Venstre: Kofods udenrigsstrategi skal trække Færøerne længere fra Rusland

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Mens vi venter på, at udenrigsministeren kommer med sit oplæg til, hvad en ”socialdemokratisk” udenrigspolitik helt konkret indebærer, vil jeg gerne udlægge nogle af de ændringer, vi i Venstre ser som afgørende for den danske udenrigspolitik de kommende år.

Vi kan ikke længere ignorere Nordatlanten og Arktis i vores udenrigspolitik. Begge områder har de seneste år givet anledning til store og svære spørgsmål.

Derfor er vi nødt til at arbejde målrettet med at sikre vores interesser i området. En udenrigspolitik baseret udelukkende på værdier kommer til kort, når det handler om at sikre Danmarks og hele rigsfællesskabet interesser.

Samtidig foreslår vi en ny vej over for dem, der handler i klar modstrid med danske værdier. Vi skal gribe mulighederne, når de opstår, for at sikre, at vores værdier og interesser er repræsenteret i udmøntningen af den danske udenrigspolitik på langt og kort sigt. 

Færøerne skal tættere på Europa
Udenrigspolitikken gælder ikke kun Danmark. Den skal favne hele rigsfællesskabets udfordringer og muligheder. En stor del af færøsk eksport går til Rusland, og derfor er det afgørende, at vi presser EU til at tage fat på en handelsaftale med Færøerne.

Et hvilket som helst land med én stor handelspartner er sårbar, hvis man pludselig havner i en konflikt. Netop den færøske eksport til Rusland udgør derfor et sikkerhedsmæssigt problem, da vi i den seneste tid har set flere eksempler på russiske fly, der krænker eller flyver tæt på færøsk luftrum.

Derfor er det afgørende, at Danmark presser EU til at tage henvendelsen omkring en handelsaftale fra den færøske lagmand seriøst. Vi skal sikre, at vores udenrigspolitik i Nordatlanten er stabil, sikker og ikke udgør et muligt pressionspunkt for fremmede magter, der ønsker øget indflydelse i området. 

Samtidig er det klart i Danmarks interesse, at Færøerne har så mange handelspartnere som muligt. Færøerne skal handle med hele verden, hvis de vil, og det bakker Danmark naturligvis op om.

Vi skal ikke altid gøre, som vi plejer
For nylig kom EU's sanktioner mod Hviderusland endeligt på plads.

Efter at Cypern havde trukket i bremsen for at inkludere Tyrkiet i EU's sanktioner, gik hele arbejdet i stå. Vi efterlyste handling fra regeringen, der affejede det med, at hvis Danmark skulle lave sanktioner, skulle det ske gennem EU.

Men hvorfor ikke bakke op om flere andre lande, herunder de baltiske stater, der alle indførte unilaterale sanktioner målrettet det hviderussiske styre.

Sanktioner målrettet de individer, der krænker basale demokratiske rettigheder, udøver valgfusk og undertrykker sin befolkning, er netop det bedste eksempel på, at vi ikke altid skal gøre, som vi plejer.

Værdierne i Danmarks udenrigspolitik har kun en værdi, hvis vi tør sætte handling bag dem. Når udenrigsministeren efter et møde med ministre i Frankrig vil have en hurtigere indsats overfor eksempelvis Hviderusland, kunne man passende kigge indad.

EU er ofte langsomme til at påføre sanktioner, hvilket den seneste tids forhandling om sanktionerne mod Hviderusland har bevist.

Venstre på vej med pejlemærker
Når det kommer til EU og sanktioner, er det ikke enten eller men både og. Det klinger noget hult, når udenrigsministeren påpeger, at EU har været for langsomme til at indføre sanktioner mod Hviderusland, når regeringen selv har været nølende.

Derfor mener vi klart, at Danmark fremover bør reagere hurtigere med sanktioner, helst i samarbejde med andre lande og naturligvis også gennem EU. Men vi skal turde stå ved vores værdier og ikke blot lufte dem i pressen.

Venstre vil snart præsentere sine pejlemærker for en ny dansk udenrigspolitik, og vi ser frem til en diskussion om, hvordan den danske udenrigspolitik skal se ud fremadrettet.

debat@altinget.dk