Codan er skyld i pamperi
Koncentrat af lederen "Eksklusivt pamperi" i Jyllandsposten 8/4 2005.
PAMPERLEJLIGHEDER ER et velkendt fænomen, som bl.a. grådige politikere og fagbevægelsesfolk med særlig tilknytning til boligbevægelsen gennem mange år har betjent sig af.
Det har været vanskeligt at få bugt med, fordi denne form for vennetjenester nærmest er en slags livsstil, som tidligere også i en vis udstrækning var accepteret af de partitro og loyale omgivelser.
Når der, som Jyllands-Posten gennem en periode har afsløret, eksisterer en slags parallel internt i et ellers velrenommeret selskab i den finansielle sektor, som administrerer ejendomme for pensionsopsparere, giver det naturligvis grund til dyb eftertanke. For uvægerligt spørger pensionsopsparere om både omfang i selskabet og udbredelsen i sektoren af dette de bonede gulves svar på nasseri og plat, som man troede var særegen for arbejderbevægelsens pampere.
Det kaster uundgåeligt et odiøst skær over resten af branchen, når direktør Per Klitgaard, Codan Pension, forsøger at pådutte offentligheden, at det er ganske almindeligt, at man i denne sektor giver særlig fortrinsstilling til medarbejdere, samarbejdspartnere og større kunder mv., og at det mange steder fortsat er et helt officielt personalegode.
I givet fald altså ubeskattet og med mulighed for privat ejendomsspekulation, og det endda i et omfang, som kan få almindelige lønmodtagere med beskedne opsparingsmuligheder til at måbe.
Det får utvivlsomt kolleger og selskaber i branchen, som allerede har haft etiske overvejelser på opsparernes vegne, til at krumme tæer, da de alt for godt ved, at Codan-kutymen ikke blot sætter selskabets egen troværdighed over styr, men sandelig også risikerer at kaste mørke skygger på dem selv med de problemer, som det efterfølgende kan påføre dem.(...)
Det undrer såre, at Codan Pensions ledelse ikke aktuelt fremlægger en både principiel og etisk holdning til problematikken, som man kunne forvente. Denne mangel er blot velegnet til yderligere at svække selskabets troværdighed, og hvis kunderne forbereder sig på nye overraskelser, hvad særpræget administrationspraksis angår, er det meget forståeligt, som det har udviklet sig. Vennetjenester og privat spekulation for kundernes penge i den eksklusive finansielle sektor muliggøres af den fortsat regulerede boliglovgivning, som for længst burde være afskaffet, men derudover bør især skatteministeren interessere sig for Codan-sagens perspektiver.
