Forsker: Landdistrikterne er blevet et indenlands uland

Kære Kaare Dybvad.

Tillykke med det nye ministerium – og dermed også landdistriktsområdet. Du overtager et område, der er både vigtigt, spændende og fyldt med muligheder.

Men også et område, hvor der ligger en kæmpe opgave i at ændre den grundlæggende opfattelse af landdistrikterne og bremse de mekanismer, der leder til den stigende geografiske ulighed. Ikke mindst ligger der en opgave i at få landdistrikterne genindtænkt i den fremtidige udvikling af vores land.

Hvilket ressortområde, som landdistrikterne hører mest eller bedst hjemme under, har været en diskussion lige siden de første debatter om den voksende geografiske ulighed begyndte at få opmærksomhed.

Undervejs har landdistriktsområdet været underlagt en del forskellige ressortområder, der også har afspejlet, hvordan problemstillingen har været opfattet, og hvad løsningerne på landdistriktsudfordringerne kunne være.

Med tiden har landdistriktsområdet fået mere og mere karakter af at være et indenlands uland. Noget, vi som velfærdsstat er mere eller mindre moralsk forpligtede overfor, men som ikke har en væsentlig aktie i den fremtidige samfundsudvikling.

Vi forsøger altså at understøtte landdistriktsudviklingen – og løse landdistriktsproblematikkerne – med de midler, som vi kender fra den klassiske ulandsbistand, ved gennem empowerment at understøtte lokale ildsjæle og entreprenørskab og via små projekttilskud.

Dette er i høj grad et udtryk for en individualisering af problemet. Det er sat på spidsen, men den dominerende diskurs er præget af selvfølgeligheder som at det er København og de mindre storbyer, der er fremtidens udviklingslokomotiv, og at vi ikke kan stoppe urbaniseringen.

Regnemodeller favoriserer centralisering
Efter finanskrisen er der føjet endnu en selvfølgelighed til denne diskurs, nemlig at det er dårligt og risikofyldt at investere i land- og yderområder, både når det gælder bolig og erhverv.

Ser vi på fakta om, hvad der ledte op til finanskrisen, er denne selvfølgelighed dog helt urimelig, da det i høj grad var spekulation i projektejendomme og høj risikabel gearing af pengene, der ledte til voldsomheden af finanskrisen i Danmark.

Den geografiske skævvridning mellem periferi og center er ikke et særskilt dansk problem, men en udvikling, som vi ser i alle de vestlige lande i større eller mindre grad.

Det er dog interessant at bemærke, at hvor opfattelsen tidligere var, at det er lande med store afstande og tyndtbefolkede bjergområder, der har landdistriktsproblemer, så ser vi nu den nationale skævvridning udfolde sig med fuld kraft i lande med god infrastruktur, korte afstande og relativ høj befolkningstæthed som Holland og Danmark. Dette kan ses som et udtryk for, at det ikke handler så meget om geografi, som det handler om økonomi og politik.

Bølger af centralisering
Hvis vi vil ændre denne udvikling, må vi først forstå, hvad der driver den.

Den dominerende forklaring er de bølger af centraliseringer, som vi har oplevet de seneste årtier. Bag beslutningen om disse centraliseringer ligger der en partiel optimeringstilgang, hvor de enkelte områder som skole, sundhed, uddannelse, skat, trafik og så videre optimeres uafhængigt af hensynet til de andre områder

Det er således indlejret i Finansministeriets regnemodeller, at det samfundsøkonomisk altid bedre vil kunne betale sig at satse på center frem for periferi.

En interessant historisk pointe her er dog, at det måske netop er massive decentrale investeringer i uddannelse og infrastruktur, der har været grundlaget for vores rigdom i dag.

Ligger godt i nyt ministerium
Hvor landdistriktsområdet hører mest oplagt under, vil nok fortsat være til diskussion, selvom det nu har fundet sin plads i det nye Indenrigs- og Boligministerium.

Kigger vi på det økonomiske fokus, der er blevet lagt på vækstområderne, hvor landdistrikterne som skrevet får karakter af et indenlands uland, burde landdistriktsområdet måske ligge under Finansministeriet for dermed at kunne udfordre ministeriets regnemodeller, så det ikke altid kan betale sig at centralisere i forhold til den fremtidige samfundsudvikling.

Umiddelbart tænker jeg dog, at det er rigtig godt, at det nu ligger under Indenrigs- og Boligministeriet. Både på grund af ministerens stærke engagement i landdistriktsspørgsmålene, men også, fordi boligområdet dækker over et af de centrale områder, der har en afgørende og selvforstærkende betydning for den geografiske skævvridning af vores land.

En del af samfundet
Som også Curt Liliegreen skrev i sit indlæg, så er der stor forskel på, hvem der er med i boligfesten, og hvem der er udenfor.

En udvikling, der har været i gang i de seneste 30 år, men som for alvor er blevet accelereret efter finanskrisen; hvor de ressourcestærke og økonomisk velstillede søger imod vækstområderne med stigende boligpriser, og de økonomisk mindre velstillede bliver presset ud i periferien, både nationalt og internt kommunalt.

Landdistriktsudfordringerne har således både en stærk boligpolitisk dimension og en social dimension. Under alle omstændigheder står det dog klart, at landdistriktsudviklingen ikke alene kan løses via ildsjæle, entreprenørskab og gennem empowerment og projekttilskud.

Det er som alle steder i vores samfund vigtig at understøtte gode kræfter, men det er ikke et spørgsmål om at yde "ulandsbistand". Landdistrikterne er ikke noget, der ligger uden for vores samfund. De er en del af samfundet. Centre eksisterer kun i kraft af deres periferi.

Det er derfor et spørgsmål om at få afdækket de grundlæggende mekanismer, der fører til denne geografiske skævvridning og ikke mindst at få afdækket de muligheder, der er for at gøre noget konstruktivt i forhold til at skabe et mere sammenhængende samfund.

I forlængelse af dette er det dermed også et spørgsmål om at få forandret den dominerende diskurs eller fortælling om fremtidens samfund og de "selvfølgeligheder", der eksisterer omkring udviklingen, så vi for alvor får genintegreret landdistrikterne i fortællingen om fremtidens samfund.

Hos Center for Landdistriktsforskning glæder vi os rigtig meget til samarbejdet med vores nye ministerium i forhold til fortsat at levere relevant forskning til at understøtte en bæredygtig landdistriktsudvikling og at få landdistrikterne genindtænkt i den fremtidige udvikling af vores samfund.

debat@altinget.dk