Børns Vilkår: Sådan undgår Trivselskommissionen at blive endnu en kommission uden indflydelse

Regeringen har givet Trivselskommissionen en meget stor og vigtig opgave. Inden udgangen af året skal kommissionen præsentere sit bud på, hvordan vi får bremset den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Vi har høje forventninger til kommissionens arbejde, og vi vil meget gerne se den lykkes.

Der har historisk været eksempler på både kommissioner, der ingen indflydelse har haft, og på kommissioner, der har været med til at skabe afgørende samfundspolitisk forandring.

For at Trivselskommissionen for eftertiden vil blive husket som tilhørende den sidste kategori, er det afgørende, at de anbefalinger, der lander, er så konkrete og handlingsanvisende, at de rent faktisk kan omsættes i praksis.

Når anbefalingerne er på plads, er der brug for, at man fra regeringens side udviser modet til både at handle hurtigt og til at skabe de langvarige strukturelle forandringer, som vi forventer, kommissionen vil pege på, er nødvendige.

{{toplink}}

Risikerer at negligere mistrivsel 

Vi har i årevis talt om stigende mistrivsel blandt børn og unge, men løsningerne er udeblevet, og ansvaret skubbet rundt. Det samme må ikke ske denne gang. Vi ved, at de gode løsninger skal findes ved at styrke fællesskaberne og ikke ved at fokusere på hvert enkelt barn, der oplever mistrivsel.

For at kvalificere anbefalingerne indgår vi i Børns Vilkår på forskellige måder i drøftelser med kommissionen og dens sekretariat. Vi har blandt andet holdt oplæg for en kreds af ministre i forbindelse med nedsættelsen af kommissionen, og vi bidrager løbende med analyser og data.

Der findes allerede et solidt og gennemarbejdet datagrundlag om problemets omfang, og om de faktorer, vi ved, fremmer trivsel.

Kommissionens opgave bliver derfor snarere at rydde op i begreber om trivsel og mistrivsel og koble de forskellige former for mistrivsel til de rette indsatser, end det bliver at definere udfordringen på ny.

Som en del af trivselsdebatten pågår en diskussion af, om vi ved at tale så meget om mistrivsel kan komme til at forstørre problemet. En diskussion, som medlemmer af Trivselskommissionen også har været engagerede i.

Det er uden tvivl en vigtig diskussion, men det er også en diskussion, hvor vi risikerer at negligere børn og unges opfattelse af ikke at slå til og kan forfalde til den konklusion, at langvarig mistrivsel i et eller andet omgang er noget, der hører ungdommen til.

Vi ved fra Børnetelefonen og vores ungerådgivning Hørt, at børn og unges mistrivsel ofte er trigget af naturlige livsomstændigheder såsom kærestesorger, dumpede eksaminer og lignende tab og nederlag. Det er klart, at alt dette er en del af livet, som vi hverken kan eller skal handle os ud af politisk.

Det er bare også vigtigt, at vi som samfund er opmærksomme på, hvordan og hvorfor nogle børn og unge øjensynligt rammes hårdere af den slags uundgåelig modgang, end de gjorde tidligere.

{{toplink}}

Vi skal spørge os selv, hvordan vi giver børn stærke forudsætninger i deres første og mest formative leveår? Hvordan vi styrker deres fællesskaber? Letter kravene til deres præstation? Alt sammen for at forhindre børn og unge i at blive slået helt af banen, når de møder naturlige udfordringer i livet.

Vi ser med andre ord positivt på, at Trivselskommissionens anbefalinger rummer overvejelser om, hvordan det gode børne- og ungeliv ser ud, ligesom det er fornuftigt, at kommissionen har som delmål at få differentieret, hvad vi egentlig taler om, når vi taler mistrivsel. Det er bare vigtigt, at anbefalingerne ikke strander ved luftige tanker og begrebsafklaringer.

Der er brug for konkrete og realiserbare forslag, som kan implementeres hurtigt, men som samtidig ikke overser, at mistrivsel har mange årsager og ikke lader sig løse af symbolske tiltag.

Forebyggelse, ikke lappeløsninger

Anbefalingerne bør bygge på en grundlæggende anerkendelse af, at det er nødvendigt med forebyggelsestiltag i både familien, på vores institutioner, i fritidslivet og i børn og unges digitale liv.

Vi ved for eksempel, at kvaliteten i dagtilbud er utilstrækkelig. I en tid hvor under halvdelen af de ansatte har en pædagoguddannelse, bør en konkret anbefaling lyde på målrettet opkvalificering af ufaglærte medhjælpere sideløbende med styrkelsen af pædagoguddannelsen.

Vi skal samtidig have færre skift i børns liv og bedre brobygning mellem de overgange, som er nødvendige fra vuggestuestart til endt ungdomsuddannelse.

Vi ved også, at alt for mange børn og unge slår sig på skolens rammer og oplever det som svært at være en ligeværdig del af fællesskabet. For nogle bliver løsningen, at de helt lader være med at komme i skole. Der ligger altså en væsentlig opgave i at få langt flere børn til at føle sig tilpas i skolefællesskabet.

Børnene selv efterspørger meningsfuld og kreativ undervisning, og de vil gerne inddrages i, hvordan det skal foregå.

Endelig skal vi beskytte børn og unge langt bedre online. Hverken datatilsynet eller politiet har ressourcer nok til deres del af opgaven. Og der mangler både krav og sanktionsmuligheder overfor influencerbranchen og gamblingindustrien, der på forskellige måder bidrager til mistrivslen.

Trivselskommissionen har påtaget sig en vanskelig, men meget vigtig opgave.

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde, til at se de endelige anbefalinger og mest at alt til, at anbefalingerne kommer ud og leve, så børn og unge kan vokse op med langt bedre forudsætninger for at trives, end det med al tydelighed er tilfældet i dag.

debat@altinget.dk