Debat: Vi har lært for meget til at få den normale hverdag tilbage

Af Martin Østergaard Christensen
Direktør, Børn- og ungeforvaltningen, Aarhus Kommune

Der skal ikke meget fald i smittetallet til, før vi spørger os selv: Hvor efterlader coronakrisen os?

Hvad har vi lært, og hvordan gør vi krisen til en krusning eller nærmere et afsæt til en endnu bedre hverdag for børnene i vores dagtilbud?

Statsministeren har varslet, at Danmark ikke bliver det samme igen. Det er nok rigtigt. Vi har i hvert fald aldrig oplevet noget lignende, men det er alt for tidligt at konkludere endeligt på krisen. Jeg vover dog et øje og giver her bud på, hvad vi har lært, og hvad vi måske kan tage med.

Vi er midt i at genetablere hverdagen
Jeg ser coronakrisen i tre faser.

Første fase var at reagere, hvilket vi gjorde med tidlig etablering af kriseledelse, systematisk opfølgning og implementering af kriseledelsens beslutninger gennem ledernetværk og en stram styring af nødpasningen. Ikke mindst holdt op over for de forpligtelser, vi har over for blandt andet beredskab og sundhedsvæsen med Nordeuropas største hospital i Skejby i baghaven.

Anden fase har været at genetablere hverdagen – det står vi midt i nu. Den gradvise genåbning, løbende ændringer i retningslinjer, vejledninger, krav og specifikationer har givet en bumlet, men tryg, stabil og sikker vej for børn, forældre og medarbejdere henimod en hverdag, som kun lige ganske langsomt er på vej til at blive bare lidt genkendelig igen.

Endelig er der den kommende tredje fase: At genskabe hverdagen med tanke på, hvad vi har lært – på den alvorlige baggrund, som krisen er.

Det vil tage tid, det vil udfordre os, men det er først og fremmest også vanvittigt spændende og vanvittigt vigtigt, at vi samler erfaringerne op og tager det bedste med videre.

Yngste og udsatte nyder godt af små grupper
Vi har lært, at god hygiejne også kan give højere pædagogisk kvalitet og tryghed. Populært sagt giver rene hænder og blanke håndtag færre syge voksne, hvorfor børnene med større sandsynlighed møder kendte pædagoger og medhjælpere, som de er trygge ved.

Et lavere smittetryk i hverdagen kan også betyde færre sygedage det første halve år af barnets tid i vuggestuen, som mange nærmest kalkulerer med i dag. Det er oplagt at drøfte, hvordan vi bedst kommer videre ad den vej – i en balanceret hverdag, hvor krisen er afblæst.

Vi har også lært – eller i hvert fald fået bekræftet – at børn i små og kendte grupper især for de yngste og for de udsatte kan have en god effekt.

For nogle børn bliver tryghed, tilknytning, koncentration og fordybelse øget i mindre grupper, andre trives mere åbent. Det handler selvfølgelig om normering og om organisering af hverdagen, og er derfor et spørgsmål om både rammebetingelser og ledelse.

Mindre trafik af forældre skaber ro
Måske skal forældrene også til at vænne sig til, at vinkevinduet er en saga blot – eller måske er en ramme på legepladsen?

I hvert fald har det skabt ro mange steder, at trafikken af forældre ud og ind, morgen og eftermiddag er aftaget, og at de i stedet afleverer og henter i døren eller udenfor.

Det giver ro for børnene, det tager mindre tid fra pædagogiske aktiviteter – men kræver også et blik for det enkelte barn og en god dialog med forældrene.

I det hele taget har hverdagens turbulens de seneste uger gjort, at planlægning, systematik, organisering og evaluering er røget op på dagsordenen.

Effekten på det pædagogiske miljø har været stor. Et eksempel er, hvordan det at lege, lære og være meget mere ude har krævet et anderledes blik for flere pædagogiske læringsrum.

I sig selv understøtter det også arbejdet med den pædagogiske læreplan og har skabt gode vilkår for små grupper og læring hele dagen.

At møde en leder hver dag giver tryghed
Til sidst vil jeg nævne paradokset i, at flere virtuelle møder har skabt mere og synlig ledelse "tæt på”. Mere computertid og mindre transport skaber ledere, som ikke skal til møder ude af huset, men i stedet kan være pædagogisk rollemodeller og med tæt opfølgning og sparring til følge.

Det giver forældre tryghed, at de kan møde en leder hver dag. Det understøtter også arbejdsmiljøet, forældresamarbejdet og den pædagogiske kvalitet – ikke mindst i det nære samarbejde med og opfølgning på udsatte familier.

Alt det – og meget mere – skal vi tage med. Det skal kvalificeres, vendes, drejes, drøftes og debatteres sammen med forældre, medarbejdere, politikere og mange andre.

Får vi hverdagen tilbage? Ja. Bestemt. Men forhåbentlig ikke præcis, som vi kendte den før coronaen. Det har vi lært for meget til.

debat@altinget.dk