Astrid Krag vil kvæle det minuttyranni, hun selv fik spat af som hjemmehjælper i 2007

"Det var her, vi havde samlingssted, når vi mødte ind om morgenen," fortæller Astrid Krag (S) og peger på en træt lille bygning med nedrullede persienner.

Social- og ældreministeren vandrer stedkendt rundt mellem de rødmurede boligblokke i Sundparken på Amager, som huser knap 500 ældreboliger.

"Og der lå en lille købmand, som åbenbart heller ikke er der mere," udbryder hun, som om det overrasker hende, at hun faktisk kan huske det.

 

Med ministerrokaden i januar er beboerne i Sundparken blevet hendes politiske ansvar. Men tilbage i 2007 var det i praksis hendes ansvar at sikre beboernes ve og vel.

Astrid Krag arbejdede et halvt år som hjemmehjælper i Sundparken, før hun som ung SF'er blev valgt til Folketinget.

Tiden i Sundparken efterlod hende med to erkendelser, som siden blev pejlemærker i hendes politiske liv.

"Det kræver enormt meget af medarbejderne, så jeg var meget meget imponeret over, hvor krævende det er fagligt. Og så var jeg overrasket over, hvor styret det var af minuttyranniet," fortæller hun.

Overstyring kvæler ældreplejen
Ældrevelfærden var allerede dengang sat effektivt i skema. Med datidens tablet - en PDA, skulle Astrid Krag og kollegerne registrere ASA-tid - ansigt til ansigt tid, fra det øjeblik, de trådte ind ad døren, til de forlod den ældres hjem igen.

De bedste dage var, når PDA'en strejkede, og hun kunne nøjes med at notere besøgstider på et papirskema.

"De borgere, som jeg kørte fast hos, kunne jo have gode dage og dårlig dage, men minuttallet var det samme. Den form for overstyring er en kæmpe udfordring, som truer med at kvæle vores ældrepleje," siger hun.

Stive regler og proceskrav er den direkte modpol til faglighed og kvalitet i ældreplejen, mener Astrid Krag.

Som ny ældreminister fremhæver hun det som sin hovedopgave at genoprette tillid og sikre tryghed i ældreplejen. Og en afgørende komponent for at opfylde det formål er et opgør med den overstyring, som hun selv fik førstehåndserfaring med for 14 år siden.

"Det er fuldstændig afgørende, at vi får gjort noget ved den overstyring, fordi det koster rigtig mange ressourcer og stjæler tid fra borgerne. Og det er jo en konsekvens af New Public Management og den indbyggede logik om, at man kan styre vores velfærd, som om det var et marked," siger hun

Men hvad siger det dig, at den overstyring, du selv oplevede for 14 år siden, stadig er en kerneudfordring på ældreområdet?

"Alle regeringer siden Schlüter har jo råbt til kamp mod bureakrati og bøvl i den offentlige sektor, men når det kommer til vores ældrepleje, er der ingen tvivl om, at der blev lagt et ordentligt lag ekstra på, da man introducerede de her New Public Management styringsredskaber," siger Astrid Krag med henvisning til 00'ernes borgerlige fokus på at kontrollere og måle sig til mest muligt velfærd for pengene.

Reform skal lægge bund under ældrevelfærd
Det er ikke noget nyt, at den ministeransvarlige for ældreområdet kræver et opgør med overstyring. Samme ambition lød fra Karen Hækkerup (S), Manu Sareen (R), Thyra Frank (LA) og senest Magnus Heunicke (S).

Så hvad får Astrid Krag til at tro, at det vil lykkes denne gang?

"Det står jo i fuldstændig forlængelse af det arbejde, som Magnus (Heunicke, red.) har sat gang i. Men den tidligere regerings tese med Thyra Frank på ministerposten var jo, at man kunne få mere for mindre. Og der ser jeg det som en afgørende forskel, at vi anerkender, at man ikke kan udhule velfærden og så lade som om, at det ikke har en konsekvens," siger hun.

Den kommende velfærdsreform, som skal sikre, at pengene følger med antallet af børn og ældre, udgør ifølge Astrid Krag et afgørende vendepunkt for ældrevelfærden.

De såkaldte velfærdsaftaler, hvor tre kommuner nu bliver sat fri af statslig kontrol og styring på ældreområdet, er et andet vigtigt nybrud, som ifølge ældreministeren kan bane vej mod en mindre bureaukratisk ældrepleje.

Hun understreger også, at S-regeringen både i sin første og anden finanslov har afsat ekstra penge til ældreområdet.

Men penge gør det ikke alene. Coronakrisen har været hård kost for de ældre, men har samtidig udløst en form for frigørelse fra snærende regler og proceskrav, som kan være en trædesten væk fra minuttyranniet.

"Det har været en svær og hård tid for vores ældre på plejehjemmene, men man har samtidig været nødt til at slække lidt og lade fagligheden træde tydeligere frem. Jeg tror, at det har skabt grundlæggende læringer, som kan blive en vigtig løftestang i forhold til at løfte trygheden, genskabe tilliden til ældreplejen og få gjort op med overstyring," siger Astrid Krag.

Frivilligheden blomstrer
En anden sidegevinst ved coronakrisen er ifølge ministeren, at frivilligheden er blomstret op.

"Ensomhed er blevet forstærket under corona, men er en kerneudfordring på ældreområdet, som ikke kan løses ved at sende medarbejdere af sted med lønkroner i ryggen. Og her har coronakrisen vist, at der er villighed blandt danskerne til at stille op og hjælpe ældre. Det skal vi også bygge videre på," siger hun.

Selv om udfordringerne for ældre og socialt udsatte på mange måder er forskellige, er frivilligheden den fællesnævner, som binder socialområdet og ældreområdet sammen i hendes ministerium.

"Coronakrisen har vist, at der faktisk er en utrolig stor lyst til at være noget for andre. Jeg kommer til at arbejde rigtig meget med, hvordan civilsamfundet og lokalsamfundet er der for hinanden - og hvordan det meget mere systematisk bliver tænkt ind i den måde, vores nære velfærd fungerer," slutter Astrid Krag.

friis@mm.dk