Forskere: Nyt studie gennemhuller argumenter for skattesmæk til fonde

Lige før politikerne igen skal behandle beskatningen af de danske fonde, lander et nyt forskningsstudie på skatteminister Karsten Lauritzens (V) bord.

Det viser, at de erhvervsdrivende fonde ikke, som det ellers blev hævdet i den ophedede debat lige før jul, har ganske særligt gunstige skatteforhold. I hvert fald ikke hvis man sammenligner med erhvervsdrivende fonde i udlandet.

”Det er blevet sagt i Folketingssalen, at fondenes konsolideringsfradrag var et mærkeligt privilegium, og at det ikke var noget, man kunne genfinde andre steder i erhvervslivet. Men det er ikke noget særligt. Det svare til det, man finder i de andre lande,” siger professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.

Han er den ene af de to forfattere til studiet, som gennemgår beskatningen af erhvervsfonde i ti europæiske lande. Studiet viser, at Danmark beskatter fonde anderledes end de ni lande, der sammenlignes med. Alligevel bliver resultatet på bundlinjen, at de danske erhvervsfonde betaler det samme i skat som de udenlandske.

Pærer og appelsiner
Ved fremsættelsen af forslaget om at sløjfe fondenes fradrag sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i november sidste år: ”Fonde har i dag en række særlige, gunstige skatteregler sammenlignet med almindelige virksomheder.”

Det argument gik igen gennem hele debatten. Men det er helt misforstået at stille fondenes skat op over for almindelige virksomheders, pointerer Rasmus Feldthusen.

”Så sammenligner man jo pærer og appelsiner. Man må jo sammenligne den danske beskatning af fonde med, hvordan man ellers beskatter fonde,” siger han.

Chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Henriette Kinnunen, er enig.

”Det giver ikke mening, når man taler om, at fondene er underlagt særlige og gunstigere regler end andre, for der findes ikke et skattesubjekt i Danmark, som er sammenligneligt med fondsejerskabet,” siger hun.

Forsker: Genovervej skattesmæk
Studiet af de europæiske erhvervsfondes skatteforhold kommer på et prekært tidspunkt.

Som en del af Finansloven vedtog politikerne, at fondene skal betale 200 millioner kroner ekstra i skat. Men præcis hvordan fik de aldrig på plads. Ifølge Altingets oplysninger er Skatteministeriet nu ved at være klar til at genoptage forhandlingerne.

Og studiet bør give anledning til, at politikerne genovervejer, om de vil sløjfe fondenes såkaldte konsolideringsfradrag, sådan som der er lagt op til, mener Rasmus Feldthusen.

”Hvis man fjerner konsolideringsfradraget, vil Danmark skille sig helt ud og have en markant ringere skattebehandling af fondene end andre europæiske lande,” siger han.

Mindre råderum til fondene
Studiet er en del af et større forskningsprojekt ved CBS. Men selve kortlægningen af fondsbeskatningen er ny for projektets leder, professor Steen Thomsen, understreger han.

Hvis konsolideringsfradraget bliver fjernet, vil det ifølge Steen Thomsen have to konsekvenser:

”Den ene er, at man reducerer den danske fondssektors råderum. Og det betyder altså, at den fondssektor, der er i dag, vil trives lidt dårligere, fordi der bliver hevet penge ud af systemet,” siger han og fortsætter:

”Og den anden konsekvens er, at dem, der tænker på at oprette en fond, vil korse sig og tænke: 'Hvorfor skulle vi dog gøre det?'"

Steen Thomsen pointerer, at politikernes planer ikke er nogen revolution, men de piller ved skruerne i den danske fondsmodel – og dermed ved den stabiliten, der er afgørende, hvis vi vil have flere fonde i Danmark, mener han.

”De piller ved regelgrundlaget. Og det er helt afgørende, for når man stifter en fond, har man evigheden for øje. Man tænker ikke: 'Jeg giver mine penge til en fond, og næste år kan de være væk.' Det hænger ikke sammen,” siger han.

Fradrag giver flere uddelinger
Herudover vil ændringerne få indflydelse på, hvor meget fondene uddeler til for eksempel forskning, kultur og sociale formål, påpeger en anden fondsekspert, Anker Brink Lund fra CBS Center for Civilsamfundsstudier.

”Alle civiliserede skattesystemer giver fordele til filantropiske fonde. Det særlige ved den danske model er, at grundkapital fremtidssikres gennem et konsolideringsfradrag, der er kædet direkte sammen med tidsbegrænsede henlæggelser og omfanget af almennyttige uddelinger,” siger han og uddyber:

”Det har vist sig at være en særdeles effektiv metode. Uddelingerne er blevet øget betydeligt siden 1987, hvor fondsbeskatningsloven trådte i kraft.”

CEPOS: Hvad vil politikerne?
Hos CEPOS påpeger chefjurist Henriette Kinnunen, at fradraget er indført dels for at tilskynde fondene til at dele penge ud, dels for at sikre, at de ikke ”uddeler sig ihjel”, som hun udtrykker det. Derfor forstår hun ikke, hvorfor politikerne stadig vil fjerne konsolideringsfradraget.

”Hvad er det, politikerne vil opnå ved at skærpe reglerne og bevæge sig over i en kurs, hvor man ikke tilskynder fondene til selv at uddele pengene?” spørger Henriette Kinnunen og tilføjer:

”I stedet tager staten sin del af fondenes kage, så de har mindre at uddele af, mens staten får flere midler til rådighed. Det er vel ikke nogen særlig liberal, markedsøkonomisk tankegang.”

”Skat er en politisk prioritering”
Altinget har forsøgt at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen. Det har ikke været muligt. Men i en mail skriver ministeriet: ”En sammenligning af skatteregler på tværs af landegrænser skal altid tolkes med varsomhed. Et lands skattesystem er komplekst og afspejler blandt andet det enkelte lands konkrete erhvervsstruktur og samfundsøkonomiske forhold. Derudover er det i sagens natur en politisk prioritering, hvordan man mener, at fonde bør beskattes.”

Ministeriet skriver videre: ”Den ophævelse af fondenes konsolideringsfradrag, der indgår i Finanslovaftalen for 2016, ændrer ikke i væsentligt omfang ved, at danske fonde fortsat har gunstige skatteregler sammenlignet med danske selskaber og personer. Fondene vil således fortsat – krone for krone – kunne fradrage deres almennyttige uddelinger, der i 2015 beløb sig til cirka 8,5 milliarder kroner.”

red@altinget.dk