Kommuner frygter statsmodel
Koncentrat af lederen "Husk visionen – Ingen statsmodel, tak" i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, nr.12, 2005.
Folketinget behandler nu en lovpakke med den største reform af den offentlige sektors indretning i flere årtier. Kommunerne bliver større. Vi får nye, større regioner. Og mange af de nuværende amtsopgaver fordeles mellem staten og kommunerne.
Staten vokser altså også. Derfor er der god grund til at huske visionen bag reformen. Et decentralt samfund med borgeren i centrum og med kommunalpolitiske beslutninger og prioriteringer. Det har regeringen i hvert fald formuleret som et mål for lovgivningen. Staten skal ifølge flere af lovforslagene opbygge organisationer og styrelser – nogle endda i regionalt placerede embedsapparater. Kommunerne ser frem til samarbejdet med staten.
Men kommunerne siger klart fra, hvis den nye arbejdsdeling i virkeligheden handler om at gennemføre en statsmodel ad bagdøren, selvom det er den modsatte model, regeringen har markedsført hele reformen med. (...)
Vi har derimod brug for politisk ligeværdighed og politisk samarbejde mellem staten og kommunerne. Det er et primært formål med opgave- og strukturreformen, at kommunerne gennem sammenlægning får større bæredygtighed både fagligt og økonomisk. Derfor skal dialogen præges af en mål- og rammestyring og ikke af en detailstyring. (...)
Det politiske samarbejde gælder også den overordnede prioritering af velfærdsopgaverne. I den seneste valgkamp blev pengene brugt flere gange. Mest til opgaver, som kommunerne har ansvaret for. Og de politiske løfter blev spændt til bristepunktet. Sagen sættes i relief af, at den ambitiøse plan for beskæftigelsen skal realiseres fuldt ud, hvis valgløfterne skal kunne finansieres. Reelt lukker det af for den sidste rest af vækstrum i den kommunale økonomi. Staten har sat sig på den rest, der måtte være. Mindst 4-5 år frem i tiden.
Men når det er en af grundværdierne i kommunestyret, at de folkevalgte skal kunne prioritere på tværs, afveje lokale behov, gennemføre en økonomisk styring og effektivisere – så skal de have handlemuligheder. Og samarbejdet kan ikke bære, hvis staten alene løber med palmerne fra udgiftsdrivende serviceløfter og overlader besværet med effektivisering og besparelser til kommunalpolitikerne. Samarbejdet kan heller ikke bære et statsligt fejlfindings- og kontrolmaskineri, der skal retlede kommunerne. Opgave- og strukturreformen skulle give et solidt grundlag for at hindre en sådan kurs. Det kan nås endnu. Og det er absolut nødvendigt, at det sker. Ingen statsmodel, tak. Husk visionen!
