SF: Åben coronakrigskassen og invester 100 millioner i unges trivsel
Unges mentale mistrivsel er et generationssvigt, hvor unge over lang tid har fået det værre. Vi skal investere i unges trivsel og samtidigt sætte testkravene ned og gøre plads til, at man kan ændre mening, skriver Charlotte Broman Mølbæk.
Hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 og 24 år lider af dårligt mentalt helbred. Det er uhyggelige tal.
Det kalder på handling. For børn presses tidligere i børnehave og skole, hvor de bliver testet, målt og vejet på karakterer i stakkevis. Herefter skal de skynde sig at få sig en uddannelse og allerhelst have et job med det samme. Præstationer hele vejen igennem – i stedet for ro, nærvær og refleksion.
Stod det til SF, blev de unges mentale trivsel prioriteret langt højere end i dag. Vi har et akut problem, som skal håndteres med det samme. Derfor vil SF have åbnet op for coronakrigskassen og investere 100 millioner kroner på at hjælpe børn og unge, som er hårdt ramt på trivslen.
Langvarigt problem
De nye tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser tydeligt, at vi ikke bare står overfor et ”stigende” problem – vi står mildest talt midt i en regulær krise. Vi står en situation, som længe har været slem, men som er blevet markant forværret som konsekvens af covid-19.
En udfordring, der kan resultere i et generationssvigt uden forhistorie. Det kan vi hverken være nutidens eller fremtidens unge bekendt.
Udover de 100 millioner kroner til trivselshjælp skal vi sætte turbo på arbejdet med den nationale handleplan for mental sundhed. Vi har allerede taget store skridt i den rigtig retning, blandt andet med tiltag som loven om minimumsnormeringer. Men ikke mindst også ved at lette presset for eleverne, når vi skruer ned for den testkultur, som de national test har skabt.
I SF, så vi dog gerne, at man var gået meget videre. Både at vi fik færre tests, men også en kortere skoledag og en skoledag med mere plads til kultur, praktiske fag og trivselssamtaler.
{{toplink}}
Sundhedsministeren har ret, når han siger, at problemet ikke er akut opstået på grund af corona. Desværre, kunne man fristes til at sige. Havde det været det, ville regeringen måske have lirket låsen op på krigskassen og givet en ordentlig håndsrækning til de unge.
Det er regeringen ikke villig til. Men for SF står det soleklart: At problemet har hobet sig op over lang tid, skal da ikke betyde, at vi ikke løser det. Det ville være en besynderlig tilgang.
Spark kulturændringen igang
Derfor skal vi også investere meget mere i den tidlige forebyggelse, så børn og unge får hurtig hjælp – inden trivslen rammer i bund og barnet eller den unge er gået i stykker.
Det kan være ekstra psykologhjælp eller støtte i klassen. Derudover skal vi skabe en folkeskole, hvor der er plads til den enkelte og den vej, han eller hun nu magter at følge. Ikke alle kan gå den lige vej, og det er langt fra alle, der har godt af at haste sig igennem et præstationssystem.
Og endelig skal vi selvfølgelig ikke fjerne de minimumsnormeringer, vi lige har vedtaget ved lov, gennem frisættelsesforsøg til kommunerne. Det skal nemlig ikke være frihed til flere besparelser på børn. Den gode mentale trivsel skal sikres allerede fra vuggestuen.
Den dårlige mentale trivsel bekymrer mig virkelig. Vi har en samfundsstruktur, hvor der ikke er plads til at vælge forkert. Hvor der ikke er plads til at ændre mening eller tage sig sin tid. En kultur, der er bygget op af politiske beslutninger, som har afskåret muligheden for, at man kan tage sin egen vej.
Vi skal have sparket en kulturændring i gang – og det med højre fod forrest.
Ungetrivselsrådet: Et bedre integreret civilsamfund skal komme de unge til undsætning
Børns Vilkår: Omsorgssvigt af det offentlige skal ikke for en traditionel domstol
