Lektor: Statslige direktiver underkender pædagogerne

Af Christina Haandbæk Schmidt
Lektor, UCL

Dette indlæg er tilegnet de pædagoger, der på trods af covid-19 påbud om at holde afstand, insisterer på at give omsorg, tryghed og nærvær til børn i en tid, hvor de voksnes bekymringer fylder medierne, samtalerne hen over hovedet på børnene og som visualiseres i børnehøjde med piktogrammer og påbudsskilte.

De pædagoger som på trods af zoneopdelte legepladser og stuer, adgangsforbud til tumlerum, mere udeliv og fjernelse af legeredskaber tilstræber at skabe god pædagogik og en tryg hverdagsrytme med plads til leg, venskaber, fællesskaber og trivsel.

De pædagoger, som forsøger at skabe nye rutiner; at gøre de utallige opfordringer til at vaske hænder, spritte af og holde afstand til en leg og at skabe heller frie for voksenbekymringer. 

De pædagoger som på trods af smittefare trøster børn, puster på sår, opmuntrer og støtter med en hånd i ryggen, leger og skubber gynger, vugger barnevogne og synger børn i søvn.

De er ansvarlige pædagoger, fordi de ved, at barndommen sker her og nu, og at den sætter spor langt ind i voksendommen.

Pædagoger underkendes
Pædagogerne anerkendes i disse dage af politikerne på lige fod med det sundhedsfaglige personale, fordi de på trods af smittefare løfter en væsentlig samfundsmæssig funktion i vores velfærdssamfund.

En anerkendelse, som kommer i kølvandet på debatten om minimumsnormeringer og krav om bedre vilkår for børn i daginstitutioner – i høj grad båret frem af en aktiv forældrebevægelse.

En anerkendelse, der samtidig kommer med en underkendelse i form af nye statslige direktiver, retningslinjer og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. De placerer sig forrest i en lang række af materialer fra Børne- og Undervisningsministeriet, Socialstyrelsen, Danmarks Evalueringsinstitut med flere. 

Fælles er, at de alle henvender sig til det pædagogiske personale med krav og forventninger om, at de skal implementere alt fra læreplaner og læringsmål, sprogvurdering, obligatorisk læringstilbud til kampagne om førstehjælp, inklusion og maddannelse.

Det statslige tryk fordobles
Med Sundhedsstyrelsen instrukser, gode råd og vejledninger til personalet i dagtilbud forøges de krav, der kommer fra staten.

Med det nyeste faghæfte demonstreres det med al tydelighed, at på trods af en verdensomspændende pandemi, så kan pædagogerne ikke for en tid nedtone læringsdagsordnen.

Når Sundhedsstyrelsen føler sig kaldet til at udvikle konkrete råd til, hvordan det pædagogiske personale skal fastholde fokus på den pædagogiske læreplan, samtidig med at de lever op til nye covid-19-retningslinjer, ja, så ikke blot underkendes pædagogernes faglighed og etiske dømmekraft. Samtidig fordobles det statslige tryk på det krydspres, som pædagogerne befinder sig i.

Leg er noget af det vigtigste i et barns liv
Pædagoger er uddannet til og lovgivningsmæssigt forpligtet til at tage udgangspunkt i et børneperspektiv.

Fra forskningen ved vi, at leg og deltagelse i børnefællesskaber er det vigtigste i et barns liv. Hvad gør det ved et barn, at det ikke kan få lov til at lege med sin bedste ven, fordi vennen hører til i en anden legegruppe?

Hvad gør det ved barn-voksen-relationen, hvis pædagoger først ser en potentiel smittefare i stedet for et barn, der har brug for en tryg favn? Hvordan skal pædagogerne opretholde barnets medbestemmelse, når så mange retningslinjer dikterer, hvor, hvornår og med hvem barnet kan lege?

Pædagoger balancerer etiske hensyn
Der er så mange faglige og etiske hensyn til barnet, som pædagoger også er forpligtet på og uddannet til at varetage.

Alle disse forventninger, forpligtelser og etiske hensyn bestræber pædagogerne sig på at balancere mellem på forbilledligvis i disse dage. 

Som en pædagog skrev til mig i går:

”De få daglige aktiviteter, vi tilbyder børnene, bliver mere på frivillighedsbasis og rent faktisk under stort hensyn til eller ud fra børneperspektivet. Underforstået; vi griber nuet og følger børnenes spor så vidt muligt. Vi afbryder kun leg, når der skal vaskes hænder og spises, så klokken betyder mindre end ellers.”

debat@altinget.dk