Flertal lander aftale om ret til tidlig pension

Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten landede tidligt lørdag morgen en aftale om ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man nu ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Den såkaldte Arne-model, der er opkaldt efter den sønderjyske bryggeriarbejder Arne Juhl, har siden januar 2019 været Socialdemokratiets vigtigste politiske mærkesag.

Det var derfor en tilfreds socialdemokratisk beskæftigelsesminister, der kunne præsentere den færdige aftale efter nattens forhandlinger.

"Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en ret til tidlig pension, så flere får mulighed for at trække sig tilbage på en ordentlig og værdig måde. Med dagens aftale gennemfører vi det," siger Peter Hummelgaard (S) ifølge en pressemeddelelse.

“Når vi beder danskerne om at arbejde længere og længere, er vi også forpligtet til at tage hensyn til, at nogle arbejdsliv slider mere end andre, og at nogle begynder tidligere på arbejdsmarkedet end andre."

Flere kommer med 
Den endelige aftale er mere vidtrækkende end S-regeringens oprindelige udspil.

Partierne er som en del af aftalen blevet enige om at, grænsen for, hvornår man er berettiget til seniorpension, hæves fra 15 til 18 timer.

SU under uddannelse, efter man er fyldt 40 år, tæller med i optjeningen af anciennitet på arbejdsmarkedet.

Selvstændige omfattes af 'Arne'-aftalen og får desuden mulighed for at tælle fem års underskud med som arbejdsår.

Aftalen betyder ifølge SF og Enhedslisten, at flere sosuer, HK’ere, pædagoger og sygeplejersker får del i retten.

“Den sygeplejerske eller pædagog, der har startet sit arbejdsliv i en hård praktik, skal også have ret til tidlig pension. Det sker nu,” siger SF-formand Pia Olsen Dyhr ifølge Ritzau.

“Vi har fået udvidet regeringens ordning, så det ikke kun er dem, som har arbejdet aller-, aller-, allerlængst, der er med. Men vi har også fået nogle flere sosu'er, pædagoger og sygeplejersker med,” supplerer Pernille Skipper, der er politisk leder i Enhedslisten.

Finansieringen var den store knat 
I alt afsættes der til pensionsaftalen 3,5 milliarder kroner årligt.

Pengene skal i de to første år findes i det økonomiske råderum. Herefter bliver aftalen finansieret af et såkaldt “samfundsbidrag fra bankerne”. Den nye særlige bankskat bidrager med en milliard kroner om året fra 2023.

De sidste penge skal ifølge aftaleteksten findes ved en "nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats."

Hvad der præcis ligger i en nytænkning, er dog fortsat uklart.

Netop finansieringen var årsag til, at forhandlingerne trak ud til de sene nattetimer.

DF var ikke tilfreds med at finansiere hele pakken via den særlige bankskat.

“Vi er glade for, at det er lykkedes os at finde en anden finansiering. Vi syntes, der var mange skatter og afgifter i finansieringen og det har vi fået gjort noget ved," siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. 

Ydelsen, man er berettiget til med den nye model, er omkring 13.550 kroner før skat.

41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension.

Regeringen vil næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år. Det betyder, at de første efter planen skal kunne benytte sig af ordningen i 2022. 

malte@altinget.dk