FOLA: Børnene trives selvfølgelig med høj normering og små gruppestørrelser

DEBAT: Corona har altså lært os, at det gør en forskel, når der i dagtilbuddene er fokus på hygiejne og gruppestørrelser. Derfor skal vi have minimumsnormeringer før 2025 og bevare den høje hygiejne, skriver FOLA's formand. 

Af Signe Nielsen
Formand, FOLA

Forskningen har påpeget det i mange år, lige siden Karolinska Institutet i slutningen af 70'erne lavede deres undersøgelse af, hvordan gruppestørrelser og antallet af uddannet personale havde indflydelse på børns trivsel og udvikling.

Men nu kan vi i FOLA også se en tendens til, at mange forældre fortæller os, at deres børn stortrives i deres dag- og fritidstilbud lige nu.

Det gør de, fordi de møder ind til kendte voksne næsten hver dag, de er i små grupper, som er overskuelige og sikrer, at alle kan være med i legen. Men alt dette kan desværre kun lade sig gøre, fordi en stor gruppe forældre, holder deres børn hjemme, og fordi der er tilført mere personale.

Det koster også, for næsten ingen kan arbejde med to børn under tre år hjemme. Derfor skal regeringen og kommunerne fremrykke investeringerne, så vores børn også efter corona oplever en højere trivsel og udvikling.

Bedre hygiejne og rengøring
En anden interessant ting ved Corona er, at der er afsat tid til rigtig god hygiejne. Nej, vi skal ikke vaske hænder, til de bløder, men fokus på at vaske hænder, når du kommer, inden du spiser, og når du går, har stor betydning for mængden af sygdom for både børn og voksne.

Under coronakrisen bliver der gjort rent to gange i døgnet – nogle steder flere gange – og børnene oplever, at der kommer en rengøringsdame ind mens de er der.

Selv SFO'ens toiletter lugter ikke af tis, når man henter. Inden corona sparede kommunerne årligt på rengøringen.

Først gik vi fra de våde klude til tørrengøring (mikrofiberklude), så røg den årlige hovedrengøring på mange institutioner. Hvad nedskæringen har betydet for hygiejne og sygdom ved vi ikke, men der har sjældent været så få sygemeldinger på forkølelse eller influenza.

Den ekstra rengøring koster eksempelvis i Aarhus 1,5 millioner ekstra om ugen.

De penge til ekstra rengøring skal fortsætte lang tid endnu og også gerne efter corona. Vi taler om, at der gøres rent to gange om dagen, vaskes hænder lidt oftere, og så kan vi måske nedbringe antallet af sygedage i samfundet til gavn for alle.

Det gode forældresamarbejde
I FOLA hører vi også fra forældre, som påpeger, at der nu er tid til en samtale med det pædagogiske personale om, hvordan børnenes dag er gået. Det er altafgørende for børns tryghed, at de oplever et samarbejde mellem hjem og dagtilbud.

Under coronakrisen har flere forældre oplevet, at én til én-tiden mellem barn, pædagog og forældre har givet rigtig god tid til spørgsmål som: Hvordan har din dag været? Og hvad har I lavet i dag?

Det er noget, som ellers kan være svært at finde tid til i en presset hverdag. Alt forskning peger på, at et godt forældresamarbejde også giver en langt højere trivsel og udvikling hos børnene. 

Corona har altså lært os, at det gør en forskel, når der i dagtilbuddene er fokus på hygiejne og gruppestørrelser. Det betyder noget for børnene, når de får en tættere kontakt til de voksne, så er deres udvikling og trivsel højere.

Derfor skal vi have minimumsnormeringer før 2025 og bevare den høje hygiejne og rengøringsstandard.

Forrige artikel Virkelighedens Velfærd: Løs krisen med saltvandsindsprøjtning til velfærden Virkelighedens Velfærd: Løs krisen med saltvandsindsprøjtning til velfærden Næste artikel Forsker: Coronakrisen viser, at omsorg og hygiejne bør komme før læreplaner Forsker: Coronakrisen viser, at omsorg og hygiejne bør komme før læreplaner