Pædagogstuderende: Hvis vi skal tiltrække flere studerende, skal vi se på løn- og arbejdsvilkår

Som pædagogstuderende oplever jeg mange antagelser omkring uddannelsen, i stort omfang i forhold til det faglige niveau. Oftest med en tone, hvor det fremgår ret tydeligt, at personen, der spørger ind til uddannelsen, tvivler på, hvor meget faglighed der er på uddannelsen.

Jeg kan godt forstå de antagelser, for inden jeg startede på uddannelsen, var jeg faktisk også selv i tvivl om, hvad uddannelsen indebar. Mit udgangspunkt for at vælge uddannelsen bundede i glæden ved at arbejde med børn, og så tiltrak det mig, at der var en veksling mellem undervisning og praktik på uddannelsen.

Min tanke var, at en universitetsuddannelse ville være for boglig, og jeg havde ikke nok tiltro til, at det ville være interessent for mig at bruge en masse tid på at læse.

Kobling mellem teori og praksis
Pædagoguddannelsen overraskede mig. Allerede det første forløb, vi havde, der hed “køn, seksualitet og mangfoldighed”, tog udgangspunkt i en masse teoretisk materiale og igangsatte mange faglige diskussioner på holdet. Omverdenens negative antagelser blev i stort omfang hurtigt modbevist.

Det var tydeligt for mig, at det stigma, der er omkring pædagogfaget, havde påvirket mig, for ellers var jeg nok ikke blevet så positivt overrasket over uddannelsen og måden, den formår at indfange og formidle professionens mange aspekter. Teksterne, vi skulle læse, vækkede en stor faglig interesse for mig, og den faglige interesse er kun vokset i løbet af mit studie.

En rød tråd på uddannelsen, som jeg vægter utrolig højt som studerende, er koblingen mellem teori og praksis, og jeg kan være i tvivl om, hvorvidt man mister sammenhængen mellem det boglige og arbejdet i praksis, hvis man akademiserer uddannelsen, som der har været diskussion om. For som pædagogstuderende har vi et ønske om at kunne bruge den viden, vi lærer, ude i praksis.

Det er ikke et arbejde, der udføres i stilhed ved et skrivebord på et kontor. Det er et arbejde, der oftest udføres i travle omgivelser. Derfor kræver det, at man ikke blot har faglig viden at trække på, men også de erfaringer, man tilegner sig i praksis og evnen til at kunne selvreflektere.

Løn og arbejdsvilkår
Jeg vil mene, at manglen på pædagogstuderende ikke som udgangspunkt handler om uddannelsen, men om arbejdets betingelser. Når man som ung skal vælge en uddannelse, er det ikke nemt at skulle tilvælge en uddannelse, der ikke bliver anerkendt som værdig nok til at få bedre arbejdsvilkår og en bedre løn.

Hvis man er en af de mange unge, som får et arbejde som pædagogmedhjælper i en pædagogisk praksis, hvor arbejdsvilkårene knap nok rummer tid og personale nok til, at de pædagoger, der er til stede, kan udfolde deres faglighed, fordi de er for presset, er det ikke svært at forstå, hvorfor disse pædagogmedhjælpere muligvis ikke føler sig draget af arbejdet.

Jeg har selv arbejdet som vikar i daginstitutioner, inden jeg startede på uddannelsen, og oplevet, hvordan det ser ud, når en vuggestue skal fungere med flere vikarer end pædagoger. Det er langt fra optimalt. Hverken for de pædagoger, der er der, eller for de pædagogmedhjælpere, samfundet håber på at kunne rekruttere til faget.

Anerkend fagligheden
De betingelser, som pædagoger er underlagte, anerkender ikke professionens faglighed. Pædagogarbejdet er ikke bare et arbejde der handler om at passe børn, men det kan det blive til, hvis der ikke er nok uddannede pædagoger, og hvis dem der er, ikke har en arbejdsplads, hvis vilkår understøtter deres faglighed.

Hvis man vil diskutere, om uddannelsen har behov for at blive mere akademisk, vil jeg mene, at man som udgangspunkt må anerkende den faglighed, som allerede er til stede. Desuden mener jeg, at det ikke er en dårlig ting, at dette er en uddannelse, der velkommer mennesker, der kommer med lave karaktersnit, for der skal være plads til, at studerende kan være på en uddannelse, der tror på deres studerendes mulighed for at udfolde sig fagligt i det fag, de brænder for.

Professionen har brug for mangfoldighed og mennesker med forskellige baggrunde, for når vi som pædagoger skal ud og udføre vores arbejde, møder vi alle slags mennesker. Der er uden tvivl plads til forbedringer på uddannelsen, men jeg vil gerne fremhæve, at uddannelsen for mig allerede er utroligt spændende og har forstærket min interesse for det pædagogiske fag.

{{toplink}}

debat@altinget.dk