BUPL: Coronakrisen skaber akut behov for flere pædagoger

Af Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Over en måned er gået, siden pædagogerne for alvor slog dørene op for børnene og stillede sig i frontlinjen i første fase af genåbningen i landets daginstitutioner, skoler og SFO’er.

Coronakrisen er en kaotisk tid for ledere og pædagoger. Det har været hårdt arbejde at leve op til de sundhedsfaglige anbefalinger og forebygge smitte samtidig med at sørge for børnenes tryghed, trivsel og udvikling.

Takket være et stærkt fokus på børnenes bedste, holdånd og kreative løsninger er det de fleste steder lykkedes over al forventning.

En af de centrale konklusioner fra genåbningens første uger er ikke til at komme uden om:

Det lave antal børn og kravet om små børnegrupper har givet pædagoger og børn smag for en helt ny virkelighed, hvor nærvær ikke er noget, man skulle stjæle sig tid til.

Færre konflikter og bedre udvikling
Forskerne har sagt det i mange år. Vejen til høj kvalitet i børnenes hverdag i daginstitutioner og fritidsinstitutioner forudsætter gode normeringer, højtuddannet personale og små børnegrupper.

Nu har vi fået beviset.

De såkaldte coronanormeringer har slået fast med syvtommersøm, at pædagogerne med bedre normering har mere tid til det enkelte barn; tid til at folde pædagogikken helt ud og bruge fordybelsen og nærværet til at møde barnets behov.

Pædagoger fortæller om færre konflikter mellem børnene og flere udviklende øjeblikke.

Politikerne har dermed fået det bedste argument for at fremrykke indfasningen af minimumsnormeringer.

Når man først én gang har set, hvor stor forskel gode normeringer og små børnegrupper gør for børnenes trivsel, er det direkte uforsvarligt over for børn, forældre og pædagoger, at vi skal vente til 2025 for at få nogle normeringer, der kun tilnærmelsesvis er lige så gode som coronanormeringerne.

Alting er ikke som før
Nu er vi med fuld fart på vej tilbage til hverdagen.

I de første uger efter genåbningen var under halvdelen af alle børn tilbage – enten fordi mange forældre valgte at holde dem hjemme, eller fordi kommunerne begrænsede antallet af børn for at leve op til de sundhedsfaglige retningslinjer om plads, hygiejne og små børnegrupper.

I løbet af de kommende dage og uger vil vi være tilbage på fuld kapacitet langt de fleste steder.

Ingen er kede af at slippe af med de mange restriktioner, der satte begrænsninger for børnenes leg og relationer. Men det er helt afgørende, at vi ikke bare lader som om, at alting nu er, som det var, før coronakrisen ramte.

De høje hygiejnekrav med hyppig håndvask og rengøring består. Det samme gør anbefalingerne om, at børnegrupperne (stuer og klasser) fortsat skal blandes så lidt som muligt. Det samme gælder pædagogerne, der ikke bare ”kan gå på tværs” i ydertimerne.

Brug for flere permanente stillinger
Det er alt sammen en væsentlig ændring i forhold til tiden før nedlukningen. Og det kræver, at kommunerne ansætter flere pædagoger og bruger flere penge på rengøring end tidligere.

Det må ikke være økonomiske hensyn, som afgør, om vi får begrænset smitterisikoen og sikrer børnene en forsvarlig pædagogisk hverdag.

Det bør derfor være en del af genåbningens anden fase, at kommunerne får penge til ansætte flere pædagoger, så den nye hverdag kan hænge sammen.

I de første uger af genåbningen har man forsøgt at få det til at hænge sammen med vikarer, midlertidige stillinger og ufaglærte. Nu er der brug for permanente stillinger.

Politisk ansvar at levere
Til en start viser de seneste tal, at der er 2000 ledige pædagoger.

Dernæst er der brug for at sætte turbo på en rekrutteringsplan, så vi kan øge optaget på pædagoguddannelse, lette adgangen til merit-pædagoguddannelsen for pædagogiske assistenter og medhjælpere med to års erfaring samt tiltrække nogle af de mange tusinde pædagoger, der har forladt faget, fordi arbejdsforholdene er for dårlige.

Det skal vi gøre noget ved – også for at fastholde de pædagoger, som lige nu knokler for at give børnene en god hverdag mod alle odds.

Vi vidste det godt i forvejen. Men coronakrisen har vist, at det haster med flere pædagoger til børnene, hvis forældrene med ro i maven skal kunne tage på arbejde i sikker forvisning om, at rammerne for børnelivet er i top, hvad enten de er i daginstitution eller SFO.

Det er en del af samfundskontrakten, og det er et politisk ansvar at levere.

debat@altinget.dk