Blå partier vil have kulegravet vilkårene for demokratiske virksomheder

Trods et stærkt brand som andelsbevægelsens hjemland er vilkårene i Danmark for at starte og udvikle demokratiske virksomheder alt for ringe. Det mener tre borgerlige partier, som er gået sammen om et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at nedsætte et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre vilkårene for demokratiske virksomheder.

”Vi har hvilet på laurbærrene, når det gælder andelsbevægelsen. Og andre lande har overhalet os, når det gælder medarbejderejede virksomheder. Og hvis andelsbevægelsens fædreland sakker agterud, så er der noget helt galt,” siger Bertel Haarder (V), som er tovholder på forslaget.

DF: Det giver god mening
Data fra tænketanken Demokratisk Erhverv viser, at demokratiske virksomheder står for omkring ti procent af danske virksomheders omsætning, og at de gennemsnitligt er mere produktive end resten af virksomhederne.

Ikke desto mindre har Danmark imidlertid i årtier forsømt at forny sin lovgivning på området, ligesom forskning i erhvervsdemokrati halter efter en stribe andre lande i Europa. Det betyder, at der i blandt andet Spanien, Italien, Frankrig, Storbritannien og Sverige er langt flere demokratiske virksomheder per indbygger end i Danmark.

Derfor giver det god mening at få kulegravet de forhold, demokratiske virksomheder arbejder under – og ikke mindst få brudt barriererne for opstart og drift ned, mener Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

”Der er en mulighed for, at virksomheder med en anden ejerstruktur end den traditionelle ikke får det fokus, de har brug for, når der vedtages ny lovgivning, iværksætterpakker og lignende,” siger han og fortsætter:

”Hvis man måler på værdiskabelsen af demokratiske virksomheder og ser på, hvor mange arbejdspladser de skaber, og hvor godt de står imod i vanskelige tider som under finanskrisen, så giver det god mening at understøtte den form for virksomheder.”

Inspiration fra England
Også Konservative står bag forslaget om et ekspertudvalg, der skal have fem millioner kroner at udføre sit arbejde for. Inspirationen kommer fra England, hvor en kommission under ledelse af Lord Nuttall konstaterede, at demokratisk medeje havde store fordele for virksomhedernes produktivitet og medarbejdernes engagement. Det førte til en række anbefalinger til fremme af demokratiske virksomheders vilkår, der efterfølgende blev vedtaget politisk.

Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, lægger især vægt på, at vilkårene for startups skal forbedres. Og hun håber, at udvalgets arbejde vil resultere i anbefalinger, der kan ligestille erhvervsdemokratiske iværksættere med andre iværksættere.

”Vi har rigtig meget brug for, at der bliver startet nye virksomheder. Og jeg er meget optaget af, hvad der skal til for at fremme den udvikling. På dette område halter vi bagefter. Så jeg håber, vi kan få lavet nogle ændringer, der betyder, at denne type virksomheder bliver ligestillet med andre i forhold til beskatning, muligheden for at skaffe kapital og få generel rådgivning,” siger Mona Juul.

Flere partier bakker op
De demokratiske virksomheders vilkår ligger ikke kun borgerlige politikere på sinde. Sidste år forsøgte Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne at fremme demokratiske og kooperative virksomheder. Den manøvre gentager partiet i år.

”Enhedslisten har rejst ideen om et ekspertudvalg til fremme af demokratiske virksomheder under de nuværende finanslovsforhandlinger. Vi regner med, at det lykkes os at få en aftale i hus med regeringen, men det er betryggende at vide, at der også er et potentielt flertal for nedsættelsen af en ekspertgruppe i Folketingssalen,” siger partiets erhvervsordfører, Victoria Velasquez.

Også Radikale er positive over for forslaget om at nedsætte et ekspertudvalg, siger erhvervsordfører Katrine Robsøe i en sms. Hun har dog ikke taget stilling til finansieringen i forslaget.

Forslaget skal øge bevidstheden
I Venstre understreger Bertel Haarder, at det ikke er en politisk opgave at skabe nye virksomheder, men at skabe gode rammer for, at væksten kan finde sted.

”Vi politikere kan aldrig skabe noget. Men vi kan gøde jorden, fjerne hindringer og stimulere til vækst og innovation,” siger Bertel Haarder.

Målet med forslaget er derfor ikke mindst at øge bevidstheden om de demokratiske virksomheder hos embedsfolk og politikere.

”Jeg håber, at forslaget kan skabe et fokus, der gør, at alle partier fremover vil have de demokratiske virksomheder med i baghovedet, når de laver erhvervslovgivning, støttelovgivning, miljølovgivning og lignende,” siger Bertel Haarder.

red@altinget.dk