Marie Stærke: Giv kommunerne større frihed til jordopkøb og boligbyggeri

Som borgmester hilser jeg det nye indenrigs- og boligministerium velkomment.

Jeg er som repræsentant for en kommune, der på en række parametre er den mest gennemsnitlige kommune, tilfreds med, at man fra regeringens siden ser en tydelig sammenhæng mellem det indenrigspolitiske og boligpolitikken.

Jeg er samtidig som repræsentant for en kommune, der har satset på og lykkedes med en ambitiøs vækstpolitik, tilfreds med, at man fra regeringens side netop ser muligheden for, at vi som kommuner med den rette styring kan være en drivkraft for en vækst og dermed mere indtjening via skatter til vores kommuner, der i sidste ende kommer borgerne til gode.

Jeg vil allerede nu komme med et par opfordringer til den nye indenrigs- og boligminister:

Lad jordopkøb og jordforsyning være uden for kommunernes anlægsloft. Det giver i langt højere grad frihed til at opkøbe jord og dermed bedre mulighed for at styre udviklingen og give os tid til grundigt at tænke over udviklingen i de respektive områder.

Giv større frihed til boligudbygning. Som fingerplanskommune er det enormt svært at få lov at boligudvikle, selvom det giver mening i forhold til for eksempel jernbane og stationer.

Udviklingspolitik er identitetspolitik
I Køge har vi igennem 25 år arbejdet målrettet med nogle ganske klare og enkelte visioner. Arbejdet med udvikling har lært os meget gennem årene. Mest af alt har vi lært, at udviklingspolitik er identitetspolitik.

Hver gang vi som beslutningstagere vil udvikle et nyt område, er nogle helt centrale spørgsmål: Hvad er det her for et område? Hvad er styrkerne? Hvad er historien? Hvilken identitet har dette område? Og hvilken identitet skal dette område have?

Følelsen af Køge og følelsen af et område har i høj grad styret, hvad vi ville. Derfor har vi også haft klare holdninger om retningen og et overordnet greb på de områder, som vi har udviklet og fortsat udvikler.

Det har lært os, at det er smartest at eje jorden, der udvikles selv. Derfor har en offensiv opkøbspolitik gjort det muligt for os at have hånd i hanke med udviklingen og hastigheden af udviklingen.

Det tager nemlig tid at arbejde med en udviklingsplan for et område, når man starter med store spørgsmål om identitet. Og som myndighed kan vi tillade os større tålmodighed end andre kan.

Politikerne bliver, når investorerne rejser hjem
Det, der er opgaven for os, er at sikre en god blanding af boliger og mangfoldige byområder, så folk med både høje og lave indtægter kan bo side om side. At vi kan passe på naturen i det åbne land og sikre en fornuftig fortætning i byerne.

Vores grundige arbejde med udviklingsplaner for områderne har betydet, at vi er klare i spyttet om forventninger til kvalitet, byrum, fællesområder og for eksempel klimavenlige tiltag, når først vi begynder at tale med potentielle investorer.

Mit greb på det er, at arkitekter, investorer og byplanlæggere tager hjem igen, men vi politikere bliver. Vi skal leve med og stå på mål for de områder, som vi udvikler. Det betyder, at vi skal være skarpe på og fuldkommen bevidste om, hvad vi vil.

Svært at prioritere jordopkøb
Dertil kender vi vores lokalområder. Vi har dem på en anden måde "inde under huden," og vores kærlighed til vores lokalområde skal være drivkraften for den tilgang, som vi har til udvikling af vores områder og den identitet, som de skal have.

Men det er en benhård prioritering for os, når anlægsloftet rammer, og vi skal prioritere dette over for mange andre anlægstiltag, der oftest kan gennemføres inden for en valgperiode, og hvor stemmerne kan høstes på valgdagen.

En langsigtet opkøbspolitik af jord er svær at prioritere, fordi udviklingen, der følger med, for mestendels vil realiseres, efter at man selv har forladt byrådet.

Derfor bør jordopkøb være uden for kommunernes anlægsloft.

debat@altinget.dk