Ældre Sagen: Frivillige nyskaber velfærden

Af Lars Linderholm
Afdelingschef, Ældre Sagens frivilligafdeling

I Vallensbæk har Ældre Sagen i dag 32 læsetanter og –onkler. Vores frivilliges rolle er at læse med eleverne i 2. klasse. I dag er der læsetanter på alle tre af kommunens folkeskoler. Siden vi i Ældre Sagen startede aktiviteter med ældre i skoler (og børnehaver), har aktiviteten bredt sig til over 100 institutioner fordelt på 30 kommuner.

Da vi startede aktiviteterne mødtes vi med både BUPL og Danmarks Lærerforening for at fortælle om aktiviteterne og intentionerne bag. Begge fagforeninger synes, at denne form for generationsmødeaktivitet er spændende og med til at berige dagligdagen i børnehaver og folkeskoler.

Eksemplet med læsetanter viser, hvor meget debatten om frivilliges indsats har flyttet sig de seneste 15 år. Da det første frivilligcharter blev vedtaget i 2001, var omdrejningspunktet frivillige organisationers uafhængighed og frygten for, at frivillige ville erstatte lønnet arbejdskraft.

Berøringsangsten er væk, og både blandt vores frivillige og kommunerne er der stor lyst til at samarbejde.

Kommunal ydelseslogik er en udfordring
Generelt ser vi i Ældre Sagen, at mange af vores aktiviteter foregår i et tæt samarbejde med kommunerne. Vi samarbejder blandt andet også med kommuner om at tilbyde motionsaktiviteter til ældre. Flere af vores lokale IT-tilbud foregår på biblioteker eller på rådhuset. Vi hjælper vores vågekoner med at finde de kommunale medarbejdere, der kommer i kontakt med døende, og vi har aldrig haft så mange frivillige på plejehjem som i dag.

De mange gode samarbejder med kommunerne til trods betyder ikke, at alle udfordringer er forsvundet. De er bare anderledes, end de var for 15 år siden.

Den største udfordring er, at frivilliges motivation tørner frontalt sammen med den ydeleseslogik, som styrer kommunernes arbejde. Frivillige fortæller, at når de får en invitation til at samarbejde fra for eksempel et plejehjem, er de på forhånd tildelt en bestemt rolle. Det oplever de ikke specielt motiverende.

Set fra Ældre Sagens synspunkt starter det bedste samarbejde med et blankt stykke papir og spørgsmålet: Hvordan gør vi dette plejehjem til et sted, hvor de ældre trives? Derfor udgav vi i 2015 bogen "Frivillige skaber livskvalitet", som er en guide til det gode samarbejde. Bogen er den eneste af sin slags på markedet, så brug den endelig – ansatte som frivillige!

Nye krav til kommunerne
Kravene fra den frivillige verden til kommunerne er derfor også anderledes end tidligere. Vi ønsker, at kommunerne i samarbejdet med frivillige mere ser sig selv som facilitatorer end som "arbejdsgivere".

Kommunerne skal åbne deres institutioner op, klæde deres medarbejdere på til at samarbejde med frivillige og sørge for, at medarbejderne har tiden til samarbejdet. At kravene til kommunerne er anderledes, eksemplificeres i en af de mest nyskabende initiativer i senere år, nemlig Cyklingudenalder.dk (CUA) på plejehjem.

CUA roses ofte for deres glædesgivende rickshaw-cykleture, der giver mulighed for mere fleksibel frivillighed. Men det helt særlige, synes jeg, ligger et andet sted, nemlig i hele organiseringen.

CUA tilbyder kommunerne medlemskab, der giver en masse fordele, og endnu mere interessant stiller de klare krav til kommunerne. De ansatte på plejecentrenes opgave er at skabe et godt miljø og en imødekommende kultur for piloterne, således at det er nemt at være engageret på det enkelte plejecenter og invitere beboere med på tur. Hvor vi store landsdækkende foreninger baserer vores arbejde på et stort netværk af lokale afdelinger til at lave det daglige benarbejde, beder CUA kommunerne om at tage det ansvar.

Der er altså tale om en hybrid organisering, der påvirker selve måden, hvorpå vi producerer velfærd i Danmark. Det er både nyskabende og inspirerende. Jeg forventer, at vi vil se flere af den slags initiativer i fremtiden.

debat@altinget.dk