5 skarpe til folkemøde-arrangør

MAVESUR: Altingets ellers så venlige civilsamfundsportal giver den som øretæveindbydende reporter med fem provokerende spørgsmål til arrangørerne bag ungdommens folkemøde.

I september 2016 vil unge få mulighed for at deltage i deres helt eget folkemøde. Man forventer op imod 10.000 unge til arrangementet, som vil blive afviklet i Søndermarken i Valby.

Blandt initiativtagerne er Ungdomsbureauet. Altinget har sat bureauets projektleder og medstifter Kenneth Salomonsen stævne for at få svar på, hvad i alverden vi skal med et ungdommens folkemøde. 

1)  Et folkemøde for unge. Hvordan undgår man, det ikke bare bliver 10.000 smartphones, som instagrammer #semig?
"Det er jo typisk sådan, at når unge skal engagere sig i et eller andet, så eksisterer der i det offentlige Danmark en fordom om, at de ikke kan fokusere på noget, der foregår uden for sociale medier.

Og der må jeg bare sige, at det er ikke vores oplevelse, at det forholder sig sådan. I går havde Ungdomsbureauet et arrangement med 100 piger mellem 13 og 16 år, og de kunne sagtens fordybe sig i en diskussion om køn og fodbold i tre timer. Uden de nødvendigvis instagrammede eller var aktive på deres smartphones.

Sætter man nogle fornuftige rammer op for de unge, så er de dybt seriøse mennesker ligesom alle andre. Og det er jo det, vi forsøger at gøre med det her folkemøde.

Og i forhold til sociale medier; hver gang der er arrangementer for unge, bliver der lagt op til, at de skal instagramme og lavet hashtags. Så det med sociale medier er også en virkelighed, der bliver skabt omkring dem."

2) Alle ungdomsorganisationerne er synlige og aktive på folkemødet. Og Politiken bringer jævnligt debatindlæg fra én eller anden 22-årig velfærdsbaby, som med blikket stift rettet på navlen forsøger at råbe samfundet op. Så hvorfor skal de unge nu til også at have deres eget folkemøde?
"Problemet er, at det er ikke "almindelige unge", som er på folkemødet. Det er nogen, som er der qua et eller andet organisationsmedlemsskab, hvor de så kan få deres tur sponsoreret.

Samtidig finder folkemødet på Bornholm sted i juni, hvor alle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har eksamener, så det er svært for langt de fleste unge at deltage.

Og så er det langt fra alle ungdomsorganisationer, der deltager. Det er kun de få, velhavende ungdomsorganisationer, som måske har en moderorganisation, der kan dække en række af omkostningerne ved at deltage. Derfor mener vi, det er nødvendigt med et alternativ." 

3) Overskriften på jeres pressemeddelelse lyder "Ungdommen får sit eget folkemøde". Men den ene initiativtager er en 34-årig gymnasielærer, og du er selv færdig på universitet. Er I ikke for gamle til at repræsentere de unge?
"Vores ærinde er ikke at repræsentere nogen. Vi ønsker at engagere unge i debatten. Så vi vil gerne sikre de rette rammer for, at unge kan deltage i samfundsdebatten på en god, fair måde. Og det tror jeg sådan set ikke, man kan blive for gammel til."

 4) I samme pressemeddelelse skriver I, at ungdomsuddannelserne skal have mulighed for at lægge timer på folkemødet, at dem, der afholder workshops skal lave "pensumrelevant undervisningsmateriale", og at de unge skal have mulighed for at "forberede sig og engagere sig i debatten hjemmefra". Altså de skal lave lektier. Kan du ikke godt selv høre, det lyder som verdens mindst sexede folkemøde?
"Folkemødet skulle gerne danne ramme for en helt ny type indlæring, hvor de unge kommer ud af klasselokalet og får et praktisk møde med nogle af de væsentligste samfundsinstitutioner. Så i stedet for at sidde på nettet og undersøge, hvad forholdet er mellem arbejdsgiverforeningerne og fagbevægelsen, kan de gå rundt til organisationernes respektive stande på folkemødet og få en meget mere praktisk og levende dialog med dem om deres forskellige positioner i debatten.

Samtidig ved vi, at eksempelvis gymnasie-eleverne ind imellem har problemer med at få konkret empiri til deres SRP-opgaver. Og her kan sådan et folkemøde være en oplagt mulighed for at få lavet nogle interviews, de kan bruge i deres opgave.

Det her giver altså mulighed for en ny, spændende læringsform, der er mere praksisorienteret."

Men så er det vel snarere inspirerende undervisning frem for et decideret folkemøde?

"Selve undervisningsdelen er nødvendiggjort af, at vi gerne vil have uddannelsesinstitutionerne til at finde det interessant nok til, at de vil sende deres elever afsted.

Men når vi så har dem samlet, vil vi samtidig begynde at dele ud af den demokratiske lagkage og lade dem gå i dialog med forskellige aktører om, hvordan det fremtidige Danmark skal indrettes. Så den del er også utrolig vigtig."

5) Folkemødet på Bornholm har fået kælenavnet "djøf-distortion". Vil der være lige så vilde fester som på de voksnes folkemøde?
"Der er en del af deltagerne, som kommer til at være under 18 år, så vi kommer ikke til at arrangere noget i Søndermarken, som vi også har lovet at passe godt på. Men når der er 10.000 unge samlet, er det helt oplagt, at der skal være fest efterfølgende (på en anden adresse red.). Så vi er ved at kigge på, om der er nogle dygtige festmagere, som vil lave et eller andet sejt, når aftenprogrammet slutter ved 20-tiden."

Forrige artikel Civilsamfundets ABC: F for Filantropi Næste artikel Nødhjælpsarbejdere i jakke og slips Nødhjælpsarbejdere i jakke og slips