Småøer: Sørg for, at øerne kommer i mål med landevejsprincippet
En aktiv, udfarende og opsøgende indenrigs- og boligminister skal gå foran for at medvirke til et sammenhængende Danmark og til de små øers udvikling og overlevelse, skriver Dorthe Winther.
Med det nye Indenrigs- og Boligministerium er mange af de små øers hovedinteresser blevet samlet i ét ministerium: Færgerne til de små øer, planlov, småøernes lokale aktionsgruppe og boligområdet for nu bare at nævne nogen.
En af de første ting, som den nye minister, Kaare Dybvad (S), bør tage fat på, er at sørge for, at øerne kommer i mål med landevejsprincippet eller den trafikale ligestilling – det, at det koster det samme at sejle på den blå landevej som at køre på den grå landevej.
I 2015 tildelte man de første midler til takstnedsættelser på vej mod en trafikal ligestilling uden for højsæsonen, og siden er flere midler kommet til.
Kapacitetsudfordringer udeblev
Begrundelsen for ikke at indføre landevejsprincippet hele året var frygten for kapacitetsproblemer på færgerne om sommeren.
Men med sommerpakken 2020 og de gratis færger i juli måned har vi bevist, at på langt de fleste små øer vil der ikke være kapacitetsudfordringer.
Derfor bør ministeren straks i samarbejde med relevante aktører igangsætte en analyse af, hvor meget de enkelte færgeruter mangler for at komme i mål med landevejsprincippet hele året og sætte det samlede beløb på finansloven.
Den trafikale ligestilling er nemlig en win-win-situation på en lang række områder: Det vil understøtte, at det fortsat er muligt at bo og drive erhverv på de små øer, at turisterhvervene kan udvide deres sæson, at sommerhus- og fritidshusejere har råd til at besøge deres huse lidt oftere til gavn for ø-økonomien, og at der ikke hersker tvivl om, hvad man som øbo eller turist skal betale for at bo på eller besøge en ø, hvad enten det er sommer eller vinter.
Gode rammer for småøers udvikling
Småøerne er i sagens natur begrænset af deres areal, og for alle ø-sammenslutningens medlemsøers vedkommende ligger de helt i kystnærhedszonen og tillige med en forholdsmæssig stor andel indenfor strandbeskyttelseslinjen. Derudover er de ofte underlagt forskellige naturbeskyttelsesforordninger (for eksempel Natura 2000 og det grønne Danmarkskort).
Med ændring af planloven i 2017 blev det muligt for kommunerne at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor man får større adgang til at planlægge for udvikling af for eksempel brug af tiloversblevne driftsbygninger.
Der er dog den tilføjelse, at udviklingsområder kun kan udpeges i områder uden særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser, og dermed er langt de fleste øer udelukket fra den mulighed.
Evaluering af planlovsændringer
Der er igangsat en evaluering af de planlovsændringer, der blev gennemført i 2017 – en evaluering, som vi stadig venter spændt på resultatet af.
For os er det nemlig af afgørende betydning, at det på de 27 små øer under Sammenslutningen af Danske Småøer, såfremt der er enighed mellem kommune og lokalbefolkningen på den enkelte ø, bliver muligt at benytte tiloversblevne driftsbygninger til for eksempel bolig eller erhverv, hvad enten de ligger indenfor de 300 meter strandbeskyttelseslinje eller 'blot' i kystnærhedszonen, og uanset om der kan laves udviklingsområder eller ej.
Vi tror nemlig på, at lokale beslutninger taget i et samarbejde mellem øboere og deres kommune giver det bedste resultat for udviklingen af den enkelte ø.
Alle øboere vil jo passe på deres øers natur og landskaber – det er jo blandt andet derfor, at vi bor her.
Debattør til Dybvad: Grav din debatbog om udkantsdanmark frem fra gemmerne
Velux og Synergi: Anlægsloftet er en barriere for bedre indeklima på skolerne
