Cordua: Nervekrigen i Struensee-værelset
Kommentar
Jarl Cordua | |
Print
KLUMME: DF-formand Kristian Thulesen Dahl har valgt en tilbagelænet taktik i forhandlingerne om finansloven. DF lader regeringen forstå, at partiet ikke har travlt og nok også har mere brug for Liste O's mandater end omvendt, skriver Jarl Cordua.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har givet sig selv til på søndag til at få forhandlet årets finanslov på plads. Indtil videre er der dog ikke hul igennem til alle blå støttepartier, som udgør V-regeringens parlamentariske flertal.
Man nærmer sig en slutfase efter nogle uger med teknisk gennemgang, afklaring af økonomiske rammer og opklarende spørgsmål, hvor man i Finansministeriet nu snart håber på, at realitetsforhandlingerne kommer i gang ved, at der kommer bevægelse i partiernes krav. (Partierne hævder det modsatte)
DF har ikke travlt
Det er især Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der tiltrækker opmærksomhed. DF-bossen har valgt en tilbagelænet taktik, hvor man lader regeringen forstå, at DF ikke har travlt, og at regeringen nok også har mere brug for Liste O's mandater end omvendt.
Det forlyder, at DF afmålt noterer sig, at ”V-regeringen ikke helt er blevet klar over, at størrelsesforholdet mellem DF og V har ændret sig siden valget”. Ved forhandlingsbordet har andre dog noteret sig, at Hjort vil strække sig meget langt for at få DF med. Hos Venstre kan man ikke rigtig forestille sig at bryde den alliance, som man har med partiet. Derfor er det DF, som skal ombord først.
Indrømmelser på et "urealistisk niveau"
En ældremilliard (i DF-lingo "Værdighedsgaranti”) er afsat til DF. Der skal dog flere indrømmelser på bordet fra begge sider, før der kan slås søm i en aftale. Ved forhandlingsbordet i weekenden var det imidlertid oplevelsen, at DF og til dels K fortsat kræver indrømmelser på et ”urealistisk niveau”.
Det er i forhandlingerne om Politiet, at der er opstået problemer, fordi både DF og K er meget optaget af at ansætte egentlige politibetjente med politiskilt, uniform medlemsbog til Politiets fagforening Politiforbundet mv. Det har disse partier lovet vælgerne i valgkampen, og krav om 1500-2000 ”betjente” nævnes ustandseligt af forhandlerne.
Politiets ledelse og regeringen er imidlertid langt mere optaget af at få flere ressourcer, hvor der også kan hyres andre faggrupper og specialister ind til at hjælpe Politiet, men som altså ikke nødvendigvis har gået tre år på Politiskolen. Så der er opstået et skisma mellem politiske løfter og så et egentligt behov om ressourcerne.
LA har især stillet krav om lavere registreringsafgifter, og det er forventningen, at de vil få indrømmelser på det. Partiet har dog samme synspunkt som regeringen i synet på Politiets ressourcer.
Hvad med S?
Men kan man spænde buen for hårdt, sådan at Socialdemokraterne kunne komme med i en aftale i stedet for DF? Er Mette Frederiksen billigt til salg? S kunne muligvis være fristet af den ældremilliard, som allerede er afsat til DF. Sandsynligheden for at det sker, er nok meget lille. DF er drevne forhandlere, og de kender deres besøgelsestid.
Der spekuleres i motiver for, hvorfor forhandlingerne på dette tidspunkt ikke er kommet videre. De mere kuriøse handler om den mad, finansministeren serverer under forhandlingerne.
Når flæskestegen kommer på bordet
Rå radiser plejer fx ikke at være Thulesen Dahls hofret. Så et sikkert tegn på, at der er bevægelse i sagerne, og en aftale er inden for rækkevidde, bliver formentlig, når flæskestegen kommer på bordet.
Man har også noteret sig, at Thulesen Dahl og Co. bruger meget tid på at snakke om grænsekontrol både inden for og uden for forhandlingslokalet. Det er også en langt mere folkelig sag at drøfte for DF fremfor Messerschmidts fortsat skjulte EU-bilag. DF har således en klar interesse i at holde denne diskussion kørende længst muligt for via tv at kommunikere med vælgerne foran glasdøren og indgangen til Finansministeriet.
I forhandlingskredsen er der enighed om, at der skal ske noget på dette område, og der er også en fælles erkendelse af, at man ikke skal i konflikt med Schengen-reglerne. Forskellen skal ses ved lysten til at udfordre Schengen-reglerne.
Og netop her kan tiden og udviklingen, hvor flygtningekrisen har medført, at vores nabolande - især Tyskland - i disse dage er i gang med at stramme op, formentlig hjælpe DF med at få en strammere model for grænsekontrol igennem.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Ungdommen er langt mere liberal end rød
Trads: Vestens militære overmagt tæt på nytteløs
