Venstre: Vi skal sikre flere hænder ved at inkludere indvandrere i arbejdsfællesskabet

Listen af opgaver på beskæftigelsesministerens bord er lang. Ministeren skal blandt andet have håndteret eftersynet af fleksjobreformen, regeringens Ydelseskommissions anbefalinger, EU’s orlovsdirektiv skal implementeres, og der skal laves en ny arbejdsskadereform.

Der er nok at tage fat på.

Jeg mener, at to ting især haster på beskæftigelsesministerens bord. Udfordringen med manglen på arbejdskraft. Udfordringen med, at en alt for stor gruppe ikke-vestlige indvandrere fortsat står uden arbejde.

Det er udfordringer, der skal løses. Fordi det er forudsætningen for alt andet, vi vil politisk. Regningen for begge udfordringer betales af fællesskabet. Dermed begrænses vores muligheder for at prioritere vores fælles velfærd og den grønne omstilling. Derfor er det en bunden opgave at få løst udfordringerne.

Regeringen mangler svar

Desværre er regeringens løsninger udeblevet. Indtil videre har regeringen placeret udfordringerne i syltekrukker i form af kommissioner og timelange konferencer uden konkret indhold. 

Faktisk har den socialdemokratiske regering valgt at gå den modsatte vej af, hvad Danmark har brug for.
For status er, at regeringen efter to år har reduceret den strukturelle beskæftigelse med over 10.000 personer.

Resultatet af regeringens politik er altså færre hænder. Færre hoveder på arbejdsmarkedet. Og samtidig har regeringen gjort det mindre attraktivt at arbejde for ikke-vestlige indvandrere ved at hæve de offentlige ydelser.

Sandheden er, at regeringens politik gør Danmark fattigere.

Behov for flere hænder og hoveder

Venstre ønsker, at vi tager fat om udfordringerne. Udfordringen med manglen på hænder og hoveder skal håndteres hurtigst muligt. For manglen på arbejdskraft betyder, at danske virksomheder må sige nej til ordrer.

Ifølge DI er prisen på manglen på arbejdskraft, at Danmark går glip af en værdiskabelse på 13,5 milliarder kroner om året.

Også når vi ser længere frem, er der mangel på arbejdskraft. Vi ved for eksempel, at vi kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Det er alvorligt.

Venstre har derfor blandt andet foreslået et mere rimeligt niveau for dimittendsatsen. Den vil vi sænke til 9.500 kroner, fordi vi mener, at det er et rimeligt niveau for nyuddannede. Og fordi for mange nyuddannede går ledige for længe. Og vi ved, at udgifterne til dimittenddagpenge er mere end tredoblet på 10 år.

Ved at justere dimittendsatsen vil vi øge incitamentet til at komme hurtigere ind på arbejdsmarkedet og finansiere den grønne omstilling via råderummet.

Venstre vil også sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft ved at forbedre beløbsordningen med en ny landespecifik ordning.

Og så vil vi øge beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at arbejde. Konkret vil vi øge det maksimale fradrag med 1.000 kroner. Det øger beskæftigelsen og gør Danmark rigere.

Inkluder indvandrere i arbejdsfællesskabet

En anden udfordring som vi skal håndtere, er udfordringen med, at alt for mange ikke-vestlige indvandrere ikke er i arbejde. Det kan vi ikke være bekendt. Hverken overfor den enkelte, der står udenfor det arbejdende fællesskab. Eller for det danske samfund, som betaler prisen.

Derfor fremlagde Venstre i starten af 2021 et ambitiøst integrationsudspil, hvor vi opsætter et klart mål: I løbet af de næste ti år skal vi have udjævnet forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere i arbejde.

Venstre vil indføre en arbejdspligt. For kommer man til Danmark, skal man mødes med et klart krav om, at man enten finder sig et ordinært arbejde eller påbegynder en uddannelse.

Vi vil også sænke ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Konkret har regeringen hævet ydelserne til især arbejdsløse indvandrere med 2.000 kroner skattefrit om måneden. Dem ønsker vi at tilbagerulle.

Sidst ønsker vi, at der fortsat skal være et loft over, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser, når man er på kontanthjælp. Det var derfor, vi indførte et kontanthjælpsloft, da vi havde regeringsansvaret. For det skal kunne betale sig at arbejde.

Konkrete forslag skal sikre fremtiden

Regeringens nye finanslovforslag har ikke set skyggen af konkrete forslag på nogle af de største, strukturelle udfordringer, Danmark står overfor.

Det samme gælder en plan for, hvordan de vil skaffe det antal hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, der er akut brug for. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor fire ud af fem hoteller melder om mangel på arbejdskraft.

Venstre vil en mere ambitiøs vej til at sikre den arbejdskraft, som der er krav om her og nu, og som vil fremtidssikre Danmarks økonomi hen mod 2030.

debat@altinget.dk