Genlæs: Debatten om et alternativ til rigsfællesskabet bygger på gætværk frem for fakta
(Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Selv om vi ønsker mere selvbestemmelse og politisk selvstændighed, må vi erkende, at vi alle ved meget lidt om, hvad en såkaldt free association vil indebære, skriver Jens-Frederik Nielsen.
Dette indlæg blev bragt første gang 12. juni og kan nu genlæses i forbindelse med aktuel temadebat.
Vi i Grønland har et stort ønske om mere selvbestemmelse og om politisk selvstændighed. Omvendt er det min fornemmelse, at et stort flertal i Folketinget ønsker at bevare det nuværende rigsfællesskab eller en let opdateret version heraf.
Fronterne mellem os i Grønland og Danmark er således trukket skarpt op. Vi befinder os på mange måder i en ny tid. En ny virkelighed.
Spørgsmålet om selvstændighed er op til det grønlandske folk. Det fremgår meget klart af selvstyreloven. Men det fremgår ikke, hvordan et selvstændigt Grønland skal bygges.
Der foreligger ikke udkast til økonomiske aftaler. Der foreligger ikke aftaler om, hvilke områder Danmark (eller en anden stat for den sags skyld) skal varetage. Skal Grønland indgå i en Free Association sammen med Danmark eller et andet land? Ingen ved det.
Vi ved meget lidt
Disse usikkerheder betyder desværre, at debatten befinder sig på et stadie, hvor den er baseret på følelser og gætterier. Jeg foretrækker en debat, der i højere grad baserer sig på følelser og fakta.
Hvem ved for eksempel om Danmark reelt er interesseret i at indgå en Free Association-aftale? De Konservative har allerede meldt deres modstand. Men hvad mener de øvrige partier?
Hvem ved for eksempel hvor mange år Danmark vil støtte Grønland økonomisk efter selvstændighed?
I 2017 lød det fra Danmarks statsminister, at man ikke kunne forestille sig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed. Men hvad mener Danmark i dag?
Sandheden er, at vi alle ved meget, meget lidt. En anden, men overset sandhed er, at holdningerne ændrer sig hurtigt i øjeblikket.
{{toplink}}
Brug for en forventningsafstemning
I februar 2019 afviste den daværende danske statsminister at give en undskyldning til eksperimentbørnene. Lidt under to år senere valgte den danske statsminister at give en officiel undskyldning.
Dette forløb viser tydeligt, at Danmark er klar til at rykke sig, og det viser tydeligt, at der hele tiden sker en udvikling i forholdet med Grønland og Danmark.
I Demokraatit mener vi derfor, at det vil være en god idé, at Selvstyret og Staten udarbejder en forventningsafstemning vedrørende de juridiske, politiske og økonomiske forhold mellem Grønland og Danmark i det tilfælde, at Grønland ønsker at blive en selvstændig stat.
Det ville være med til at give debatten om grønlandsk selvstændighed mere dybde, mere kvalitet og mere realisme.
Og det ville frem for alt betyde, at den ekstremt følelsesmæssige debat ville blive ført med baggrund i fakta frem for med baggrund i gætterier.
Færøsk dekan: Stormagtsspil reducerer Arktis til et spørgsmål om geografi frem for mennesker
Professor emeritus: Ukendt hvad en fri associering egentlig indebærer
