SF-profil om mangel på arbejdskraft: Herligt, fantastisk og en gave til os alle sammen

Manglen på arbejdskraft er langt fra det problem, som arbejdsgivere og deres organisationer forsøger at gøre det til. Tværtimod er det en yderst positiv ting, fordi det afspejler, at arbejdsløsheden er meget lav i disse år.

Det er sådan SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, ser på det, når han skal forholde sig til, at efterspørgslen på medarbejdere på det danske arbejdsmarked overstiger udbuddet med adskillige tusinde.

I hvert fald når man i første omgang vælger at tale generelt og se bort fra situationen i dele af den offentlige sektor.

”Mange arbejdsgivere taler om det, som om man skal have ondt af dem, fordi der mangler arbejdskraft. Jamen, for mig at se er det da en herlig situation. Det er da herligt, at der mangler arbejdskraft,” siger Karsten Hønge.

Han har derfor også svært ved at få øje på det brændende behov for arbejdsudbudsreformer, som både erhvervslivet, de borgerlige partier og i stigende grad også Socialdemokratiet taler for.

”Jeg er da enig i, at der er et problem. Der er det store problem, at man ikke tager flere folk ind, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Alle taler om udfordringen om, at der skal være flere ’hænder’, men hovedudfordringen er, at vi ikke har et tilstrækkeligt rummeligt arbejdsmarked,” siger Karsten Hønge.

Der er stadig flere at hyre ind

Han peger på, at der er godt 50.000 borgere med et handicap, som har tilkendegivet, at de gerne vil bidrage på arbejdsmarkedet, hvis de ellers fik muligheden.

Samtidig er der et endnu højere antal unge mellem 15 og 29 år, som enten ikke er under uddannelse, eller som har en uddannelse og står uden et job. Og så er der et stort antal seniorer, som har svært ved at komme i job.

”Jeg ved godt, at ikke alle de her mennesker bare kan træde ind med 37 timer og for fuld skrue. Men det må da være vildt provokerende for dem, som står uden for arbejdsmarkedet og ikke kan komme ind, at høre politikere stå og snakke så meget om, at der er brug for mere arbejdskraft,” siger Karsten Hønge.

Men anerkender du slet ikke, at virksomheder har svært ved at kunne ansætte de medarbejdere, de mangler?

"Jo, til en vis grad gør jeg." 

”Men det er jo ikke sådan, at vi til enhver tid i Danmark skal kunne producere alt. Vi er et lille land, som jo har gode driftige virksomheder, men ansatte er bare ikke sådan nogle kaniner, man hiver op af en hat, og vi er jo ikke flere mennesker, end vi er,” siger Karsten Hønge.

{{toplink}}

'Dovne slyngler' er kommet i arbejde

Han mener derfor også, at snakken om så bare at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft er udtryk for en forfejlet opfattelse af Danmark som en fabrik mere end et samfund, hvor mange forskellige hensyn er balanceret op mod hinanden.

”Det er der aldrig nogen, der siger i debatten længere. Og jeg ved godt, at det er kontroversielt og ideologisk. Men jeg står gerne ved det,” siger Karsten Hønge.

Han hæfter sig ved, at beskæftigelsen er steget med godt og vel 200.000 personer bare siden første kvartal 2021. Vel at mærke uden, at der er gennemført reformer, der har ”gjort livet mere surt og besværligt for de ledige”, som han udtrykker det.

”I gamle dage sagde man, at det var nødvendigt at presse modtagere af kontanthjælp og dagpenge, for ellers gider ’de dovne slyngler’ ikke at arbejde. I dag kan vi så se, at det vil de gerne,” siger Karsten Hønge.

Han er til gengæld også på det rene med, at situationen kan vende, og at konjunkturerne kan gå ned. Og at den nuværende meget lave ledighed kan være på lånt tid.

Det går op og ned

”Alle der bare har levet nogle årtier, vil vide, at konjunkturerne går op og ned. Og jeg har oplevet både gigantisk ungdomsarbejdsløshed og arbejdsløshed i 1980’erne – jeg er selv bygningshåndværker, og hvad jeg ikke har oplevet af, hvordan det går op og ned - og det kommer da til at gå ned igen,” siger han.

Det er det, der får ham til at kalde manglen på arbejdskraft for noget ”herligt”, som man skal glæde sig over. At det er et udtryk for, at vi er på højderyggen af en konjunkturbølge.

Det burde så bare smitte lidt mere af på de ansattes lønninger.

”Derfor skal vi være glade for, at der er mangel på arbejdskraft nu. Det er fantastisk, det er en gave til os alle sammen og samfundet, at ledigheden er så lav. Og så er det også på tide, at arbejdsgiverne begynder at betale lidt mere for arbejdskraften,” siger Karsten Hønge.

{{toplink}}

Det med lønnen gælder ikke mindst for visse dele af den offentlige sektor, hvor manglen på arbejdskraft i Karsten Hønges øjne er et anderledes stort problem, som kræver klar politisk handlen.

Offentlig rekrutteringskrise kræver milliarder

”Her er der nogle andre ting på spil. Vores personale i de offentlige institutioner er simpelthen så presset, at det ikke kan gøre sit arbejde ordentligt. Og uanset om der er op- eller nedagangstider, så er arbejdsforholdene for dårlige,” siger han.

Så mens han ikke ser behov for generelt at øge arbejdsudbuddet, så er der masser af behov for at gøre noget for at få flere til at vælge og tage et arbejde i først og fremmest sundhedssektoren. Her står han i tråd med regeringen klar med en pose penge.

Men i modsætning til Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) vil han gerne sætte beløb og principper for fordeling på med det sammen.

SF foreslå to puljer. Den ene på en halv milliard kroner til at finansierer indsatser for at sikre rekruttering på den korte bane.

”Det kunne være løn under uddannelse, og det kunne være et fastholdelsestillæg og andre ting, som de faglige organisationer vil sige, at det her virker over for vores medlemmer,” siger Karsten Hønge.

Offentligt ansatte skal blande blod

Den anden pulje skal være på to milliarder kroner og skal så ”skubbes ind på bordet” til de offentlige arbejdsgivere og -tageres organisationer, så de kan finde en god fordeling.

”Alt hvad vi kan finde på at gøre her, skal ske ved, at de offentligt ansatte og deres organisationer blander blod med hinanden, og at de blander blod med deres arbejdsgivere. Det er dem, der kommer til at stå for, hvordan vi udmønter det her,” siger Karsten Hønge.

Når I vil lægge penge bordet for at trække flere medarbejdere til den offentlige sektor, så kommer det vel også til at betyde færre medarbejdere til de private virksomheder og det kan svække deres konkurrenceevne?

”Der er altså stadigvæk en masse reserver derude. Og der er også reserver i forhold til, at man kan gå op i tid. Så det er ikke et nulsumsspil, hvor vi er helt tørlagt. Hvis erhvervslivet åbnede dørene for nogle flere seniorer, nogle flere mennesker med handicap og uddannede bedre, så er der altså stadig mange ressourcer.”

kim@altinget.dk