminalforsorgens flerårsaftale, og som nu er sat i bero.
Ellers kan det have store både økonomiske og menneskelige konsekvenser. Det har vi som samfund ikke råd til.
{{toplink}}
Finans Danmark: Nej, Mogens Jensen. Det er politikernes regler, der kvæler foreningerne
DFS: Godt bankerne er med på at ændre reglerne, men de kan allerede nu begrænse kravene til foreninger
