Økonom: Det er en misforståelse at tro, at Færøernes økonomi afhænger af lakseopdræt

Når danske medier skriver om Færøerne, fremstår det ofte, som om landet udelukkende lever af fiskeri eller lakseopdræt.

For eksempel har Weekendavisen i en artikel 13. juni 2024 skabt indtrykket af, at færingerne 'lever af laks', og at Færøernes økonomi vil kollapse, hvis lakseindustrien bliver ramt af sygdom. En lignende opfattelse kommer frem i en kronik bragt i Altinget 10. september 2024. Denne forenklede forståelse af Færøernes økonomi er imidlertid ikke korrekt.

Færøernes økonomi er, som alle andre økonomier, langt mere kompleks end blot en enkelt industri. Lakseopdræt er en vigtig sektor, men den er blot én blandt mange.

Laksen er den største eksportvare fra Færøerne, men i Danmark er den største eksportbranche for eksempel shipping. Men man ville næppe sige, at Danmark 'lever af shipping'. Det samme gælder for Færøerne og lakseopdræt.

For at forstå en økonomi i sin helhed bør man se på befolkningens forbrugsmønstre frem for kun at fokusere på eksporten. Færinger, ligesom andre, efterspørger en bred vifte af varer og tjenester, fra mad og biler til sundhedsydelser og uddannelse.

På Færøerne producerer vi visse varer og tjenester selv, mens vi importerer andre, som det ikke giver økonomisk mening at producere lokalt – for eksempel biler og bananer. Vi eksporterer det, vi er dygtige til, og dækker vores forbrug gennem import og indenlandsk produktion.

Naturen burde få et større afkast

Produktion måles ved værdiskabelse, som også er afkastet til kapital og arbejdskraft. Ingen form for værdiskabelse er mere værdifuld end en anden. Det kan dog variere, hvor produktiv kapital og arbejdskraft er. Nogle brancher giver højere kapitalafkast eller bedre lønninger, men det ændrer ikke på, at alle brancher bidrager til helheden.

Udover, at værdiskabelsen giver afkast til kapital og arbejdskraft, er jeg delvis enig med artiklen i Altinget om, at naturen lider under opdræt, men modsat artiklen synes jeg, at naturen burde have et meget større afkast, og afkastet skulle i dette tilfælde tilfalde det færøske folk.

{{toplink}}

En parallel er Norge, hvor Oljefondet er en af verdens største, hvor grundlaget er olien i den norske undergrund. Efter min opfattelse får Færøerne alt for lidt for den miljøpåvirkning, som opdræt har på vores natur.

Lav værdiskabelse

Nedenfor kan vi se værdiskabelsen for Færøerne i 2022 opdelt på erhverv. Her kan man se, at hovedparten af det, som bliver produceret på Færøerne, bliver produceret til færinger (cirka 70 procent). Næsten al serviceproduktion og en del af industri og alt byggeri produceres til hjemmemarkedet.

Når folk siger, at man "ikke kan leve af at klippe hinanden", har de ret i, at der skal eksporteres for at kunne importeres. Men vi kan heller ikke leve udelukkende af fiskeri eller lakseopdræt.

Penge tjent på eksport skal bruges på varer og tjenester, og størstedelen af forbruget på Færøerne går som sagt til lokalt producerede varer og tjenester.

Opdræt er en vigtig del af Færøernes eksport, og laks udgør omkring en tredjedel af eksportværdien (af både varer og tjenester). Men når man ser på værdiskabelsen, har lakseopdræt kun udgjort mellem tre-ti procent af den samlede værdiskabelse de sidste 15 år.

Her skal man også huske, at størstedelen (70 procent) af den færøske opdrætsindustri ejes af udenlandske ejere, så den reelle værdiskabelse for færøsk økonomi er langt lavere – omkring fem procent i 2022. Hvis en sygdom ramte al lakseopdræt, ville det uden tvivl ramme økonomien hårdt, men et fald på fem procent i værdiskabelsen ville ikke være katastrofalt på langt sigt. Færøernes økonomi er fleksibel og ville kunne tilpasse sig sådan en krise.

Det er vigtigt at forstå, at eksport og værdiskabelse ikke er det samme. Eksport er et bruttotal, mens værdiskabelse er et nettotal efter fradrag af produktionsomkostninger.

Laks fylder meget i eksporttallene, men betydeligt mindre i værdiskabelsen. Dette ses også i lande som Singapore, hvor eksporten i flere år ligefrem har været højere end værdiskabelsen på grund af deres shippingaktiviteter.

{{toplink}}

Konklusionen er, at selvom en lukning af lakseopdræt ville påvirke Færøernes økonomi, ville konsekvenserne sandsynligvis være en midlertidig nedgang på fem procent, snarere end et total kollaps.

På samme måde ville andre økonomiske aktiviteter, såsom sundhedssektoren, også have en markant indvirkning, hvis de blev lukket. Lakseopdræt er ikke mere 'speciel' i denne henseende.

Måske er det lettere at forestille sig, at al opdræt stoppede, end at en del af det offentlige lukkede, fordi det er sket før, at opdræt er blevet ramt af en stor krise.

debat@altinget.dk