Placering af seniorpension under ATP kan betyde op til et års forsinkelse

Borgere, som har sat næsen op efter den nye seniorpension, må væbne sig med tålmodighed.

Ifølge den politiske aftale skulle den nye seniorpension træde i kraft 1. januar 2020. Men på et møde i Beskæftigelsesministeriet tirsdag blev det gjort klart, at det vil kræve en implementeringstid på 9-12 måneder, hvis forligspartierne skal have opfyldt kravet om, at en ny statslig myndighed skal stå for administrationen.

Da loven først skal færdigbehandles, tyder meget dermed på, at kalenderen vil skrive 2021, før den nye redningsplanke for nedslidte står klar.

Aftalepartierne holder dog fast i, at opgaven ikke skal ligge i kommunerne, selv om man på den måde kunne fremskynde ordningen.

"9-12 måneder er alt for lang tid, og det skal vi have skruet ned. Men det ændrer ikke på, at det for at sikre retsikkerhed og ensartethed skal være nogen andre end kommunerne, der træffer afgørelsen," siger Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre.

Regeringen præsenterer model
Aftalen om seniorpension blev indgået mellem VLAK-regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti i maj, men partierne udskød dengang beslutningen om, hvem der skulle administrere ordningen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu præsenteret aftalepartierne for en model, som placerer seniorpension i en ny statslig myndighed under ATP.

Modellen – som Altinget er besiddelse af – består af otte trin (se dokumentationsboks) og betyder groft sagt, at en borger skal ansøge om seniorpension i sin kommune, som så gør benarbejdet, før sagen sendes videre til ATP, som skal foretage en vurdering af borgerens arbejdsevne.

Kun hvis arbejdsevnen vurderes at være under 15 timer, gives der fra ATP grønt lys til seniorpension.

Forligspartierne mener dog fortsat, at der er for meget kommune og for lidt ATP i regeringens model, og de har nu sendt beskæftigelsesministeren tilbage i værkstedet.

"Der er stadig lidt for mange trin, der foregår i kommunen. Så vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved, om der ikke er nogen af de opgaver, der i den præsenterede model ligger i kommunen, som kunne ligge i den statslige myndighed," siger Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.

Forligspartierne har blandt andet bedt Peter Hummelgaard om at undersøge, om selve ansøgningen om seniorpension kan starte i ATP, som så efter behov kan indhente oplysninger i kommunen.

Vil undgå gentagelse af seniorførtidspension
Den nye seniorpension er bygget på fundamentet af den nuværende seniorførtidspension, som blev vedtaget i 2011 som et plaster på såret efter afskaffelsen af efterlønnen.

Men selv om forventningen dengang lød på 8.000 personer, har kun omkring 700 personer fået adgang til ordningen.

Desuden har nåleøjet været betydeligt mindre i nogle kommuner i forhold til andre. Aftalepartierne vil undgå, at den situation gentager sig med den nye seniorpension – og har derfor fra starten insisteret på, at kommunerne ikke selv skal stå for vurderingen.

Flere vil få tilkendt seniorpension hos ATP
Ifølge forligspartierne har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at flere vil få tilkendt seniorpension, hvis afgørelsen træffes i ATP frem for i kommunerne.

Antallet af tilkendelser kan altså forventes at overstige de 17.000 personer, som ordningen fuldt indfaset blev skudt til at rumme, da aftalen om seniorpension blev præsenteret.

Ministeriets vurdering bestyrker Radikale i troen på, at det er nødvendigt at skille økonomi og myndighed ad.

"Det handler jo om borgernes retssikkerhed. Når tallene viser, at der vil være flere tilkendelser, hvis ikke det ligger hos kommunerne, har man jo allerede fra ministeriets side peget på, at der er en anden sagsbehandling i kommunerne," siger Samira Nawa.

ATP-løsning bliver dyrere
Både som følge af flere tilkendelser og i forhold til etablering og drift af den nye myndighed vil placeringen under ATP blive dyrere, end hvis kommunerne selv skulle stå for ordningen.

"ATP-løsningen koster mere, end hvis kommunerne skulle stå for administrationen. Det er vi som udgangspunkt indforstået med, men skal naturligvis først kigge nærmere ind i økonomien, før vi træffer en beslutning," siger Hans Andersen.

Forligspartierne afventer nu en ny mødeindkaldelse fra Beskæftigelsesministeriet og håber, at den endelige aftale om placeringen af myndighedsansvaret kan landes ved næste møde.

friis@mm.dk