Brancheorganisationer: Ny postlov rammer foreningslivet hårdt. Politikere bør sætte ind med kompensation. 

Skiftende regeringer har igen og igen meldt ud, at foreningerne er en vigtig del af vores demokrati, og at det er afgørende, at vi har et stærkt foreningsliv, der giver os livsglæde og skaber fællesskaber.

Derfor har regeringerne også bedyret, at de politisk vil lægge sig i selen for at fjerne de barrierer og administrative besværligheder, foreningerne møder i hverdagen, og at de vil give dem de bedst mulige vilkår for at skabe foreningsaktivitet og aktive fællesskaber.

Trods de gode intentioner oplever mange foreninger desværre nu igen et unødvendigt benspænd, som politikerne bør se med stor alvor på.

Med den nye postlov, som skal træde i kraft 1. januar 2024, vil der være alvorlige konsekvenser for en række danske foreningers muligheder for at få distribuereret deres medlemsblade.

Merudgift på distributionen

Mange foreninger og organisationer er nemlig ikke momsregistrerede, og derfor kan de ikke kan modregne den nye moms, som fremover bliver pålagt distributionen, når nu befordringspligten afskaffes.

Det betyder en væsentlig merudgift på distributionen af blade til Foreningsdanmark.

Konsekvensen kan i værste fald blive, at flere af de foreninger, der i dag sender medlemsblade ud for at informere og orientere deres medlemmer, bliver nødt til at stoppe med at udgive deres blade.

De simpelthen ikke har råd til det.

Andre vil – til trods for den store ekstra udgift fastholde at sende magasiner ud – men måske i reduceret frekvens. 

Det vil være endog meget ærgerligt, at dette uløste problem kommer til at skygge for en ellers tiltrængt modernisering af postloven.

Digitale udfordringer

Vi taler her om for eksempel patient- og pårørendeforeninger, faglige organisationer og andre civile organisationer, både på lokalt, regionalt og landsplan, hvis blade gør det muligt at kommunikere deres medlemmer.

Medlemsbladene har desuden fortsat en vigtig rolle, da mange borgere ikke er digitale.

Vurderet ud fra hvor andelen der fravælger digital signatur og digital postkasse er størst, så kan færre foreningsblade som følge af trængt foreningsøkonomi, ramme landdistrikterne hårdest.

{{toplink}}

Postaftalen blev indgået i juni, og lovforslaget blev først fremsat med Folketingets åbning i oktober. Forslaget er endnu ikke færdigbehandlet i Folketinget.

Foreningerne har med andre ord haft helt urimelige vilkår og meget kort tid i forhold til at tilpasse sig den nye økonomiske virkelighed, der følger af postloven.

Midlertidig kompensationsordning

Det er ikke alle foreninger og organisationer, der allerede fra 1. januar har mulighed for tilpasse sig de nye usikre vilkår. Ikke alle har nået at finde en ny leverandør i stedet for PostNord, ændre deres udgivelsesfrekvens eller på andre måder nå at indrette sig efter de nye økonomiske vilkår.

Så problemstillingen bør løses nu.

I GRAKOM og Danske Medier anbefaler vi, at partierne bag postloven som minimum hjælper foreningerne i en overgangsperiode, så de ikke allerede fra nytår står overfor en væsentlig merudgift.

Det kunne eksempelvis være en midlertidig kompensationsordning efter implementeringen af den nye postlov, så foreningerne i det mindste får tid til at tilpasse sig den nye økonomiske virkelighed.

Med de mange sparede millioner til PostNord og de øgede momsindtægter, som postloven vil medføre, bør der være økonomi til at hjælpe foreningsbladene igennem forandringerne på distributionsmarkedet.

Den politiske vilje bør ligeledes være til stede, for det har naturligvis aldrig været intentionen at stække foreningerne, hvorfor man kan tale om en endog meget uheldig sideeffekt af en ellers god aftale.

Derfor handler det nu om, at politikerne viser handlekraft og hurtigt.

debat@altinget.dk