Når statsministeren siger ’frivillighed og velfærd’ i samme sætning, kan det betyde tryghedsbesøg hos ældre og forebyggelse af ensomhed

Da statsminister Mette Frederiksen blev interviewet i P1 lige efter Folketingets åbning, nævnte hun de frivillige organisationer som en del af svaret på, hvordan S ser løsningen på den akutte og fremtidige udfordring med mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet.

Men hvad mener S egentlig med det?

Altinget har spurgt social- og ældreminister Astrid Krag (S):

Hvordan ser S, at frivillige organisationer kan være med til at løse rekrutteringsudfordringen på velfærdsområdet?

”Noget, der fylder meget på tværs af generationer, er den stigende mistrivsel og at flere føler sig ensomme. Det har en bred indvirkning; folk der mistrives på deres uddannelse og deres arbejdsplads og mistrives i det hele taget, går oftere til lægen. Det er et moderne problem, som vi ikke kan løse med lønkroner alene – dels fordi der er mangel på medarbejdere, men også fordi, hvis vi skal gøre op med ensomhed, skal vi have mennesker i vores liv og sociale relationer. Derfor tror jeg ganske meget på, at velfærdssamfundet skal være bedre til at sørge for, at mennesker kan mødes i civilsamfundsregi. 

Inden for de sektorer, hvor der virkelig mangler hænder – pleje, ældre, børnepasning, kan man bruge frivillighed til noget i forhold til de udfordringer?

”Der bliver hurtigt en snak om, hvorvidt de pårørende skal løse mere – og da vil jeg bare sige, de pårørende er allerede meget hårdt spændt for, og civilsamfundet er allerede på banen. Der hvor civilsamfundet er på banen, tilfører det en kæmpe værdi: Hyggecafeer, Mænds Mødesteder, banko, der er et væld af aktiviteter som giver livsindhold og livskvalitet, og som samtidig holder ældre i gang."

Blandt Socialdemokratiets kommunalpolitikere svarede knap halvdelen op til kommunalvalget i 2021, at de var helt eller delvist enige i, at kommuner skal benytte sig mere af frivilligt arbejde på plejehjem.

Og små to uger inden folketingsvalget den 1. november mener partiets social- og ældreminister altså også, at Danmark fattes flere varme hænder ved at gøre yderligere brug af frivillige kræfter.

"Det kan forebygge, at man bliver dårligere og får brug for mere hjælp, eller bliver genoptrænet, når man har fået en ny hofte, så man bliver hurtigere selvhjulpet og har mindre behov for medarbejdere. Det er jo ikke en snuptagsløsning, men et vigtigt supplement, først og fremmest fordi det øger livskvaliteten,” siger hun.

Kan værdien ved banko og hyggecafeer omsættes til varme hænder?

”Prøv lige at forklare, hvad mener du om jeg tænker det kan plottes ind i en vagtplan eller…?”

Jeg mener, om man kan omsætte den værdi, som civilsamfundet skaber, til noget der kan bruges i problematikken med mangel på hænder og rekrutteringsudfordringer?

”Jamen jeg tror, der er meget at hente her. Vi kan jo se, hvordan ensomheden er et voksende problem bredt på tværs af generationer – og hvordan det, at du er ensom, øger antallet af besøg hos lægen og lægger pres på nogen af de steder, hvor der er knappe ressourcer lige nu. Så hvis vi kan lykkes med i højere grad at få aktiveret den kæmpe værdi, der er, når mennesker er sammen, fordi de vil hinanden eller er sammen om en aktivitet, så vil der være en meget konkret gevinst i forhold til at lette presset på antal konsultationer på lægen.”

Nu sagde du det selv… Kan samarbejde med frivillige bruges til at få vagtplanerne til at gå op?

”For eksempel ældre, som får et tryghedsopkald eller et tryghedsbesøg, fordi ingen ellers ville tjekke ind på om de var kommet godt op om morgenen, i alle de tilfælde, hvor man i stedet ville kunne få en besøgsven, og hvor der ikke er behov for noget faglighed til for eksempel medicinhåndtering, men hvor det bare handler om tryghed og ikke at være alene i verden, der har det en enorm værdi. Så er der masser af ting hvor det er afgørende, at vi har dygtige medarbejdere med faglige kvalifikationer og masser af komplekse problemstillinger, hvor man ikke kan skifte en sosu-assistent ud med en frivillig besøgsven.”

Godt. Så et tryghedsbesøg hvor der ikke er medicinsk behandling påkrævet, kan spare et besøg på en køreliste?

”Ja, altså netop kun hvis der ikke er behov for en eller anden faglighed og det kun handler om tryghed og hvis man ellers er helt alene.”

"Det behøver ikke at være ens for at være godt"

I Socialdemokratiets valgprogram hedder det, at partiet vil arbejde for ’mere nærvær, omsorg og faglighed’ og at ’Trygheden ved at blive gammel skal tilbage.’ Partiet har desuden meldt ud, at de vil ’omprioritere 2,5 mia. kroner fra administration til varme hænder.’ 

Må samarbejde med frivillige organisationer godt koste penge?

"Ja, vi har allerede i dag flere steder hvor vi understøtter vores civilsamfund, og kommunerne har jo deres midler til det, som de får over blokken (bloktilskud, red.) og vi kan se, især det sociale foreningsliv blomstrer. Jeg mindes nogle tal, hvor man kan se, at de fleste frivillige er det inden for det frivillige sociale. Så der er er allerede i dag flere forskellige støttekilder til civilsamfundet, og jeg synes det er vigtigt, at vi kan understøtte det."

Astrid Krag fremhæver her de eksisterende samarbejder mellem kommuner og organisationer som Red barnet, Mødrehjælpen og Røde Kors. Hvor civilsamfundsorganisationerne og ikke kommunen, løfter indsatsen. Den type samarbejder, mener hun, er eksempler til inspiration.

Fordi det netop er frivillige indsatser vil man ikke kunne garantere eller kræve samme udbud eller standard i de tilbud, der findes fra kommune til kommune. Er det ok med jer?

”Hvis man kun diskuterer det her inde fra København, hvor de store landsorganisationer har hovedsæde, kan man kan komme til at være lidt blind for, at ganske mange frivillige initiativer har lokalt ophav – de findes måske kun lige i den by, hvor man er. Men mennesker, der er drevet af at gøre noget for andre og lokale kræfter, der har lyst at gøre en forskel, kan man ikke sætte på skabelon. Det er jo ikke noget, vi kan kommandere frem. Det behøver ikke være ens for at være godt.”

"Det handler ikke om vagtplaner og kørelister"

 Du får lige mulighed for at komme på et eksempel mere, hvor du mener frivilligheden kan have en effekt på vagtplaner og i forhold til varme hænder, har du det?

”Jamen det her handler ikke om vagtplaner og kørelister for mig, hvis det er den historie, du er ved at lave, så må du skrive det tilbage…”

Jeg er ikke ude efter noget bestemt, jeg vil bare gerne vide om du mener, frivilligheden reelt kan gøre en forskel her?

”I det store billede kan det gøre en kæmpe forskel. Hvis man ser på ældreområdet, så i forhold til at forebygge at folk bliver dårligere og får behov for mere hjælp. Noget af det, der betyder allermest, når du bliver ældre, er hvis du bliver utryg ved at gå på gaden og du ender med at sidde og isolere dig derhjemme. Det går ud over din egen livskvalitet, men det betyder også at du hurtigt bliver dårligere og får brug for mere hjælp.” 

Ministeren tilføjer, at ensomhed og mistrivsel netop ikke kun er en problematik blandt ældre. Og så meget desto større gevinst, mener hun, der er ved forebygge, også med frivilligt drevne indsatser som et element:

"Der, hvor tallene er hurtigst i stigning, er blandt unge mennesker, som skal trives godt nok til ikke at droppe ud af deres uddannelser og til at komme ind på arbejdsmarkedet. Hvis du går op på den store klinge, så er der virkelig meget at hente her,” siger hun. 

Men hvis vi så taler forebyggelse, skal der vel gå et stykke tid, før man får mærkbart mindre pres på lægebesøg - hvor lang tid?

”Der findes tal fra UK eller DK på, hvor mange lægekontakter, man kan spare…. Kan du selv lige prøve at finde dem… men altså det er noget, man relativt hurtigt vil kunne se, hvis folk er i bedre trivsel og ikke opsøger lægen. Folk skal selvfølgelig gå til lægen, hvis de er syge, men hvis det handler om, at man er ensom eller alt for alene, så er det bedre, man får sig en ven eller nogle aktiviteter i et fællesskab, man kan være en del af.” 

gsb@altinget.dk