Trads: Vestens militære overmagt tæt på nytteløs
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Der skal mere og andet til end vestlige bomber for at stoppe terroristerne. Det er, som om at jo hårdere Vesten slår til militært, jo mere stålsatte bliver dem, der bekæmper os, skriver David Trads.
Der er to kendte citater fra Taleban-krigere, som jeg altid kommer til at tænke på, når jeg hører vestlige politikere kalde til væbnet kamp mod islamister.
Det første, som angiveligt blev sagt af en afghansk krigsherre fem-seks år efter Vestens invasion i efteråret 2001:
”Vi ved godt, at NATO har alle urene, men vi har al tiden.”
Det andet, der blev sagt af en tilfangetaget terrorist for et par år siden, som hånede de vestlige tropper:
”Har I lagt mærke til, at selv om I vinder alle de enkeltstående militære slag, så taber I alligevel kampen?”
Hvorfor er de to citater så centrale?
Kan vi besejre terroristerne?
Fordi de illustrerer det største problem, som Vesten har, når vi bekæmper terrorister – nemlig at vi trods enorm militær overlegenhed er oppe imod fundamentalister, som har al den tid, som vi andre ikke har, og at de er så desperate, at de bliver ved trods tab på tab.
Det rejser et spørgsmål, som det er dybt bekymrende at overveje svaret på:
Kan vi overhovedet besejre terroristerne militært?
Vesten har, siden krigen mod terror blev indledt efter 11. september 2001, brugt hele vores militære overmagt på at forsøge at mase terrortrusler fra al-Qaeda, Taleban, Islamisk Stat med flere, men al vores militære isenkram har ikke vundet kampen.
Enorme mængder af irakere har mistet livet som en konsekvens af den invasion, der blev indledt i 2003. Den vel nok mest troværdige analyse – nemlig fra det britiske tidsskrift The Lancet – viser, at tæt ved 650.000 er døde. Langt hovedparten er civile.
Islamisk Stat, som slog til med et massivt terroranslag mod Paris, er netop skabt ud af denne kaotiske virkelighed i Mellemøsten. Terrorbevægelsen blev undfanget i Irak, men har siden udvidet til at være en magtfaktor i Syrien, hvis borgerkrig har kostet over 220.000 liv.
Islamisk Stat kontrollerer i dag noget, som ligner en fjerdedel af Irak og Syrien. Deres militære styrke er reelt minimal. Vesten kan formentlig bombe dem sønder og sammen på få uger – og hvis der indsættes tropper på landjorden, kan vi forårsage endnu større skade på dem.
Fra slem til værre
Men – og det er det rigtigt store men – kan vi sådan rigtigt besejre dem?
Krigen mod terror, som begyndte i 2001, har nu varet i 14 år – og status må i dag være, at situationen har bevæget sig fra slem til værre. Islamisk Stats angreb på Paris var det værste i Frankrig siden Anden Verdenskrig – og det værste i Europa siden Madrid-terroren i 2004.
Der skal – åbenlyst – mere og andet til end vestlige bomber for at stoppe terroristerne. Det er, som om at jo hårdere Vesten slår til militært, jo mere stålsatte bliver dem, der bekæmper os. Derfor kan de fly-togter, som Frankrig nu har iværksat, vise sig kontraproduktive.
Jeg talte søndag med Per Stig Møller (K), udenrigsminister fra 2001 til 2010, som understregede, at der efter hans mening kun er én måde at besejre den islamistiske terror på:
”NATO bør indgå en alliance sammen med Den Arabiske Liga – for kun hvis Vesten kæmper side om side med arabere undgår vi, at det ligner et korstog.”
Alliance med arabiske regeringer
Møller har ret, tror jeg, for endnu en ’nådesløs krig’, som den franske præsident Francois Hollande kalder den, som kun er ført af Vesten, ser simpelthen ikke ud til at virke.
En alliance med de arabiske regeringer – også dem, som vi ikke holder af – er altafgørende.
Det væsentlige at huske er, at dem, der hidtil i mest voldsom grad er ramt eller truet af Islamisk Stat, er muslimer i arabiske lande. Derfor bør de være Vestens allierede.
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Nervekrigen i Struensee-værelset
Cordua: Katastrofer flytter holdninger
