Socialdemokrater i Nordisk Råd: Sparepolitik på kulturområdet er helt forkert
I Norden står vi over for flere store fælles udfordringer efter pandemien, herunder genrejsningen af kulturlivet. Det nye budgetforlig i Nordisk Råd skal adressere udfordringen, skriver Annette Lind fra Socialdemokratiet og Gunilla Carlsson fra Socialdemokraterna.
Pandemien har ramt det nordiske kulturliv hårdt. Restriktioner, lukkede spillesteder og aflyste arrangementer har gjort livet svært for en bred vifte af kulturelle institutioner og artister.
Ingen er gået fri, men særligt hårdt ramt er de tværnordiske kulturelle tilbud. Lukkede grænser og forskellige restriktioner har vanskeliggjort samarbejdet om at styrke de nordiske nabolandes kunst, kultur og sprog.
Som socialdemokrater mener vi, at en sparepolitik på kulturområdet i den nuværende situation vil være helt forkert. Derfor er Socialdemokratiet i Nordisk Råd glade for, at det er lykkedes at rulle mange besparelser på kulturområdet tilbage i det netop aftalte budgetforlig.
Pandemien har mindet os om, hvor tæt forbundne vores nationer allerede er, og at vi har utroligt meget at vinde ved at styrke den nordiske integration endnu mere.
Derfor er vi stolte af, at vi har rullet de foreslåede besparelser på kulturområdet tilbage og endda fået tilført yderligere midler til forskellige aktiviteter så som: Nordisk Litteraturuge, kulturstøtteprogrammet, nordisk sprogsamarbejde og undervisningsplatformen Norden i Skolen. Alt sammen vigtige initiativer, der skal styrke den kulturelle sammenhængskraft i vores nordiske region.
Investering i nordisk integration
Når vi investerer i sprog- og kultursamarbejdet, investerer vi i den nordiske integration. Eksempelvis gør den sproglige nærhed det nemmere for jobsøgende borgere i Norden at tage arbejde på den anden side af en nærliggende grænse.
Det løser et rekrutteringsproblem i det ene land, imens det samtidig afhjælper en beskæftigelsesudfordring i det andet. Derfor har vi fået afsat yderligere midler til NordJobb-ordningen, som formidler sæsonarbejde til nordiske unge.
I Norden har vi en fælles vision om at blive verdens mest integrerede og bæredygtige region. Arbejdet med at bremse klimaforandringerne er heldigvis i fokus for samtlige nordiske regeringer. Men også på tværs af grænserne kan vores fællesskab bringe os tættere på målet.
Det gælder for eksempel på transportområdet, hvor tættere nordisk samarbejde om den grænsekrydsende trafik kunne gavne både miljø og klima. Indtil videre er det ikke lykkedes Nordisk Ministerråd at blive enige om at etablere et nordisk transportsamarbejde, men et enigt Nordisk Råd kæmper videre.
Flere midler til Nordisk Journalistcenter
Norden er på mange måder det gode eksempel på, hvor meget man kan opnå ved at arbejde sammen på tværs af landegrænser. Hver for sig og i fællesskab har de nordiske lande stået vagt om menneskerettigheder og demokrati – også overfor nogle af verdens stormagter.
Derfor er det vigtigt, at vi forebygger fremmed indblanding i vores valgsystemer og anden skadelig misinformation. Med flere midler til Nordisk Journalistcenter bliver arbejdet for kvalitetsjournalistik og imod misinformation også styrket.
Nordisk Råd og det nordiske samarbejde er historien om lande, som gennem århundreder var fjender og konkurrenter, men som i dag er hinandens bedste venner og støtter.
Det nye budgetforlig styrker denne udvikling, så vi i Norden også fremover prioriterer at stå sammen om fælles udfordringer og løsninger.
Havforsker om klimaforandringerne: Verden går ikke under, men den bliver anderledes
S i EU: Arktis er fortsat en storpolitisk linedans
