Velux og Synergi: Anlægsloftet er en barriere for bedre indeklima på skolerne
Danske skoleelever går glip af 30.000 årlige skoledage som følge af et dårligt indeklima. Regeringen og KL bør have fokus på dette i økonomiaftalen for 2022, skriver Ingrid Reumert og Katrine Bjerre M. Eriksen.
Det er efterhånden flere årtier siden, at en ung Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kæmpede en brav kamp for at skolers arbejdsmiljø blev taget seriøst på lige fod med ’rigtige’ arbejdspladser.
Desværre vandt hun ikke kampen dengang. Men nu som børne- og undervisningsminister – og med en statsminister, der er ’børnenes minister’ – er der måske håb forude.
For indeklima er helt afgørende for elevernes indlæring. Forskning fra Fraunhofer Instituttet viser, at indlæringen blandt skoleelever falder med helt op til 15 procent på grund af et dårligt indeklima.
Vi ved også nu, at udluftning – for eksempel blot ved at åbne vinduerne – er væsentligt for at mindske smittespredning i klasselokalerne.
Lemp anlægsloftet for kommunerne
Ordentlige fysiske skolerammer handler ikke kun om klima og økonomi, men også om god velfærd. For et dårligt indeklima gør det sværere for mange elever at koncentrere sig og har negative konsekvenser for deres indlæring. Derfor bør kommunerne sætte skub under renoveringen af vores skoler.
Regeringen og KL bør sætte skolerenoveringer i fokus og prioritere området i økonomiaftalen for 2022. Man bør se på at lempe anlægsloftet for kommunerne, som i dag er en stor barriere for kommunernes forbedring af bygningsmassen og dermed skolernes indeklima.
Vi bør også undersøge, om nogle af de mange genopretningsmidler, som Danmark modtager fra EU, kan bruges til at renovere vores skoler. Vi skal som samfund styrke skolernes fysiske rammer, til gavn for både økonomien, velfærden og elevernes sundhed.
Forbedret indeklima giver økonomisk gevinst
Regeringen kunne også understøtte et fokus på indeklima ved helt simpelt at gøre data om skolernes tilstand offentligt tilgængelige. Indeklima-data er en objektiv indikator for trivsel og de fysiske rammer, som fint kunne være et af de nøgletal, man kan finde ved sammenligning af skolerne på tværs af Danmark.
En ny paneuropæisk rapport (Healthy Homes Barometer – Grøn Genstart, VELUX) viser, at dårlige fysiske rammer også giver ekstra sygedage. I Danmark alene går børn glip af næsten 30.000 skoledage hvert år som følge af luftvejsproblemer, astma og allergi. Tilsvarende viser en undersøgelse fra DTU, at 9 ud af 10 danske elever modtager undervisning i klasselokaler med for højt CO2-niveau.
Sunde fysiske rammer i folkeskolen er også godt for samfundsøkonomien. Der er massive økonomiske gevinster forbundet med et forbedret indeklima – alene forbedringen af ventilation i skoler kan betyde et samlet plus på 32 milliarder kroner for den danske samfundsøkonomi i 2060 – blandt andet igennem reducerede udgifter til sundhed, drift og energi.
Regningen for tabte skoledage lander i statskassen
Forbedringer i indeklima sker oftest ved renovering. Desværre har Danmark EU’s næstlaveste energirenoveringsrate på bare 0,5 procent af bygningerne (Navigant, 2019), selvom raten ifølge EU-Kommissionen skal op på 2 procent, hvis vi skal nå vores klimamål.
I dag stiller EU et renoveringskrav til de statslige bygninger, men der er ingen krav om energirenovering af de kommunale bygninger.
Vi har som samfund med andre ord ikke råd til at spare på skolerne og elevernes hverdag. Regningen for tabte skoledage lander i statskassen, og vores skoler er kernevelfærd og en god investering for hele samfundet.
Måske er det på tide, at vi får afsluttet kampen for arbejdsmiljøet i skolerne. Helst med et 1-0 til børnene.
Småøer: Sørg for, at øerne kommer i mål med landevejsprincippet
Forsker: Landdistrikterne er blevet et indenlands uland
