Cordua: En sjælden kikser

KLUMME: DF-formand Kristian Thulesen Dahl har i sagen om de to EU-fonde måttet sande, at han for en gangs skyld ikke sidder med alle kortene på hånden, men derimod er blevet presset helt i defensiven. Rollerne er byttet om. Kritikeren er den kritiserede, skriver Jarl Cordua. 

Ferietid plejer at være Dansk Folkeparti-tid. I årevis har DF været fremragende til i ferietiden at sætte sig på medierne med friske og skarpe politiske meldinger om dit og dat.

Det forsøgte man sig da også med i år, hvor folkeafstemningen om det delvise retsforbehold 3. december "står godt for hug", som nordboerne sagde det i sagaerne. Men alt det er indtil videre druknet i en debat om Morten Messersschmidts beskrivelse af MEP-kollega Rikke Karlsson som "den forvirrede pige fra Rebild" m.m., der effektivt har fået udstillet manglerne i den succesfulde EU-politikers ellers betydelige talent.

Indtil videre er han blevet spottet som noget så sjældent som "elitær", dvs. en person med foragt for masserne, som jo står i skærende kontrast til DF's mere folkelige camping-image. Dertil kommer det helt indlysende, at den stadigvæk unge mand tilsyneladende har svært ved at samarbejde - især med kvindelige kolleger, der er ældre end ham selv.

De onde mod de gode
Normalt er præmissen i Dansk Folkepartis politiske kommunikation noget med "Onde dem" mod "Gode os". "Onde dem" kan antage forskellige variationer. Det er først og fremmest flygtninge og indvandrere.

Dernæst naturligvis koalitionen af bureaukrater på Slotsholmen og studentikose levebrødspolitikere fra statskundskab, som konstant saver i velfærdsgoderne. Dertil radikale politikere i alle variationer lige fra EL til og med LA, når de viser sig bløde på udlændingeområdet. Og endelig: EU.

Messerschmidts mesterstykke - hans EP-kampagne sidste sommer, der gav ham det overvældende valg med fire DF-mandater - var netop orkestreret efter ovenstående enkle model. EU er "ond", dvs. uduelig, fuld af fusk, udemokratisk osv. Hver eneste dag under kampagnen kunne man på Messerschmidts Facebookside læse om alle de mange eksempler på, hvor EU-midler var uberettiget udbetalt til især sydeuropæere, der havde fusket sig til midlerne, eller hvor formålet fremstod højst besynderligt.

Ingen har indtil videre beskyldt Messerschmidt for fusk af de EU-midler, som han har benyttet sig af til at søge i to EU-fonde for økonomisk støtte til forskellige projekter (selv om han var meget hurtig til at true med en injuriesag, hvilket heller ikke fremstår specielt folkeligt).

Moralsk overdommer
Men de færreste forstår hans forklaring - herunder en tidligere og en nuværende partifælle - om, hvorfor de skulle skrive under på møder i EU-fonde, som de ikke kender til.

Juridisk tyder alt på, at sagen løber ud i sandet. Men politisk har DF fået et rap over fingrene. Hvis DF vil køre stilen med at spille moralsk overdommer i forhold til EU-midler og i andre politiske sager, hvor DF altid kræver, "at alt skal lægges frem", så kan det ikke nytte noget, at man selv har snablen nede i EU-pengekasser til lidt for smarte projekter som julekort, debatbøger og skonnertsejladser rundt i Danmark op til et kommunalvalg med partichef Thulesen Dahl. Selv når det sker under bekvemmelighedsflag om, at der blot er tale om ren EU-oplysning om "EU's frådseri"

Ingen kan huske, at Kristian Thulesen Dahl nogensinde i hele sin karriere er blevet gjort til grin. Det blev han ikke desto mindre i går mandag, da han efter et par ugers tilløb nu forsøgte at lukke sagen med en Anders Foghsk melding om, at det ikke er nødvendigt at fremlægge de bilag fra EU's fonde, der viser, hvad pengene fra de to (i øvrigt i andre sammenhænge kritiserede) EU-fonde er gået til.

En sjælden set arrogance
Det er kun journalister, der interesserer sig for den slags, forstod man på Thulesen Dahl. Og Rikke Karlsson kunne man så tilføje samt alle de vælgere, som har stemt på DF i tillid til, at DF holdt stien helt ren, når det gælder bilag og gennemsigtighed i forhold til EU, som partiet i årevis har tordnet imod.

Man fornemmede dog samtidig en usikkerhed, en irritation og en sjælden set arrogance hos DF-formanden, som denne gang måtte sande, at han for en gangs skyld ikke sad med alle kortene på hånden, men tværtimod i denne sag er blevet presset helt i defensiven. Rollerne var byttet om. Kritikeren blev den kritiserede. Jægeren blev til byttet.

Troværdighedstab
Denne gang gik DF fra bordet som taberne. Der var ingen vej udenom til sidst end at stille op til interviews, bakke op om den leder, som DF nu engang har i Europa-Parlamentet, inkassere (troværdigheds)tabet og så komme videre.

Man skal dog næppe forestille sig, at Thulesen Dahl foreløbig glemmer, hvem det var, som anbragte ham i den pinagtige situation. Så mon ikke, der er sat en stopper for Messerschmidts cirkus med EU-fonds-støttede skonnertsejladser og julekort for fremtiden?

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Trads: Dagpenge er nemme, topskat bliver dramatisk Trads: Dagpenge er nemme, topskat bliver dramatisk Næste artikel Trads: Ligegyldige Konservative i dødsspiral Trads: Ligegyldige Konservative i dødsspiral