Bedsteforældre for Asyl: Venlighed ansporer til integration

DEBAT: Mødes flygtninge med venlighed, bliver de nemmere integreret, end hvis de mødes med, at de er et problem for samfundet. Det skriver Mette Roerup, medlem af Bedsteforældre for Asyls styregruppe.

Af Mette Roerup
Medlem, Bedsteforældre for Asyls styregruppe

Når flygtninge ankommer til Danmark, er politikernes ønske, at de så hurtigt som muligt bliver integreret i det danske samfund. Efter regeringens mening sker det ved, at flygtninge og indvandrere kommer i arbejde hurtigt. Helst skal de kunne tale dansk med et minimum af danskundervisning.

Den enkelte flygtning har værdi efter hvor meget, vedkommende kan yde på arbejdsmarkedet. Der er ringe interesse for, hvilken "bagage" den enkelte kommer med i form af uddannelse og traumer efter en ofte uhyrlig og meget vanskelig flugt fra hjemlandet. De har måttet efterlade alt, og ofte er familien blevet adskilt, så kun en enkelt fra familien er kommet i sikkerhed.

Denne situation kan og ønsker det offentlige system ikke at forholde sig til. Derfor spiller civilsamfundet en utrolig vigtig rolle, hvis en integration skal lykkes.

Kontaktpersoner spiller en nøglerolle
Hvorfor nu det? At komme i arbejde må da være det vigtigste!

At komme til et nyt land med en meget anderledes kultur end den, de har med hjemmefra, kræver en stor indsats af såvel flygtninge som de mennesker, der modtager dem, hvis integrationen skal lykkes. Når flygtninge fra første dag mødes med, at de er et problem for samfundet, så kan motivationen for at blive integreret hurtigt forsvinde. De fleste kommer med en positiv holdning til at blive integreret, og mødes de med åbenhed og venlighed, ansporer det til, at de bliver en del af samfundet.

Der har i flere år været grupper i det danske samfund, som har påtaget sig, på frivillig basis, at støtte og hjælpe flygtninge til at navigere i det danske samfund. Bedsteforældre for Asyl er en af disse grupper, som har taget del i dette arbejde. Vi har påpeget over for myndighederne, hvordan lange ophold i asylcentre og mange flytninger fra sted til sted har medført psykiske problemer især for børnene.

En del har påtaget sig at være en slags støtteperson for såvel familier med børn og unge uledsagede flygtningebørn. Det er rigtig svært at forstå de sociale spilleregler her, det er svært at kontakte skoler og myndigheder, forstå lovgivningen og møde op hos Udlændingeservice. Ikke mindst sproget kan være et problem, hvis man i lang tid bor på et center, hvor der hersker en babylonisk forvirring af sprog. Her er en kontaktperson, som ikke forbindes med myndighederne, væsentlig for, at flygtninge kan begynde et liv i Danmark.

En katastrofal politik
Det at mødes menneske til menneske og forstå, at vi har de samme ønsker for vores børn og vores liv, nemlig et liv i tryghed og mulighed for uddannelse til vores børn, gør, at vi kan mødes på lige vilkår. Bevægelsen Venligboerne har vist, at danskerne i langt højere grad, end politikerne har troet, ønsker at modtage og støtte flygtninge, så de føler sig godt modtaget. At der er mennesker, som er villige til at give både tid og muligheder, som medvirker til at udnytte de ressourcer, de fremmede kommer med. Flygtninge bliver introduceret til det danske foreningsliv, så der skabes venskaber og gode sociale kontakter.

Det er derfor katastrofalt, at regeringen nu har nedsat ydelserne til flygtninge, så de ikke får mulighed for at deltage i det sociale liv i kommunerne, og at børnene ikke får relationer til andre børn gennem foreningslivet.

Planerne om at anbringe flygtninge i såkaldte flygtningebyer eller teltlejre vil også vanskeliggøre integrationen. De placeres ofte på isolerede steder, så kontakt med danskere vanskeliggøres. Samtidig kan det almene boligselskab KAB vise, at når flygtninge flytter ind i ledige lejligheder, ja så opstår der et fællesskab, som er til glæde og gavn for alle.

En god integration kræver respekt for hinanden og villighed til at acceptere forskelligheder.

De stramninger, som regeringen nu indfører på flygtningeområdet med Socialdemokratiets støtte, vil helt klart forringe eller helt ødelægge muligheden for en integration. Korte ophold, usikkerhed om forlængelse, manglende ret til at arbejde, ventetid på tre år på familiesammenføring og endelig en minimumsydelse at leve for. Det vil kun medvirke til psykiske lidelser og stor usikkerhed. De bliver andenrangs borgere i det danske samfund. Det er bestemt ikke fremmende for integration.

Forrige artikel Ældre Sagen: Professionalisme styrker civil aktivisme Ældre Sagen: Professionalisme styrker civil aktivisme Næste artikel URK: Lad os tage livtag med det slidte integrationsbegreb URK: Lad os tage livtag med det slidte integrationsbegreb