DA: Jobcentre og a-kasser skal gå fra vågeblus til fuld styrke
DEBAT: Krisen har ændret beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og a-kasser fra aktiv til passiv. Det er på høje tid at få normaliseret indsatsen, skriver DA's underdirektør.
Af Erik E. Simonsen
Underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening
Coronakrisen har været – og er stadig – hård ved Danmark. Ved virksomhederne, ved samfundet og ved danskerne.
Dele af erhvervslivet har været lukket ned gennem en længere periode. For en meget stor del af danske virksomheder har og vil krisen resultere i tabte ordrer, produktion og omsætning.
Krisen har også ændret beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og a-kasser fra aktiv til passiv. Den har været sat på vågeblus. Med suspensionen af beskæftigelsesindsatsen har de fleste krav til indsatsen været ophævet.
En del aktiviteter er dog opretholdt som muligheder for jobcentrene – for eksempel telefoniske møder og nye jobrotations- og lærlingeforløb. Jobcentrene har også fortsat skulle lægge stillingsopslag fra arbejdsgiverne på Jobnet.
Men det er på høje tid at få normaliseret indsatsen. Vi skal fra vågeblus til fuld styrke i både jobcentre og a-kasser.
Målsætning giver firmaer sikkerhed
Det skal vi først og fremmest, fordi det i denne tid er utrolig vigtigt at sørge for, at ingen jobmuligheder går tabt.
Økonomien og jobmarkedet er hårdt ramt i forvejen, og det vil være utrolig ærgerligt, hvis vi ikke får udnyttet denne mulighed for at få antallet af forgæves rekrutteringer banket helt i bund.
Derfor skal virksomheder med rekrutteringsbehov have fuldt fokus fra jobcentrene. Man kunne for eksempel lave en målsætning om, at mindst fem kvalificerede ansøgere bliver bedt om at søge enhver ledig stilling.
Det ville give virksomheder en sikkerhed for, at der altid er ansøgere til de ledige stillinger – i hvert fald så længe, at der er kvalificerede ansøgere i ledighedspuljen.
Har sat stopper for samtaler
Samtaler med både nyledige og andre ydelsesmodtagere kan i vidt omfang klares telefonisk. Det har de kunnet hele vejen igennem coronakrisen, men den suspenderede indsats har sat en stopper for en stor del af samtalerne.
De bør genoptages med det samme, så både jobcentre og a-kasser får afholdt alle de samtaler, som de er forpligtet til. Det værste, som vi kan gøre, er at overlade ledige til sig selv.
Der skal selvfølgelig være mulighed for dispensation til særlige grupper med for eksempel svage it-kundskaber. Her kan samtalerne så vidt muligt holdes personligt på en sundhedsfaglig forsvarlig måde – enten i jobcentret eller andetsteds.
Indsatser, der inkluderer virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud, bør også komme op i omdrejninger igen. Mange virksomheder er i øjeblikket i gang med at genåbne og sætte gang i produktion og salg af serviceydelser.
Det giver endnu flere muligheder for jobcentrene til at skabe et godt match mellem ledige og virksomheder. I den forbindelse vil det være en god idé at komme med et nyt tilbud om for eksempel virksomhedspraktik på samme virksomhed, hvis et virksomhedsrettet forløb er afsluttet på grund af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen.
Hjælp ledige på kanten af arbejdsmarkedet
Især for ledige på kanten af arbejdsmarkedet er det vigtigt ikke at slække på indsatsen.
Disse grupper bevæger sig typisk baglæns og dermed længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis ikke de får en konkret indsats.
Vi ved også, at de virksomhedsrettede tilbud helt generelt ligger højt i opgørelser over, hvilke typer af indsatser der har den største effekt. Så der er ingen grund til ikke at sætte gang i disse hurtigst muligt.
De ledige har i den grad brug for en udstrakt hånd, der kan hjælpe dem i job. De er ikke tjent med, at vi lader dem i stikken.
Det samme gælder virksomhederne, der har brug for, at beskæftigelsesindsatsen kommer væk fra vågeblusset og tilbage på sporet.
Patientforening: Handicappede skal være en naturlig del af arbejdsmarkedet
Lederne: Penge i hænderne på borgerne skal genskabe job
