Det Kriminalpræventive Råd: Børns trivsel starter med en betydningsfuld voksen
Som samfund undervurderer vi, hvor stor betydning, stabile voksenrelationer har for børns trivsel. Lad os til en start udelukkende anbringe børn under forhold, der fremmer barnets trivsel. Det forebygger også kriminalitet, skriver formand for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen.
Mistrivsel blandt børn og unge fylder mere og mere i medierne og på den politiske dagsorden. Det er især udsatte børn og unge, som mistrives. Nogle får så komplekse udfordringer, at de ender i kriminalitet.
Der er derfor i høj grad behov for, at vi som samfund sætter ind mod mistrivslen. Der er brug for indsatser med varig virkning – dels forebyggende for at undgå, at det går galt, og dels når skaden er sket, og den unge har begået kriminalitet.
Mistrivsel skal bekæmpes på flere fronter, men lad mig zoome ind på tre centrale områder: Betydningsfulde voksne og stabile relationer skal spille en større rolle for at øge børns trivsel.
Vi skal tilbyde indsatser, der er langt bedre koordineret. Og vi skal kun anbringe børn under forhold, der fremmer trivslen.
{{toplink}}
Stabile og betydningsfulde voksne
Stabile og betydningsfulde voksne som for eksempel en mormor, skolelærer, mentor eller fodboldtræner er afgørende for at sikre udsatte børns trivsel – især hvis familie og andet netværk tænkes ind allerede ved de første tegn på mistrivsel.
En del af de børn, der er i risiko for at mistrives og havne i kriminalitet, kommer fra hjem, hvor forældrene mangler ressourcerne til at give barnet den nødvendige omsorg.
Der er derfor behov for at identificere de stabile voksne, som betyder noget for barnet, og som kan bidrage med varig kærlighed, tryghed og vejledning.
Nogen, der kan give barnet et positivt selvbillede og håb for fremtiden, og som tilbyder barnet et positivt tilhørsforhold.
Derudover skal vi sikre en sammenhængende og koordineret indsats til udsatte børn og unge for at styrke deres trivsel.
Der findes mange forskellige indsatser på tværs af myndigheder og fagområder, og det kan være et komplekst system at navigere i for både barn og forældre.
Derfor er det afgørende, at vi i forebyggelsen sikrer bedre koordinering og tværfagligt samarbejde – især i sårbare overgange i barnets liv som for eksempel overgangen fra at være anbragt til at stå på egen hånd.
Vi skal også sikre, at forældre og barnet tager del i samarbejdet og har indflydelse på hvilke tiltag, der tages i brug. For eksempel er det vigtigt, at der bliver lyttet til barnets behov og ønsker, og at forældrene bakker op om de støttetiltag, der sættes i værk.
Anbringelse uden for hjemmet
En særlig udfordring, når vi taler mistrivsel og kriminalitet, er udsatte børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det er vigtigt, at vi som samfund kun anbringer børn under egnende og udviklende forhold, der fremmer trivslen.
Anbragte børn er tit ensomme. De har en lavere livstilfredshed og færre fritidsaktiviteter, og de klarer sig generelt dårligere i skolen, og det øger risikoen for at begå kriminalitet.
Undersøgelser viser, at op imod halvdelen af anbragte børn har været udsat for digitale eller fysiske krænkelser og har prøvet at stikke af fra anbringelsesstedet, fordi de mistrives. Vi ved, at børn trives bedre, hvis barnet anbringes hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk.
Men i Danmark fylder anbringelser hos familie eller netværk langt mindre end i andre lande som for eksempel Norge, hvor man har mere fokus på, at børn anbringes hos personer, de har en relation til.
Vi har som samfund derfor et behov for at drøfte, hvordan anbringelser i højere grad understøtter børn og unges trivsel.
En styrket indsats gavner ikke alene barnets trivsel. Det bidrager også til mindre kriminalitet.
{{toplink}}
Tidligere forkvinde for gymnasieelever: Skoledagen bliver endnu mere forjaget, hvis regeringen fjerner pusterum
Faglig leder: Man bør kunne stå i lære som pædagog
