L&F: Foreningen Folkemødet er en god idé

DEBAT: Så længe mangfoldighed og en fortsat professionel afvikling sikres, er det en god idé at lægge Folkemødet ud til en forening, skriver kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer Leif Nielsen.

Af Leif Nielsen
Kommunikationsdirektør, Landbrug & Fødevarer

Folkemødet er en fantastisk mulighed for at få de nuancerede debatter om vigtige emner, hvor løsningerne ikke er sort-hvide.

I Landbrug & Fødevarer har vi deltaget i Folkemødet siden starten tilbage i 2011 og har været vidne til den enorme succes og udvikling, det siden har undergået med støt stigende antal deltagende organisationer, virksomheder og besøgende.

Folkemødet har udviklet sig til en fantastisk platform for diskussion af de ofte svære, men vigtige politiske spørgsmål. For os i fødevareklyngen indeholder stort set alle vores områder dilemmaer - der er sjældent kun én rigtig måde eller ét rigtigt svar, når man arbejder med biologiske processer. Der skal altid ske en afvejning af hensyn, og det kræver tid og vilje til at lytte til mere end én vinkel på tingene. Det understøtter Folkemødet, hvis betydning næppe kan overvurderes.

Fortsat smidig, professionel afvikling
Jeg kan sagtens se udfordringerne for Folkemødet. I takt med at mangfoldigheden og størrelsen af Folkemødet er vokset, giver den støt stigende deltagelse og de stadig flere gæster både logistiske udfordringer, øget behov for service, øget behov for båndbredde til data og stigende behov for indkvarteringsmuligheder.

Hvis Bornholms Regionskommune ikke har mulighed for at generere indtægter, der kan dække de stigende udgifter til at drive og udvikle Folkemødet, giver det god mening at lægge det over i en forening i stedet.

Det vigtigste er en fortsat smidig og professionel afvikling, hvor det politiske indhold er bærende, og de praktiske rammer fungerer uden for mange knaster.

Vigtigt at sikre mangfoldigheden
Det er selvfølgelig helt afgørende, at Folkemødet fortsat har det politiske indhold som den røde tråd, og at man sikrer mangfoldigheden, så Folkemødet både er for de store, professionelle og ressourcestærke organisationer, og de små, frivilligt drevne foreninger og interesseorganisationer. At man bevarer folkeligheden, og at der fortsat er rum til det skæve og det nytænkende, så det ikke bliver for strømlinet.

At skele til Roskilde Festival er oplagt, om end sigtet her er et andet. Roskilde Festival har flere gode elementer, man kan lære af, når det gælder at styre et rigtig stort event gennem en forening, hvor både deltagere, besøgende og lokalsamfundet skal tilgodeses.

Gambler vi med Folkemødets fremtid, når det bliver lagt ud til en forening at stå for driften og udviklingen af Folkemødet?, lyder oplægget til denne paneldebat. Det korte svar er nej, det tror jeg ikke.

Og man kan jo også vende spørgsmålet om og spørge, om man gambler med Folkemødets fremtid, hvis det skulle fortsætte i det nuværende kommunale regi? Hvis kommunen får stadig sværere ved at gennemføre og udvikle Folkemødet med den hidtidige vækst, kan der være en reel risiko for at sætte dets politiske og demokratiske værdi over styr.

Forrige artikel LA: Ghettodannelser truer Folkemødet LA: Ghettodannelser truer Folkemødet Næste artikel Dansk Folkeoplysning: Folkemødet er meget mere end DJØFstortion Dansk Folkeoplysning: Folkemødet er meget mere end DJØFstortion