Radikale: Hummelgaards forhandlingsnøl skaber hængepartier i Beskæftigelsesministeriet

Det er blevet tid til at gøre status på de opgaver, der ligger på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) bord. Grundlæggende mener jeg ikke, at hverken beskæftigelsesministeren eller vi beskæftigelsesordførere har ligget på den lade side de sidste to år. Aktiviteten har været høj og lovforslagene mange. 

Alligevel er det som om, der er et par områder, hvor der bliver nølet. Det gælder opfølgningen på Ydelseskommissionens anbefalinger og implementeringen af EU’s barselsdirektiv. Og her ligger bolden hos beskæftigelsesministeren. For der skal indkaldes til forhandlinger, og der ligger initiativretten hos ham.

Men før jeg kommer til det, vil jeg også lige sætte et par ord på det helt akutte problem på arbejdsmarkedet – nemlig manglen på arbejdskraft.

Ja, regeringen er kommet med udspil “Danmark kan mere 1”, men det gør jo absolut intet for, at vi får flere mennesker i økonomien. Det kompenserer lige akkurat for den nedgang i arbejdsudbuddet, som følger i kølvandet på Arne-aftalen (indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten), hvor der trækkes raske mennesker ud af arbejdsstyrken. Og det er altså ikke ambitiøst nok, at arbejdsudbudsligningen går i nul.

Og så snart jeg har sagt det, vil nogle fare i flint og anklage Radikale Venstre for alene at have blik for en kedelig regnearksøvelse fra Finansministeriet. Men de har ikke forstået, at hvis ikke vi har nok mennesker i økonomien, så er det en alvorlig bremse for, at virksomhederne kan udnytte deres vækstpotentiale. Og her plejer jeg gerne at blive kritiseret for ensidigt fokus på vækst. Men det er jo, fordi vækst er direkte omsættelig til bedre velfærd og turbo på den grønne omstilling.

Minister nøler med ydelsesforhandlinger

Manglen på arbejdskraft er både et akut her-og-nu-problem, men det er også en udfordring på den lange bane. For eksempel kommer vi i 2030 til at mangle 100.000 faglærte. Derfor er det vigtigt at handle i tide. Nogle af de idéer, som Radikale Venstre har bragt til bordet, er, at vi får hævet topskattegrænsen, letter skatten i bunden og ikke mindst gøre det nemmere for virksomhederne at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Og med det på plads, så vil jeg gerne vende tilbage til opfølgningen på Ydelseskommissionens anbefalinger og implementering af EU’s barselsdirektiv.

Det var 31. maj i år, at Ydelseskommissionen afleverede sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Der var stor begejstring for kommissionens tilgang til opgaven, fordi den anbefalede en nytænkning og gennemgribende forenkling af systemet i stedet for lappeløsninger. Alligevel er vi endnu ikke indkaldt til forhandlinger om Ydelseskommissionens anbefalinger.

LÆS OGSÅ: FH: Regeringens dagpengebud er ambitiøst og fair. Nu skal Hummelgaard få det stemt hjem

Hvis ikke anbefalingerne alene skal pynte i en lukket skuffe i Beskæftigelsesministeriet, men også skal virke i virkeligheden til gavn for den enkelte kontanthjælpsmodtager, så er beskæftigelsesministeren simpelthen nødt til at få indkaldt til forhandlinger. 

I sit finanslovsforslag for finansåret 2022 har regeringen da også nævnt, at regeringsreserven er til særligt prioriterede regeringsinitiativer, herunder at forlænge det midlertidige børnetilskud som ellers udløber ved udgangen af året. Jeg synes ikke, at det ligefrem vidner om, at der er travlt med at få skudt et forhandlingsforløb i gang og landet en aftale.

Pension og barsel skal fylde anden halvleg

En anden opgave på beskæftigelsesministerens bord, som har været trukket lidt i langdrag, er implementeringen af EU’s barselsdirektiv, som sikrer øremærket barsel til fædre.

Lige siden regeringen trådte til har det været en bunden opgave, at direktivet skulle implementeres – alligevel sidder vi her to år senere, og der har stadig ikke været reelle forhandlinger om, hvordan implementeringen skal se ud i en dansk kontekst.

Eftersom Peter Hummelgaard også er ligestillingsminister, så mener jeg, at der burde være så meget desto større iver efter at komme i mål med dette vigtige skridt for ligestillingen. Nu er arbejdsmarkedets parter heldigvis blevet enige om en model, hvor der øremærkes lige meget barsel til begge forældre – og det er da godt, at EU og arbejdsmarkedets parter kan skubbe lidt på for reel ligestilling.

Og så er jeg slet ikke kommet ind på, at vi jo også har nedsat en Pensionskommission med Jørn Neergaard i spidsen, som skal se pensionssystemet efter i sømmene. Kommissionen kommer med sine anbefalinger i første kvartal af 2022, og opfølgningen på de anbefalinger hører bestemt også til på listen over højt prioriterede punkter på ministerdagsordenen for beskæftigelsesministeren i denne anden halvleg af valgperioden.

debat@altinget.dk